Gua har en del ligheder med autismen, men har mere angst og panik med sig. Den grundlæggende vanskelighed antages at være en nedsat evne til at regulere følelser, og er præget af angst med frygt eller og fobier. Samtidig med GUA kan der optræde andre sygdomme, for eksempel OCD eller ADHD.
Børn og unge med GUA opleves ofte som skrøbelige og følelsesmæssigt meget svingende, har det svært med forandringer og bliver nemt frustrerede. Deres vanskeligheder gør, at de ofte misfortolker og misforstår andre menneskers handlinger, og de kan i pressede situationer have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det medfører problemer i det sociale samspil og kan i varierende grad nedsætte indlæringsevnen, på trods af at der er tale om normalt- til velbegavede børn.
I en skøn leg med en veninde, ser alt ud til at gå godt, men på 1 sekund sidder barnet i et hjørne og græder voldsomt. Grunden hertil kan være svær at se, medmindre barnet har fuld voksen opmærksomhed som ser alt, og som kan finde ud af at tale med barnet bagefter og finde grunden. Det er meget vigtigt for barnet at blive forstået. Og meget svært for barnet selv at komme ud af den voldsomme gråd, sparken og råben. Angsten for ikke at være elsket er ekstremt. Der er altid en grund til de store udbrud og angst tilfælde. En lille flue, en myre kan også få barnet til at gå i panik. Og det hjælper ikke meget hvis man siger, ”ej det er da ikke noget”. Det kan få barnet til at gemme sig væk, lukke sig inde i sig selv i flere dage. Barnet husker ekstremt godt.
Min datter Lærke sad alene inde ved et bord lige ved vinduet til terrassen. Vi voksne sad udenfor og drak kaffe. Jeg kunne mærke noget var galt, og alle sagde ”nej hun sidder fint derinde”. Da jeg gik derind alligevel, sad Lærke stivfrossen og tårerne piplede stille ned af kinderne. Hun var gået helt i panik over en meget lille flue i vinduet, og kunne ikke råbe på hjælp.
Det samme skete da hun sad og skulle rutche ned af en rutchebane på en legeplads. Jeg var gået lidt væk, for at forsøge om hun kunne lege selv, og min veninde sagde, at det skulle nok gå, men igen følte jeg noget var galt. Da jeg kom helt tæt på, så jeg at hun var helt stivnet og tårerne løb stille ned af kinderne. Et barn havde rørt ved hende, sagde et af de større børn. Jeg tog hende op og bare holdt hende, og så kom der heldigvis liv og lyd bag tårerne.
Barnet med Gua kan have vanskeligt ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, her igen vigtigere at barnet føler sig forstået, hørt og elsket, end at der er noget forkert med barnet. Evnen til fantasi kan bruges så fint, og er en skøn måde at kunne komme igennem svære stunder med.
Jeg har talt meget igennem en hånd dukke, eller et tøjdyr, og det har hjulpet, hvis hun nu fx er gået ned på noget jeg kom til at sige. Bare et ”pas på”, i lidt for højt toneleje, og Lærke går helt ned. Jeg tager så et tøjdyr og fører det ind af den dør hun nu er løbet bag og gemt sig. Og så taler jeg igennem tøjdyret, for at få Lærkes opmærksomhed og langsomt få hende ud af sit store følelsesmæssige spiral udbrud. Spiral fordi det tager til medmindre jeg hjælper. Lærke kan nu tale til tøjdyret og fortæller hvad der er sket,og hun kan sige :”Ikke sig noget til min mor”. Tøjdyret forstår Lærke og forklarer Lærke stille hvad den så, og hvordan mor har det og hvor meget hun elsker hende. Så kan den lave noget fjollet, som at slå kolbøtte eller slå sig og få lærke til at grine og komme ud af tristheden. Efter 20 minutter til en time er alt godt igen.
Tålmodighed så utrolig vigtigt. Det er svært at rumme, hvis man samtidig skal nå andre ting.
Også ved nye steder har det hjulpet at have et tøjdyr med, som taler blidt til Lærke, og siger at det er lidt bange, og hvor mon de nu er henne, og spørger om Lærke er okay og måske vil holde dens pote. Magisk har det virket og fjernet noget af Lærkes egen angst for skift og nye steder i hverdagen.
