At v\u00e6re i n\u00e6rv\u00e6r, i nuet, glemme sig selv i en leg sammen med sit barn, er s\u00e5 tryghedsgivende og opbyggende. Men kan v\u00e6re sv\u00e6rt i en stresset hverdag. Men s\u00e5 vigtigt.<\/p>\n
Bekr\u00e6ftelse<\/em> er et grundbegreb indenfor narrativ p\u00e6dagogik. (Holmgren Holmgren, Allan \u201dNarrativ p\u00e6dagogik\u201d<\/em> s. 30) beskriver begrebet, som det at v\u00e6re i et flow<\/em> med brugeren. Det skal forst\u00e5s som at v\u00e6re til stede med barnet i \u00f8jenh\u00f8jde, lige nu og her, og v\u00e6re medskaber af en leg, en historie, samles om en tredje f\u00e6llesting, lytte sammen, deltage sammen. Her tr\u00e6der den voksne ikke blot ind og anerkender, roser en handling, som barnet har udf\u00f8rt p\u00e5 en god m\u00e5de. For Holmgren er bekr\u00e6ftelsesbegrebet knyttet sammen med identiteten, hvorimod han definerer anerkendelsesbegrebet som v\u00e6rende knyttet sammen med handlingen. <\/a><\/p>\n At v\u00e6re i nuet og skabe en historie sammen med barnet. Bare at v\u00e6re til stede. Det nytter ikke kun at v\u00e6re halvt til stede. Jeg ved det fra travle dage. “Mor l\u00e6g nu den telefon. Hvem taler du med? Mor jeg bliver frustreret n\u00e5r du sidder med den mobil.”<\/p>\n S\u00e5 fantastisk nu ikke at skulle f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge \u00f8konomisk sammen, alene mor og samtidigt med L\u00e6rke hjemme fuldtid, som helt klart er bedst for hende. Efter blot 2-3 korte b\u00f8rnehave dage endte hun med h\u00f8j feber og angst for overhovedet at forlade vores lejlighed. Jeg fors\u00f8gte noget skuespillerjob p\u00e5 scenen, men det kostede. Det tog tre m\u00e5neder at bygge tryghed op, hvor jeg slet ikke kunne g\u00e5 fra hende.<\/p>\n Jeg kan tydelig m\u00e6rke forskel p\u00e5 L\u00e6rke og vores b\u00e5nd, en dag hvor vi har v\u00e6ret rigtig meget sammen bare os to i en leg, ude, indenfor, i badekarret. Det opbygger ligesom den tavse dialog resten af dagen. At man bare forst\u00e5r hinanden. Virker som om vi de dage kommer t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. Som voksen kan det bare v\u00e6re sv\u00e6rt hver dag, ligesom at fortabe sig i en leg, i et maleri, uden at komme til at t\u00e6nke voksen ting. Men som jeg siger til mig selv, at barnet er i konstant udvikling og l\u00e6rer s\u00e5 mange nye ting, s\u00e5 vi kan l\u00e6re det. Vi kan l\u00e6re at finde noget vi sammen med barnet kan blive helt opslugt af, og s\u00e5 slukke mobil telefonen den times tid eller to. Eller en halv time. Alt er magisk. Bare det at tale igennem en bamse og s\u00e6tte sig selv til siden, viser tillid og respekt til barnets verden, v\u00e6sen og det er s\u00e5 meget lettere at f\u00e5 barnet til at skrubbe en h\u00e5ndvask og hj\u00e6lpe til med maden herefter. S\u00e5 er der lige v\u00e6gt, mere balancere, end hvis barnet kun leger med sig selv, eller andre p\u00e5 samme alder, og den voksne mere blot ser p\u00e5, og siger “nej hvor sp\u00e6ndende, nej hvor er din tegning fin”. B\u00f8rn er kloge og har s\u00e5 fint et sanse apparat, og ogs\u00e5 retf\u00e6rdigheds sans. De vil s\u00e5 helt selv gerne hj\u00e6lpe med voksen ting, hvis den voksne ogs\u00e5 gerne vil v\u00e6re med i barnets verden, helt t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n