{"id":43,"date":"2015-06-01T14:02:17","date_gmt":"2015-06-01T12:02:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.grymor.dk\/?p=43"},"modified":"2015-06-11T19:09:51","modified_gmt":"2015-06-11T17:09:51","slug":"mit-liv-som-mor-autisme-spektrum-forstyrrelse-taet-inde-paa-livet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.grymor.dk\/?p=43","title":{"rendered":"Fra scenelivet til mor p\u00e5 fuldtid"},"content":{"rendered":"<p>Jeg hedder Gry og har altid siden jeg var 16 \u00e5r v\u00e6ret p\u00e5 scenen, p\u00e5 teater eller film\/tv som f\u00f8rst danser og sanger, og som 22 \u00e5rig skuespiller, f\u00f8rste gang som en hovedrolle i en tysk RTL primetime tv-serie. Har arbejdet fuldtid p\u00e5 tv, film og teater\u00a0 (www.grybay.com)<\/p>\n<p>Som 35 \u00e5rig mor blev jeg s\u00e5 mor til min vidunderlige pige L\u00e6rke, og blev hurtig alene med hende. Fra at v\u00e6re p\u00e5 og optr\u00e6de, kunne jeg nu ingen steder g\u00e5. L\u00e6rke havde og har brug for mig fuldtid, ogs\u00e5 om n\u00e6tterne. Jeg er glad for at jeg har oplevet s\u00e5 utrolig meget og arbejdet s\u00e5 meget inden jeg fik L\u00e6rke. Havde m\u00e5ske inderst inde selv brug for en lille pause. Havde bare ikke regnet med en s\u00e5 lang pause som nu p\u00e5 5 1\/2 \u00e5r. Denne pause har v\u00e6ret meget l\u00e6rerig, og jeg har m\u00e5ttet l\u00e6re en del om bare det at v\u00e6re Gry, v\u00e6re mig, finde mine gr\u00e6nser og v\u00e6rdier, og v\u00e6re tilstede uden at gemme mig bag endnu en maske, endnu en rolle, et s\u00e6t nye f\u00f8lelser. Jeg er selv s\u00e6rlig sensitiv, hvilket jeg f\u00f8rst som mor fandt ud af. Mange brikker faldt p\u00e5 plads.<\/p>\n<a href=\"http:\/\/www.grymor.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/IMG_8213.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-47\" src=\"http:\/\/www.grymor.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/IMG_8213-300x200.jpg\" alt=\"Gry og L\u00e6rke - brudepiger til veninde Anita Hjorth Lerches bryllup Hamza Asghar - HD Photography DK\" width=\"465\" height=\"310\" srcset=\"https:\/\/www.grymor.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/IMG_8213-300x200.jpg 300w, https:\/\/www.grymor.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/IMG_8213.jpg 960w\" sizes=\"(max-width: 465px) 100vw, 465px\" \/><\/a>\n<p>L\u00e6rke kan s\u00e5 utrolig mange ting og har brug for mig hele tiden. Teater og film m\u00e5 vente nu. Tiden har siden jeg blev mor, kaldt p\u00e5 k\u00e6rlighed, kaos, tryghed og t\u00e5lmodighed. Efter mange m\u00f8der igennem systemet og psykiater stod det klart at L\u00e6rke har det der hedder GUA (<a href=\"http:\/\/www.kompleksautisme.dk\">kompleksautisme.dk<\/a>) og en sv\u00e6r ADHD samt store s\u00f8vnvanskeligheder.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" width=\"500\" height=\"281\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/mi96cD68Nq0?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p>Det er endnu ikke lykkedes at finde en institutionsplads, hvor hun har haft det godt, s\u00e5 jeg har L\u00e6rke hjemme. Nogle dage er sk\u00f8nne og andre op ad bakken. Is\u00e6r efter de sv\u00e6re mange n\u00e6tter, mangler jeg energi til en hel dag indtil kl. 23, hvor hun tidligst sover. Jeg har lige akkurat f\u00e5et bevilget tabt arbejdsfortjeneste. Jeg har hele tiden v\u00e6ret alene med L\u00e6rke, s\u00e5 det har v\u00e6ret et enormt pres b\u00e5de at have L\u00e6rke hjemme og klare det \u00f8konomiske, gennem uddannelse og job. Har haft L\u00e6rke med rundt, men det har v\u00e6ret meget presset. Og hvis hun har v\u00e6ret i institution en eller f\u00e5 dage har det kostet mange mange dage med at f\u00e5 etableret tryghed igen. S\u00e5 nu endelig lidt ro p\u00e5 blot at opbygge tryghed, stabilitet, tillid og ro. Mor tager ikke l\u00e6ngere afsted, n\u00e5r L\u00e6rke ikke kan v\u00e6re uden sin mor. Hverken i institution eller hos andre. Og vi skal ikke k\u00e6mpe os vej tilbage ud af angst tilf\u00e6lde og night terrors pga institutionslivet.<\/p>\n<p>Vi arbejder stadig p\u00e5, at hun kan v\u00e6re lidt mere hos sin far, men hun er ekstremt bange for dagens skift til m\u00f8rke, og vil v\u00e6re hjemme inden lys\/m\u00f8rke skifte. Og de mindste ting s\u00e5som tonefald, mindre krav kan v\u00e6lte L\u00e6rke helt omkuld og s\u00e5 er det bare hjem. Overnatningerne venter vi med, til hun er tryggere. Hun har fors\u00f8gt, men det g\u00e5r ikke godt. L\u00e6rke husker alting og g\u00e5r noget galt, er det sv\u00e6rt at komme tilbage.<\/p>\n<p>Det er og har v\u00e6ret sv\u00e6rt for min familie at kunne passe, og mange har haft sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 L\u00e6rke. Uden diagnoserne troede mange at det skyldtes en symbiose, at vi var for meget sammen. Men fra helt sp\u00e6d har hun aldrig kunnet sovet, medmindre en h\u00e5rt\u00f8rrer larmede og bl\u00e6ste mildt over hende, eller lange ture i bil eller barnevogn godt affjedret. Var i m\u00f8dre gruppen, men da de skulle m\u00f8des og spilles bordtennis mens deres b\u00f8rn lige sov 2-3 timer t\u00e6nkte jeg, ej den g\u00e5r ikke. L\u00e6rke sov blot 20 minutter, og der havde jeg m\u00e6gtig travlt, med at lave suttebrikker klar. Hvis jeg ikke sad hjemme med hende med en h\u00e5rt\u00f8rrer og suttebrik, kunne hun ikke finde ro til at amme og sutteflasken ville hun ikke have. S\u00e5 var det skrig og skr\u00e5l til vi kom hjem. Hun talte elversprog, som de kaldte det i vuggestuen, indtil hun blev 3 \u00e5r. Jeg fors\u00f8gte vuggestuen, f\u00f8lte et pres fra alle. Alt med L\u00e6rke var min skyld f\u00f8ltes det som, og hun ville bestemt have godt af at komme v\u00e6k fra mig. Men l\u00e6ste vuggestuens rapport et \u00e5r senere, hvor de havde ladet hende gr\u00e6de, skrige, sparke i flere timer i tr\u00e6k. Hun trak sig mere og mere fra mig, og kun de uger hvor hun grundet sygdom ikke kom afsted, havde vi det trygt sammen. Det var frygteligt. Da jeg havde l\u00e6st deres rapport, hvor de ville bede PPR om hj\u00e6lp, tog jeg hende ud med det samme. Et \u00e5r efter talte hun fint. Jeg tog hende med p\u00e5 den samme lille trygge legeplads hver dag i et \u00e5r, og var med hende overalt og talte for hende med de andre b\u00f8rn. Efter et \u00e5r kom hun en dag l\u00f8bende hen til mig med armene i vejret og sagde, \u201djeg klarede det mor\u201d. Helt alene var hun g\u00e5et derind mens jeg sad og kiggede, og hun klarede den helt selv blandt de andre b\u00f8rn.<\/p>\n<p>Nu er hun blevet meget mere social, og taler meget flot. Som hendes psykiater sagde: \u201dJeg kommer hele tiden til at tale s\u00e5 voksent til hende, fordi hun har s\u00e5 utroligt et flot sprog og m\u00e5de at formulere sig p\u00e5, i forhold til sin alder\u201d.<\/p>\n<p>Lige nu er jeg flyttet i stor kollegie lejlighed med L\u00e6rke for at tr\u00e6ne det sociale, som hun har meget sv\u00e6rt ved. Og det virker. Nogen dage s\u00e5 fint, at jeg tror at alt er godt nu, men s\u00e5 g\u00e5r det galt og jeg ser tydeligt at hun har brug for at jeg er der.<\/p>\n<p>5 \u00e5r nu, der som b\u00e5de har v\u00e6ret de mest fantastiske \u00e5r, men ogs\u00e5 de mest sv\u00e6re \u00e5r i mit liv. Lange dage, bare os to. En afbrudt nattes\u00f8vn med b\u00e5de night terrors af 35 min 5 gange i l\u00f8bet af en nat. Og ellers mange n\u00e6tter v\u00e5gne hvert kvarter. Har gr\u00e6dt s\u00e5 meget, v\u00e6ret s\u00e5 udmattet, haft dystre tanker om mig selv, givet mig selv hjernerystelse under et af hendes night terrors, hvor jeg intet kunne g\u00f8re. Ville bare f\u00f8le fysisk smerte, gjorde s\u00e5 ondt inden i. Bankede mit hoved ind i sengekanten mange mange gange. Har v\u00e6ret s\u00e5 alene b\u00e5de med min sk\u00f8nne datter og alle mine tanker. (Artikel om en mors mareridt)<\/p>\n<p>Jeg er selv meget s\u00e6rlig sensitiv og angst for mange mennesker, og f\u00f8r min datter kom til verden, haft lukket mig inde for omverdenen, mellem teaterjobs. Jeg har v\u00e6ret bange for at tage telefonen n\u00e5r den ringede og v\u00e6ret nerv\u00f8s ved at ringe og bestille mad og tandl\u00e6getid. Min datter gjorde, at det blev jeg n\u00f8dt til at l\u00e6re. Efter at have lyttet til p\u00e6dagogerne i vuggestuen, tog jeg sagen i egen h\u00e5nd, og gik selv til PPR og derefter til b\u00f8rneklinikken og s\u00e5 videre til Bispebjerg, som ikke gik og s\u00e5 til psykiater. L\u00e6rkes far var med til mange af m\u00f8derne, da jeg havde etableret kontakten. Men jeg vidste bedst hvad der foregik med L\u00e6rke. Hun ville kun mig og sin far i kortere tid. Mine f\u00e5 timer alene gik til oprydning og reng\u00f8ring og s\u00e5 p\u00e5 igen. Syntes det h\u00e5rde var de mange m\u00f8rke sene aftener. Ikke mange orker og kan lege med et barn efter kl. 21\/22 s\u00e5 var alene altid sent. Og ogs\u00e5 f\u00f8r. L\u00e6rke blev s\u00e5 hurtigt overstimuleret, og et forkert ord og hele verden gik i stykker.<\/p>\n<p>Jeg har en cand. mag. i teatervidenskab og musik og l\u00e6st meget om autisme spektrum forstyrrelse og s\u00e6rlige sensitive, men blev talt ned til af p\u00e6dagoger til de mange m\u00f8der, medmindre Jesper l\u00e6rkes far ogs\u00e5 var med. S\u00e5 jeg s\u00f8gte ind p\u00e5 p\u00e6dagog studiet, fik 12 i den store f\u00f8rste \u00e5rs opgave, og s\u00e5 blev jeg endelig respekteret og talt til p\u00e5 lige fod til diverse m\u00f8der.<\/p>\n<p>Men nu i dag g\u00e5r det s\u00e5 meget nemmere sammenlignet med da hun var yngre. Men stadig sv\u00e6rt. L\u00e6rke kan stadig bryde ned over det mindste, som fylder meget inde i hende.<\/p>\n<p>Derfor denne blog. Jeg vil gerne dele erfaringer og fort\u00e6lle om gode og d\u00e5rlige oplevelser. Hjemmelivet og f\u00f8rskole hjemmelivet med haletudser, bogstaver, langtidsamning og historie fort\u00e6lling, samt vise filmklip, billeder og svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg hedder Gry og har altid siden jeg var 16 \u00e5r v\u00e6ret p\u00e5 scenen, p\u00e5 teater eller film\/tv som f\u00f8rst danser og sanger, og som 22 \u00e5rig skuespiller, f\u00f8rste gang som en hovedrolle i en tysk RTL primetime tv-serie. Har arbejdet fuldtid p\u00e5 tv, film og teater\u00a0 (www.grybay.com) Som 35 \u00e5rig mor blev jeg s\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":50,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[3],"tags":[9,6,8,13,10],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=43"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":220,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43\/revisions\/220"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/50"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=43"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=43"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=43"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}