Vi fik vores kat tilbage efter 6 år efterlyst. Vi fik at vide at han har fundet i en gård tæt på hvor vi boede. Men han havde ikke turdet løbe hjem grundet bro over togskinner. Så tæt på os og med øre tatoveringer. Men ingen havde meldt ham eller forsøgt at finde os som ejer.
Det var rart at høre omkring hans liv i gården det sidste års tid. En ældre mand have lavet et lille hus til ham, og et andet par agede ham hver dag, og han stod altid og ventede på de kom hjem ved deres opgang. Men udenfor boede han. Han havde haft det godt indtil nogle unge begyndte at kaste ting efter ham og skræmme ham. Så holdt han sig mere for sig selv i gården.
Telefonen ringede en morgen og dyreinternat damen spurgte om vi var ejere til katten Simba, som de lige havde fanget ind, grundet nogle personer var blevet irriteret over en kat i gården. Det havde taget dem 5 dage at indfange ham. Vi hentede vores dejlige kat hjem. Stadig så mild, så rolig, så fantastisk. Vi kaldte ham Felix. En hel ny start. Han skulle bare blive hos os fra nu af. Han fik sit eget værelse grundet de andre dyr og vi var hos ham rigtig meget. Han ligesom bare kendte os og var trygge hos os. Vi var pænt bange for hans utrolig lange klør. Stor skinny flot orientaler, med ragdoll men orientaler ligner han. Beige med smukke aftegninger. Efter 4 dage ville jeg tage ham til dyrlægen til tjek og negleklip. Morgenen var kaotisk som altid, når vi skal noget. Så sætter Lærkes rutiner ekstra ind og tager over. Jeg fik Felix ind i en af dyrekasserne,men det blev den til hundene som de andre katte tit havde brugt. Jeg havde ikke fået bundet den nederste lynlås sammen.
Så nede på vejen bryder han fri. Ligesom han bare falder ud af kassen og væk er han. Han løber ned i et dybt hul som går ind under en bakke med jord og grene som ligger mellem to bygninger. Jeg kunne masse mig ind sidelæns men kan på ingen måde, nå ham eller få ham op. Jeg ringer til alle om kattehjælp, men ingen har ressourcer eller vil komme og hjælpe. Det er jo en kat. Den kommer op når den er sulten og så kan I jo lige bære den op. Og vi må prioriterer hvis et egern bliver kørt ned.
Jeg forklarer situationen at det faktisk er en vildkat, levet på gaderne i 6 år og meget skræmt. En sød mand der arbejder her får ham jaget op. Han tror han kan fange ham, men han ligesom flyver op igennem luften, sætter af på muren og er afsted på sine lange ben og atletiske stærke krop. Lærke løber efter ham, men tror vores ven som også er kommet for at hjælpe siger hun skal vente, så hun tør ikke løbe med det samme. Jeg siger bare løb afsted efter ham. Lærke er super løber. Bagefter kunne hun ikke tilgive sig selv at hun havde ventet med at løbe. Hun var blevet usikker på om hun gjorde noget forkert. Jeg forklarede at han ville være umulig at holde på, hvis hun havde kunnet løbe ham ned. Vi ledte og ledte men væk var han. Hængte 30 sedler op den dag, og næste morgen ringede nogle piger. De havde set ham sidde ned ved vores dør. Allerede så kort tid efter vi fik ham tilbage, løb han tilbage til os. De havde desværre løbet efter ham, så han nu var meget langt væk. Fra omkring Amagercentret og afsted over Amagerfælledvej. Flere sedler op også på Islands Brygge, hvis han bare var løbet og løbet lige ud. Jeg mødte så mange mennesker, som fortalte om deres katte eller deres venners katte der også engang var løbet væk, og at der var mange facebook grupper jeg kunne skrive i. Så det gjorde jeg. Hver dag satte jeg sedler op alle de steder hvor kommunen pillede dem ned. Felix blev kendt over hele Islands Brygge og han blev set flere gange. Vi så ham to gange, da vi blev ringet op og løb ned i bilen og afsted, men vi kunne ikke lokke ham til os. Han var alt for skræmt og mange lyde. Men vidste nu han holdt til der omkring Hans Tausens kirke. Og at han var i live. Det var minus 6 grader en nat. Var så bange, men dagen efter ringede nogen ,som havde set ham heldigvis. Vi gav ikke op. Var ude hver aften 21 – 24 og ledte. Det var dette tidspunkt han blev set. To gange var det to andre katte der blev set. Jeg tog en af dem med hjem, for det ønskede jeg jo nogen havde gjort med vores i de 6 år. Vi havde nu en fremmed kat fyldt med tæger inde på værelset. Det var så underligt. Vi lå der om aftenen og var sådan helt. Vi har en fremmed kat inde på værelset Uarks hvad gør vi? Jeg fik at vide af Kattens værn, at ejer ville blive irriteret over at skulle hente sin kat og betale beløbet, så det var bedst jeg bare satte den tilbage igen. Det gjorde jeg.
Dagen efter kimede telefonen og billede af en kat som lignede vores var på Facebook. Alle ledte efter vores Felix. Var den vildeste følelse. Ud til Nokken som jeg ikke anede hvor var, men det gør jeg nu. Fantastisk smuk. Nokkens håndværker kom og hentede os i sin lille larmende røde bil der kunne køre på stien langs vandet, og førte os til katten. Lærke blev mast ind ved siden af ham og jeg sat bagved ovenpå nogle dæk. Og så kørte han os meget langt langs kanalen. Vi ledte men den var væk igen. Næste dag tog jeg selv afsted, da folk igen havde set den. Jeg fandt misser, men det var ikke vores Felix. Men nogle dage efter, blev han set igen og faktisk holdt øje med af far og datter til vi kom. Vi troede altid lige at den var fanget, fordi de sagde, vi har jeres kat, eller vi har fundet jeres kat. Men den sad bag en stor gitter låge i en børnehave og var væk over en mur, da den hørte en lyd. Var ellers tæt på os og ville spise lidt mad vi havde med. Det var iskoldt. En gruppe drenge ringede os også op og ned i bilen. Drengegrupper 10 år og til 17 år. Og var ikke den rareste stemning så vi stod ikke ud af bilen. Den sidder lige derhenne under den bil sagde de. Vi kiggede. Kunne ikke se den. Lærke var bange så vi låste bilen. De havde hele turen derhen krævet løsepenge og sagt en masse frække ord som Lærke endnu ikke har lært selvom hun hører alle Tessa’s sange. En af drengene på 11 år var rigtig sød og fortalte de havde løbet efter den mod Amagerfælleden. Og at de ikke havde kunnet fange den.
Nu græd jeg. Lærke var min klippe. Kunne bare ikke holde sammen på alle mine følelser mere. Jeg havde fået ham tilbage og jeg havde mistet ham igen. Hun sagde igen og igen og vi nok skulle finde ham. Jeg kunne på ingen måde nogensinde tilgive mig selv hvis vi ikke fik ham hjem igen. Jeg ville kunne bare ikke give op. Vi ledte begge to i 10 dage og så fik jeg ideen. Kattefælde som katteværnet havde fanget ham med. De havde sagt det nok var umuligt for mig at indfange ham. Han var hurtig og de havde brugt dagevis og efter sidste kattefælde, ville han nok ikke gå ind i en til. En kattefælde er ikke farlig på nogen måde. Et stort aflangt bur her i træ. katten går ind og når den spise lidt mad træder den på en plade så lågen går ned og ikke ned over den. Og så er det bare en kattetransport kasse. De havde en enkel jeg kunne låne. Meget gammel og de vidste ikke helt om den virkede. Det gjorde den heller ikke så jeg efter 2 dage, så jeg sleb den selv til og justerede på lukke i mekanismen og vaskede den og sprøjtede den med Feliway, skøn beroligende katteduft, og dejlig råt hakket lidt lugtende oksekød. Fire dage havde jeg haft den sat. Kl 22 og hentet den kl 2 om natten. Denne gang satte jeg den ind imellem papkasser og træbjælker på den rodede øde parkeringsplads ved kirken. Kl 24 kunne jeg mærke jeg skulle køre afsted og hente den for natten. Lige da jeg åbnede bildøren hørte jeg lågen på fælden falde i. Jeg løb derhen med min rulle gaffatape, der altid er med mig. Jeg tapede hele buret sammen. Intet skulle gå galt. Jeg kunne ikke se, hvad der var i kassen, før jeg vendte den om og kunne se igennem tremmerne på den ene side. Alt kunne jo være gået der ind og smovset kød. Men der sad vores Felix. Jeg græd af glæde. Ringede til Lærke og sagde hun skulle gøre alt klar inde på værelset. Mad og vand og kattebakken og komme ned og holde dørene åbne. Parkerede lige udenfor. Flyttede bilen senere.
Var så vildt at få den kærligheds kat hjem igen. Lærke og jeg hyggede om ham. Jeg lovede ham og hende at han altid skulle blive hos os. Vi opdagede hurtigt at vores hunkat Lulu bare ikke kunne lide ham. De fik lang tid med dør mellem dem. Lidt åbning. Det med at de fik mad på hver siden af døren. Alt der blev anbefalet. Men han kunne ikke ligge derinde for altid. Så han fik så den store stue, som han elskede. Dasede i sofaen, lå bag min computer, ville kæles og hygges med. Men så snart det ikke lykkedes alt det med at holde døre lukkede i vores lejlighed angreb Lulu kat ham og han gemte sig. Felix kom godt ud af det med vores hankat. Felix er deres mormors bror så deres grandonkel. Lød mega hyggeligt. Men det var det ikke. Alle blev så stressede. Lærke var hele tiden bange for at lukke døre op forkert og hvor var den ene nu og den anden. Og pludselig katte fighte og vores hunde der stod og gøede af dem på sidelinjen. Råbende publikum. Felix forsøgte bare at gemme sig. Og vores hankat krøb altid ind til ham så han ikke lå alene. De to blev ret glade for hinanden.
Jeg havde fået telefon nummer til et par, der bare gerne ville have Felix, hvis nu han ikke kunne komme hjem igen. Og jeg ringede til dem. De blev så glade. De elskede den lille misser, som de havde kaldt Nugga hele tiden. Så nu er Felix blevet til Nugga og flyttet tilbage til gården, men bare oppe i et hjem han kender, og med andre familier der kender ham, som passer ham når de andre er på ferie. Det gjorde ondt at slippe ham, men hvis Lærke kunne slippe Sofus og sige farvel til ham for Sofuses skyld, kunne jeg også gøre det samme for Felix. Lærke sagde hun var min klippe i de 14 dage, og hun var sikker på, jeg aldrig ville blive glad igen over noget, hvis vi ikke fandt ham. Hun elskede ham også selv. Jeg kunne slet ikke slå de følelser til side. Jeg var på jagt hver dag og ville ikke give op. Katteværnet roste mig til skyerne og sagde det var det vildeste de nogensinde havde hørt. Men Lærke havde fået følelsen af at hun ikke var nok til at gøre mig glad. Hun var så stærk de 14 dage. Og hun er også ret stolt over alle de grænser hun overtrådte i søgningen efter Felix. Hun talte også med mennesker. Gik rundt i mørke med en lygte. Frøs og var træt og gik langt. Hun knækkede også sammen i sorg og vrede over Gud og talte til Felix vredt at nu havde han 4 dage til at lade sig fange, ellers ville hun ikke mere. Men hvis han kom hjem ville hun læse hver dag. Det skete så ikke lige der, først senere. Hihi
Vi syntes bare begge to det var et mirakel han har overlevet 6 år derude og blev 7 år hos os og han blev fejret. Jeg blev ved med at sige til Lærke at jeg var sikker på han ikke var død, men var derude et sted og en dag ville komme hjem til os igen. Og det gjorde han og er nu hos gode mennesker. Og vi elsker de dyr vi har og de skal alle have det godt. Vores Lulu er fantastisk kælen og sød og smuk. Vi syntes begge det var så dejligt at se ham slænge sig i sofaen kæmpe lang og bare nyde hans ansigt og hans øjne og al hans kærlighed. Vi havde ikke set ham helt fuld voksen. Og han var blevet så smuk og elegant. På vores søgning i 14 dage, fik jeg mødt så mange mennesker, som alle var så hjælpsomme. En fantastisk følelse. Og fik mig ud over min angst ved at tale med mennesker og bede om hjælp og stå udsat og hænge plakater op. Og gå rundt og kigge under biler. Og bare det at tale med mennesker. Jeg plejer at gemme mig. Det var virkelig en fantastisk følelse ikke at være alene og så mange ønsker at hjælpe når man beder om hjælp omkring en lille kat.
