![\"IMG_9859\"](\"http:\/\/www.grymor.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/IMG_9859.jpg\")
<\/a>I dag som mor til L\u00e6rke er jeg blevet mere modig, men er stadig den samme inden i. Men ligesom dengang er der dage, hvor jeg f\u00f8ler jeg kan alting. Tage telefonen n\u00e5r den ringer, g\u00e5 ind i en lille butik, se en god ven og f\u00f8lelsen af at livet er helt fantastisk. Smilet er der bare lige pludselig. Men s\u00e5 kommer alle de dage, hvor jeg helst vil blive indenfor, og aflyser eventuelle aftaler. I dag ved jeg at det sker, n\u00e5r jeg har v\u00e6ret udsat for et st\u00f8rre pres, stress, manglende s\u00f8vn, for mange aktiviteter og g\u00f8rem\u00e5l. Jeg kan blive helt stresset og udmattet over blot at skulle lave mad til L\u00e6rke og hendes veninder p\u00e5 flere kogeplader. Nu holder jeg mig til en gryde og enten en pande eller ovnen. To ting maks. Helt fjollet.<\/p>\nEfter en dag eller flere med meget pres eller planer, har jeg brug for nogle dage med ro, og hvor jeg accepterer at s\u00e5dan er det. I stedet for at blive vred p\u00e5 mig selv, lader jeg blot telefonen ringe uden at blive vred over, at jeg ikke t\u00f8r tage den.<\/p>\n
Men dagene opst\u00e5r, hvor b\u00e5de jeg og L\u00e6rke har v\u00e6ret udsat for pres og er begge overstimulerede. L\u00e6rke lader det g\u00e5 ud over mig, ved at v\u00e6re s\u00e5 vred p\u00e5 mig og tale meget grimt til mig, og for det meste er jeg t\u00e5lmodig, men n\u00e5r jeg selv er helt t\u00f8mt for batterier, er det meget sv\u00e6rt. Igen teknikker til disse situationer, men ikke altid jeg lige kan n\u00e5 et s\u00e6t \u00f8repropper, eller lige kan holde ind til siden med bilen og ud og f\u00e5 en stor portion luft, for at kunne v\u00e6re den mor L\u00e6rke har brug for.\u00a0 Uden meget s\u00f8vn er det yderst vanskeligt. Men nu oplever vi begge n\u00e6tter, hvor vi sover bedre. Altid nogle opv\u00e5gninger, men hvor vi begge kan falde i s\u00f8vn igen. Har stadig uger hvor jeg ligger v\u00e5gen i 6 timer og bare ikke kan sove, sk\u00f8nt sove melantonin er indtaget. Uden s\u00f8vn, ydre pres og stress samt L\u00e6rke og mange veninder p\u00e5 bes\u00f8g, kan jeg kn\u00e6kke sammen og sk\u00e6lde ud og gr\u00e6de. Mest n\u00e5r de bare ikke lytter og bliver ved med at plage og presse p\u00e5. Der g\u00e5r heldigvis l\u00e6ngere tid imellem, end da jeg var under konstant pres fra kommunen og pasning og job, kunne jeg have sv\u00e6rt ved at kontrollere min frustration inden i.\u00a0 Nu sker det mest, n\u00e5r jeg f\u00f8ler, jeg skal sige fra inden i. B\u00e5de overfor L\u00e6rke is\u00e6r med veninde bes\u00f8g og overfor venindernes for\u00e6ldre. Hvis jeg har lovet at have legeaftale eller overnatning, og jeg s\u00e5 bliver syg eller meget tr\u00e6t, s\u00e5 hj\u00e6lper jeg alligevel fordi jeg har lovet det, og s\u00e5 kan det lettere g\u00e5 galt. Jeg skal stadigv\u00e6k l\u00e6re at finde mine egne gr\u00e6nser, ligesom L\u00e6rke har sine gr\u00e6nser. De gange jeg lytter efter, g\u00e5r det godt, og de gange hvor jeg g\u00e5r over mine gr\u00e6nser, ikke s\u00e5 godt. Mit hjerte g\u00f8r ondt, min krop ligesom ryster, og min puls er som efter en lang motionstime. Et krav ovenp\u00e5 et andet krav og s\u00e5 et krav mere fra L\u00e6rke, fordi hun vil fors\u00f8ge at v\u00e6re selvst\u00e6ndig og cool overfor sine venner, og tilsidst kan jeg bare ikke mere. L\u00e6rke f\u00e5r nedsmeltning og lige pludselig sniger det sig ind over mig, og jeg f\u00e5r ogs\u00e5 nedsmeltning. Det er s\u00e5 sv\u00e6rt for mig i forvejen at sige Nej og s\u00e6tte gr\u00e6nser, og s\u00e5 endnu sv\u00e6rere n\u00e5r jeg i forvejen er udmattet efter 10 dage med kun 3 timers s\u00f8vn.<\/p>\n
Jeg elsker L\u00e6rke s\u00e5 meget, og kan se hvor meget hun vokser inden i hver dag, men nogen gange savner jeg min tid p\u00e5 scenen og p\u00e5 filmsettet. Tiden med fordybelse i en karakter, indspille en sang, tiden og roen til at skrive en sang, en opgave til studiet og tr\u00e6ne til et show. I tanken savner jeg ogs\u00e5 det jeg var s\u00e5 nerv\u00f8s for, interviews, fotos, den r\u00f8de l\u00f8ber og de mange mennesker. Men det er kun i tanken, for stresset og angsten for ikke at v\u00e6re god nok f\u00f8lger med og tager rigtig meget energi. Jeg har altid haft sceneskr\u00e6k, men s\u00e5 snart jeg er inde p\u00e5 scenen er angsten v\u00e6k, og det er helt vidunderligt. Men pga angst og stress og v\u00e6re p\u00e5 100 procent kunne jeg ryge ned i en lettere depression eller meget tr\u00e6t periode med fornemmelsen af tomhed. Jeg levede n\u00e6rmest igennem mine roller.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n I dag kan jeg bedre v\u00e6re glad uden at have et job at \u00f8ve til og se frem til. Det har min L\u00e6rke givet mig. S\u00e5 n\u00e5r hun er st\u00e6rk nok til at g\u00e5 mere i skole, og v\u00e6re mere ude uden at jeg skal v\u00e6re p\u00e5 standby, vil jeg mere kunne nyde arbejdet som skuespiller igen og andre jobfelter. Og meget vigtigt for mig at f\u00e5 tillid til, at jeg b\u00e5de kan v\u00e6re en god mor og arbejde som skuespiller, uden frygten for at miste mig selv i rollen, og alt det der f\u00f8lger med, og dermed komme til at svigte min datter. Jeg dr\u00f8mmer ofte om, at lige netop det sker. Jeg er opslugt i teatrets verden og magi at jeg helt glemmer at hente L\u00e6rke eller komme hjem til hende. S\u00e5 selv i dr\u00f8mmene k\u00e6mper jeg med min angst. Jeg v\u00e5gner og har den v\u00e6rste skyldf\u00f8lelse, og kan slet ikke slippe dr\u00f8mmen sk\u00f8nt jeg fort\u00e6ller mig selv.<\/p>\n Det at L\u00e6rke ved jeg er der, n\u00e5r hun har brug for mig, har givet hende s\u00e5 meget styrke, at hun nu kan bes\u00f8ge veninder uden mig, og hun indeni nyder at kunne v\u00e6re uden sin mor og m\u00e6rke selvst\u00e6ndigheden og modet vokse inden i.<\/p>\n<\/a>\u00a0 <\/a>\n<\/a>\n