Vi rejste afsted på ferie så snart det var lettere at rejse ud af Danmark. Vi fløj til Mallorca hvor vi fandt et dejligt lejligheds hotel hvor vi kunne have vores Gucci vovse med. Men vores ferie boble glæde blev ødelagt.
Vi fik heldigvis også dejlige oplevelser. Men efter en del misforståelser og venten på vores hotelværelse på en anden familie, som vi hjemmefra havde aftalt at se Mallorca med. Men vi havde bare forskellige forventninger. Vi ville ud og se Mallorca og de ville helst slappe af på stranden. og spise middage. Sidde ved bord er ikke Lærkes og min yndlingsting. Vi vil i vandet eller ud og se landet og tage lidt med med på vejen. Og så ikke uheldigt ikke delikat lækkert mad. Vi var åbenbart så forskellige at vores venskab sluttede. Jeg sagde at mange venner kunne have det svært på ferier og så vidste man bare at man ikke skulle ferie den igen. Men nope. Så dårlig ferie og endt venskab. Lærke var ret trist over nu ikke at se sine venner mere. blev utrolig hurtig at have hund med, og hun var velkommen overalt på Mallorca og fik egen stol på restauranter. Selv på en delfin bådtur med rigtig mange delfiner og solopgang og en delfin helt tæt ved båden, lige hvor jeg havde fået mast Lærke ind forrest. Så heldigt. Delfinen Bob, som hun kaldte den, kom som kaldet og plaskede perfekt med halen lige ved Lærke som eneste delfin. Tak Gud og engle. Hun var i dårligt humør grundet stress over vi kom for sent og mistede båden, og det ender oftest i angstanfald. Vi blev heldigvis hentet efter jeg havde ringet til dem i tårer, da Lærke var gået i angst panikanfald der ret hurtigt kulminerede. Vi blev kørt til en ny havn, hvor båden og alle folk ventede på os. Vi havde fået et forkert tidspunkt oplyst kl 6 om morgenen, og båden sejlede da vi var tæt på. Tak Bob! Vi havde haft nogle virkelige uheldige dage med alt for meget venten og ting lovet Lærke vi ikke nåede, grundet venten på en anden familie vi kendte hjemmefra og som vi mødte nogle dage på Mallorca.
Desværre var det i begyndelsen af vores ferie, som smittede af på vores sidste 4 dage. Vi forsøgte at få det sjovt men energien var bare svær at få rystet af. Vi ville egentlig helst hjem og hente vores nye hund Charlie som vi fik efter vi havde booket ferien. Selvfølgelig havde vi nogle gode oplevelser men vores unikke glæde sammen fik vi ikke tilbage. Lærke havde brugt alt sin energi på ikke at gøre noget forkert og vi havde begge ventet så meget og gået glip af dage vi kunne have taget afsted og gjort oplevelser hver dag. Vores helt egne. Vi havde en god svømmetur alene, en god bådtur og en smuk solnedgang. En masse shopping som Lærke bruger når hun ikke kan finde tilbage til sig selv. Og jeg havde dårlig samvittighed over vi ikke bare havde været os to og Gucci. Og der var kun turistbutikker. Tingel tangel. Vores anden dårlige tur til Spanien. På vej hjem talte vi om hvor dejligt det ville være hvis vi kunne rejse til Rom og tage en ferie revanche men budget opbrugt.
Men uventet kom vi til Italien 2 måneder senere. Magisk fik jeg job igen på scenen – Corona grænser åbnet og afsted med Kid Creole and The Coconut, som jeg har optrådt med siden 1997, mellem musicals i Danmark og film/tv optagelser i Tyskland. Kid Creole som er en rigtig god ven og kender Lærke og til alle hendes problematikker og vores tætte liv her, inviterede hende med. Vi skulle være der i 5 dage. Først Rom og så køre til Gabicce nær Rimini. Meget smukt, udsigt til havet og Lærke så mig på scenen. Hun blev ved med at sige: “Mor jeg er så stolt af dig. Du er jo vildt vildt dygtig. Du lavede ingen fejl og dit ansigt og dit hår. Måden du kigger ud på publikum. Du er jo helt perfekt. Vidste du var god men ikke så god. Ej mor jeg er så stolt, du ved slet ikke hvor stolt jeg er.” Det er bare de bedste ord, når de kommer fra Lærke. Hun er bund ærlig og hun spiller selv så naturligt skuespil og har en replik føring så god, og hendes dans wow.
Sidst vi var til casting sammen, sagde hun, at hun var glad for at spille sammen med mig, fordi hun syntes jeg var rigtig god. Hun øver altid mine replikker og så spiller hun lige mine roller bagefter. Hun husker lynhurtigt replikker. Og hun danser hvilket gjorde det sjovere at træne 1 times koncert fuld tid på scenen op igen. Vi tog et nummer af gangen og gik i gang herhjemme med at lære og træne dansene og sangene. Utrolig dejligt vi har så meget til fælles. Store pige på snart 12 år.
Da vi kom hjem var der en uge til ny skolestart på Basen skole. Endelig – 2021 i stedet for 2020. Vi skulle lige forbi en anden skole først, som heller ikke var god. Lige nu er Lærke meget glad for sin nye skole. Hun siger det er første skole der faktisk holder det de lover. Og hvor hun ikke skal gemme sig for ikke at komme til skade af de andre elever. Hun kan lide lærerne og når hun er klar møder hun de andre elever i klassen. Hun får al den tid hun har brug for, med egen lærer og eget rum nogle timer 3 dage om ugen.
Og og og så har vi fået 3 små hundehvalpe. Helt crazy nuttede. Vi gjorde det. Ved svært med hundehvalpe. Vi har haft 4 kuld killinger, og ønskede et kuld hvalpe med vores Gucci og en så skøn og smuk Pomeranian. Så de hedder Pomchi’s og er så smukke. Nye hjem til jul. Nu igennem mange interviews. Skal bare være de mest perfekte nye ejere. Jeg våger over dem i sengen hver nat og de er aldrig alene. Magisk og hård tid. Lærke har meget angst i forbindelse med ny skole og også det at gå til angst terapi. HUn er meget presset over den bestemmende stemme i hendes hoved og OCD rutinerne der bliver værre under det mindste stress. Stress over at skulle op til bestemt tidspunkt og afsted uden mig. Men det lykkes det meste af tiden skønt svært. Hun stråler og tager ansvar overfor hundehvalpene. Selvfølgelig er der lige en hundehvalp vi bare ikke kan slippe. Må have et lille hus med have i drømme fremtids verden. Og have en hundesitter.
