Der er s\u00e5 mange f\u00f8lelser p\u00e5 en enkel dag. Gl\u00e6de, grin, vrede, tristhed og store livs kriser, jalousi og usikkerhed, angst og tryghed. Der er s\u00e5 mange lykkestunder i l\u00f8bet af dagen. Og disse m\u00e5 lagres endnu bedre til n\u00e5r solen g\u00e5r ned. Jeg fik lidt en opv\u00e5gning, da jeg spurgte min datter, om vi ikke begge skulle fort\u00e6lle om 3 ting der havde v\u00e6ret gode i l\u00f8bet af hele dagen. Hun kunne ikke rigtig huske noget godt. Lige den dag hvor jeg synes vi havde haft det s\u00e5 godt. Hun kunne mest huske de gange jeg havde talt lidt bestemt. som da jeg havde sagt, at hun ikke m\u00e5tte rulle rundt p\u00e5 den store pilates bold ude i det lille k\u00f8kken og entre, mens jeg fors\u00f8gte at f\u00e5 os begge klar til at komme udenfor, som hun gerne ville. Heldigvis lidt efter noget tid, kunne hun huske at det var ret sjovt, da vi havde leget med bold udenfor.<\/p>\n
N\u00e6ste dag klippede L\u00e6rke farvet papir ud, da jeg foresl\u00e5 at hun kunne give mig et kort, der fortalte hvad hun f\u00f8lte. Alts\u00e5 hun kunne give mig et r\u00f8dt kort, n\u00e5r hun f\u00f8lte jeg sk\u00e6ldte ud og hun blev bange, og ligeledes et gr\u00f8nt kort hvis hun syntes at vi havde det rigtig rart og hvis jeg gjorde noget der gjorde hende meget glad. L\u00e6rke valgte selv farven bl\u00e5, til hvis hun var ked af det. Og valgte lilla til hvis hun var rigtig rigtig glad. Hun kom selv med ideen, at der var kort hun kunne give til mig og kort der vidste hendes f\u00f8lelser som ikke decideret bet\u00f8d at jeg var skyld i disse f\u00f8lelser. Kortene gjorde at vi hurtigere kom ud af en stresset situation og gjorde ogs\u00e5 at L\u00e6rke blev mere opm\u00e6rksom p\u00e5 alt det gode, sjove, dejlige der skete i l\u00f8bet af en dag. Om aftenen sad vi der med kortene. Jeg kunne ogs\u00e5 godt give kort. Gav kun n\u00e5r det var gr\u00f8nt. Men det var ikke s\u00e5 vigtigt. Vigtigst var at hun nu havde et redskab som kunne formidle hendes f\u00f8lelser b\u00e5de n\u00e5r glad men ogs\u00e5 n\u00e5r \u00e6ngstelig.<\/p>\n
Jeg blev inspireret af en skole som anvender farver – gr\u00f8n gul og r\u00f8d – som de giver deres elever, hvis eleven opf\u00f8rer sig godt eller skidt, Jo flere gr\u00f8nne kort eleven f\u00e5r des t\u00e6ttere p\u00e5 en bel\u00f8nning. Jeg undrede mig over, hvorfor det ikke ogs\u00e5 var omvendt. Eller hvorfor skolen kun taler om bel\u00f8nning hvis de giver eleverne gr\u00f8nne kort. Hvad med at l\u00e6reren tager det som en opfordring til at g\u00f8re sig mere umage, hvis l\u00e6reren m\u00e5 give mange r\u00f8de kort i l\u00f8bet af en time? blev s\u00e5 glad da jeg f\u00f8rst l\u00e6ste det p\u00e5 skolens profil, fordi jeg et \u00f8jeblik s\u00e5 det som elevens m\u00e5de at udtrykke sine f\u00f8lelser, gl\u00e6de og vrede. Til b\u00f8rn som kan have sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5 f\u00f8lelser, eller som ikke har lyst til at sige noget om sig selv, mens andre b\u00f8rn h\u00f8rer p\u00e5 det. Et farvet kort var da et super p\u00e6dagogisk redskab til at formidle f\u00f8lelser. Hvis l\u00e6reren har behov for at anvende et r\u00f8dt kort, kunne det sige noget om at barnet faktisk er meget ked af det og bare slet ikke kan v\u00e6re i f\u00f8lelsen og bliver s\u00e5 udadreagerende eller drillesyg eller storgrinende. Vigtigt at kunne afkode det enkelte barns m\u00e5de at reagere p\u00e5 i forskellige f\u00f8lelses udbrud. Hvordan ser barnets f\u00f8lelser egentlig ud? Hvilken farve har barnets f\u00f8lelser egentlig? Er det det r\u00f8de kort der burde gives, eller giver det blot barnet en f\u00f8lelse af, at v\u00e6re endnu mere forkert inden i, og g\u00f8r kortet faktisk barnet mere trist inden i. M\u00e5ske l\u00e6reren skulle v\u00e6re g\u00e5 lidt dybere ind i f\u00f8lelses landkortene f\u00f8r de kaster farvede kort der fort\u00e6ller barnet hvilken f\u00f8lelse barnet er i. Og de b\u00f8rn der s\u00e5 sidder p\u00e6nt og f\u00e5r gr\u00f8nne kort, g\u00f8r de det fordi de er glade eller fordi det forventes af dem, eller blot f\u00e5r at f\u00e5 en bel\u00f8nning? Bliver b\u00f8rns f\u00f8lelser pludselig kategoriseret og endda lagt i en forkert f\u00f8lelses kasse? Her er tale om et anvendt p\u00e6dagogisk redskab p\u00e5 en dagbehandlingsskole.<\/p>\n
B\u00f8rns opfattelser af fx sk\u00e6nderi. Sk\u00e6ndes vi eller diskuterer vi. Hvor vi som voksne ofte kan v\u00e6re enige om at v\u00e6re uenige, men hvor diskussionen alligevel kan lyde og f\u00f8les som sk\u00e6nderi, og til tider udvikle sig til et sk\u00e6nderi. Selv for den voksne er denne gr\u00e6nse sv\u00e6r, s\u00e5 hvordan skal barnet kunne m\u00e6rke hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r. Hvis barnet sige – lad v\u00e6re med at sk\u00e6ndes – er det en reel f\u00f8lelse der b\u00f8r tages alvorlig.\u00a0 Jeg har h\u00f8rt voksne sige bestemt til barnet der sp\u00f8rger: Vi sk\u00e6ndes ikke, vi diskuterer bare. Men bare er ikke bare bare. Voksne kan ogs\u00e5 have forskellige opfattelser af diskussion og sk\u00e6nderi.<\/p>\n
L\u00e6rke sagde en morgen, at hun syntes vi altid sk\u00e6ndtes om morgenen. Det havde jeg slet ikke f\u00f8lelsen af, men spurgte s\u00e5 i vores sm\u00e5 uenigheder om hun syntes vi sk\u00e6ndtes. Og hun sagde. Ja vi sk\u00e6ndes. Jeg forklarede at man godt kan v\u00e6re uenige uden at sk\u00e6ndes, men at jeg ville g\u00f8re mig umage for at v\u00e6re mere opm\u00e6rksom p\u00e5 dette.<\/p>\n
N\u00e5r b\u00f8rn bliver sk\u00e6ldt ud, kan de f\u00f8le det som at blive sl\u00e5et. \u00d8rerne lukker af og f\u00f8lelserne m\u00e6rker styrken af ordene, og det g\u00f8r ondt inden i dem.<\/p>\n
Hvorn\u00e5r er diskussion egentligt et sk\u00e6nderi? Det kan selv dem der er i det, v\u00e6re uenige om.\u00a0 Hvis begge parter usynlig \u00f8nsker om at f\u00e5 ret og f\u00e5 det sidste ord, uden egentligt at lytte til den anden. Bare ord kasteri, forklaringer, ben\u00e6gtelser. Ord mod ord. Er det en diskussion, en kommunikation, eller burde det ikke hedde et sk\u00e6nderi?\u00a0 Jeg mener det er barnets f\u00f8lelse, barnets \u00f8je der ser sandheden i denne situation, og barnet skal derfor ikke aff\u00e6rdiges med et nej vi diskuterer bare, eller nej s\u00e5dan er det ikke, s\u00e5dan h\u00e6nger det ikke sammen, du tager fejl. Det b\u00f8r v\u00e6re den voksne der skal stoppe op og lytte og ikke forklare sig straks, men lytte og sige, jeg forst\u00e5r godt du f\u00f8lte det som om vi sk\u00e6ndes og ikke kan lide hinanden, og det gjorde vi m\u00e5ske ogs\u00e5. Nu vil vi tale stille og roligt og lytte til hinanden ogs\u00e5.<\/p>\n
Ved godt at det er lidt sv\u00e6rt n\u00e5r man er overk\u00f8rt af job, for lidt s\u00f8vn, og forskellige meninger, og glemte aftaler.<\/p>\n
F\u00f8lelserne skal i den grad respekteres store som sm\u00e5. F\u00f8lelserne er vigtigt for barnets pejling i livet og i sig selv. Social og personlig identifikations opbyggende. B\u00f8rn husker i f\u00f8lelser. Indl\u00e6ring sker hvis en f\u00f8lelse omringer den nye viden. B\u00f8rn husker ogs\u00e5 utrolig godt hvis\u00a0 f\u00f8lelserne er med i spil. P\u00e5 b\u00e5de godt og ondt. Desv\u00e6rre vejer de negative stemninger og f\u00f8lelser tungest. Ord der bliver sagt i en sk\u00e6ld ud form, lagrer sig i barnet og opl\u00f8ses ikke i utallige positive handlinger og oplevelser og forklaringer og undskyldninger bagefter. Kan m\u00e5ske opbl\u00f8des men ordene, f\u00f8lelsen sidder fast og tages med. Lige meget hvor meget jeg har v\u00e6ret her og passet p\u00e5 min L\u00e4rke, og alle de gode stunder vi har haft sammen, husker hun at jeg sagde p\u00e6nt vred, da hun var 4 \u00e5r gammel, at jeg elskede hende men at jeg ikke kunne lide hendes ekstreme behov for kun at kunne v\u00e6re glad, n\u00e5r hun fik gaver. Jeg h\u00e6ldte alle hendes bamser ud p\u00e5 vores store gulv og der var top p\u00e5. Alt var min egen fejl. Og masser af undskyldninger har og havde jeg. Men i dag siger hun stadigv\u00e6k. Jeg husker dengang jeg var 4 \u00e5r gammel ,og du sagde at du elskede mig, men at du ikke kunne lide mig. Vi talte om det. Vigtigst var det, at jeg h\u00f8rte hende, og sagde at jeg godt kunne forst\u00e5 hun var og er ked af det. Og forklarede ogs\u00e5 hvad jeg havde ment dengang. Og jeg jeg stor elsker hende og jeg kan lide alt ved hende. Jeg kan lide hele hende og det\u00a0 var min fejl dengang at sige som jeg gjorde. Og hun har tilgivet mig, men f\u00f8lelsen i hende forsvinder ikke. Jeg som for\u00e6lder og voksen kan tage ved l\u00e6re, og g\u00f8re mig mere umage, s\u00e5 ord ikke bare flyver ud af munden en anden gang., uden tanken. Konsekvenserne er alt for store. Selv voksne oplever at ord ikke bare lige s\u00e5dan kan tages tilbage. Sk\u00f8nt masser af undskyldninger. Engang sagt og lagret er de. Is\u00e6r hvis f\u00f8lelsen har v\u00e6ret st\u00e6rk omkring ordene, som i et sk\u00e6nderi.<\/p>\n
Jeg har oplevet, at det at L\u00e4rke kan give udtryk for sine f\u00f8lelser lige med det samme, ved at give mig et kort, g\u00f8r at hun handler og herved selv er med til at flytte sig fra situationen og har redskab til at \u00e6ndre en situation og stemning, som hun ikke kan lide. Hendes handling at kunne g\u00f8re noget, g\u00f8r at hun bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra den negative f\u00f8lelse, der ellers kunne have siddet fast inden i hende. Hun er ogs\u00e5 glad for at kunne give mig gr\u00f8nne kort. Jeg f\u00e5r flest gr\u00f8nne kort heldigvis, men sikkert fordi jeg selv er mere opm\u00e6rksom p\u00e5 at en bestemt tone opfattes af hende, som om jeg sk\u00e6lder ud. Ligesom et falsk smil og blid stemme, for ikke at lyde vred, ogs\u00e5 giver negativ stemning i hende. \u00c6rlighed. Man kan v\u00e6re \u00e6rlig i normal stemmef\u00f8ring, med hverken falsk blid eller dyb bestemt stemme.<\/p>\n
Heldigvis at v\u00e6re sammen i n\u00e6rv\u00e6r og begge glemme tid og sted er s\u00e5 givende for alle parter. Men s\u00e5dan kan det ikke v\u00e6re hele dagen lang i vores samfund. S\u00e5 det med kort og tanken og lytten til hinanden er rigtig gode redskaber hos os.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er s\u00e5 mange f\u00f8lelser p\u00e5 en enkel dag. Gl\u00e6de, grin, vrede, tristhed og store livs kriser, jalousi og usikkerhed, angst og tryghed. Der er s\u00e5 mange lykkestunder i l\u00f8bet af dagen. Og disse m\u00e5 lagres endnu bedre til n\u00e5r solen g\u00e5r ned. Jeg fik lidt en opv\u00e5gning, da jeg spurgte min datter, om vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":908,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[9,20,6,13,12,15,14,17,10,18,22],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/980"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=980"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/980\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":987,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/980\/revisions\/987"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/908"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=980"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=980"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=980"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}