L\u00e6rke har mange udfordringer men lige s\u00e5 mange talenter. Hun f\u00e5r angstanfald men ogs\u00e5 evnen til at finde sin indre gl\u00e6de og danse, synge, spille, male, lave film midt i dagens angstanfald og dagens mange OCD handlinger. Hendes indre gl\u00f8d t\u00e6nder b\u00e5de voldsomme flammer, men liges\u00e5 mange legende og varme flammer i l\u00f8bet af dagen. <\/p>\n\n\n\n
Jeg stod klar til at k\u00f8re L\u00e6rke afsted til Basen skole, som aftalt med sagsbehandler efter sommerferien 2020. Men skolen fortalte, at de ikke havde lavet nogle aftaler, og de ikke kunne tilbyde L\u00e6rke en plads p\u00e5 baggrund af uenigheder med kommunen, som pludselig ikke l\u00e6ngere havde Basen i udbud. Kommunen v\u00e6lger nogle f\u00e5 dagbehandlingsskoler om \u00e5ret, som de sender b\u00f8rn til. S\u00e5 vi var uden skole igen. Vi fik s\u00e5 Sputnik dagbehandlingsskole som vi allerede havde sagt nej til 2 gange f\u00f8r, og f\u00e5et medhold fra kommunen. De var ogs\u00e5 enige i at det ikke var den rigtige skole til L\u00e6rke. Men nu var det pludselig en perfekt skole til hende. Det viste sig hurtigt at det var et yderst ubehageligt sted for hende og for mig. Sagde jeg det mindste sagde l\u00e6rer tilbage, “er det dig der skal bestemme hvordan vi skal behandle b\u00f8rnene her p\u00e5 skolen?” Mange ting resulterede i optakt til skolev\u00e6gring. Jeg tog hende ud og gik ikke med p\u00e5, at de skulle have flere chancer, slet ikke n\u00e5r de ikke ville kommunikere med mig, og ordene: vi skal jo lige l\u00e6re L\u00e6rke at kende. Hun er jo en fantastisk pige. Altid s\u00e5 glad og meget begavet fagligt og socialt. S\u00e5 vi \u00f8nsker ikke at slippe hende. L\u00e6rke sagde en dag: “Mor hvorfor skal jeg g\u00e5 i den skole. Jeg l\u00e6rer ikke noget. Jeg er bange hele tiden. Der er ingen b\u00f8rn at v\u00e6re sammen med?” Og da der ogs\u00e5 var en ubehagelig tone, og L\u00e6rke var bange for at de ikke gjorde som de havde lovet, sagde jeg stop. Mange m\u00e5neder senere fik vi s\u00e5 endelig bevilget Basen dagbehandlingsskole, sk\u00f8nt selv denne skole sammen med vores psykiater og psykolog havde peget p\u00e5 S\u00f8stjerneskolen, som den bedste til L\u00e6rke med hendes udfordringer. Men Basen stod nr 2 p\u00e5 listen, og da de lovede at give L\u00e6rke tid og ro og kun undervisning med en l\u00e6rer alene den f\u00f8rste tid, og hele tiden justerer ind hvis behov for dette, sagde jeg ja. De har b\u00f8rn indenfor autisme spektret og b\u00f8rn med diagnosen GUA, der skiller sig ud fra de andre autisme diagnoser. S\u00e5 endelig en skole der faktisk har viden og erfaring omkring denne skjulte profil, og lytter til det jeg og L\u00e6rke fort\u00e6ller.<\/p>\n\n\n\n
Lige nu har hun g\u00e5et p\u00e5 Basen skole 2 timer 3 gange om ugen i nogle m\u00e5neder dog med mange dage fri endnu. Skal ikke meget til at v\u00e6kke hendes PTSD udviklet diagnose af de mange d\u00e5rlige skolefors\u00f8g, med skolev\u00e6gring herefter. GUA er en forkortelse for \u201cgennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden\u201d. Den h\u00f8rer til autismespektret og er kendetegnet ved normal til h\u00f8j intelligens, men som s\u00e5 kommer med voldsommere angst og panik og en hyper f\u00f8lsomhed. Det er en skjult profil, og hvis man ikke har kendskab til GUA diagnosen, er det umuligt at kunne tilbyde de rammer i skolen som L\u00e6rke har brug for, for at kunne fungere i skolen. Hun skal b\u00e5de have inspirerende l\u00e6ring og trygge forudsigelige rammer. Ellers kan en skoledag s\u00e6tte godt gang i flammerne inden i hende. Hun beskriver det selv som en k\u00e6mpe ildebrand inden i hende, n\u00e5r hun f\u00e5r angst, og hun kan ikke kontrollere den. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Hun har s\u00e5 mange dage, hvor hun bare tror ingen kan lide hende. Veninderne der var s\u00e5 mange af har travlt med deres skoler og alle deres aktiviteter. Og det hun ikke har regelm\u00e6ssig skolegang og kun 1:1 undervisning hj\u00e6lper ikke. Men hun er bare ikke klar til at m\u00f8de drenge gruppen endnu. Der er aldrig mange piger i disse skoler. Hun vil bare g\u00e5 i en almindelig skole siger hun. Men de gange vi har hentet veninder i deres skoler, siger hun er der er en tornado af larm p\u00e5 gangene. I tivoli m\u00f8dte vi en venindes klasse og de r\u00e5bte af hinanden. Hun synes b\u00e5de drama er sp\u00e6ndende, men hun bliver ogs\u00e5 bange. Hvis hun selv fanges midt i stormvejret p\u00e5 de forskellige skoler hun har fors\u00f8gt er det knap s\u00e5 sp\u00e6ndende. Stole der kastes, sakse og store k\u00e6ppe lige over hendes hoved, lukkes inde i klasser af l\u00e6rer og gemme sig under borde, n\u00e5r de vildeste drenge gik amok. Ved ikke hvorfor skolerne synes det er s\u00e6rlig smart at blande b\u00f8rn der er udadreagerende sammen med b\u00f8rn med angst der bare har brug for trygge rammer. Det skulle v\u00e6re bedre her p\u00e5 Basen skole, men derfor hun ikke helt t\u00f8r m\u00f8de klassen endnu, samt mobning. Herhjemme i f\u00f8lelsen af fortsat Corona nedlukning har hun ogs\u00e5 gode dage, men det kr\u00e6ver en del af mig. Og der er helt gl\u00e6de og ro i hende n\u00e5r vi k\u00f8rer tur og shopper krystaller. Hun kan g\u00e5 rundt i krystal butikker i timevis. Og hun ved s\u00e5 meget om dem, og god til at spotte skattene. Men altid t\u00e5lmodig er jeg ikke. Jeg kan godt f\u00e5 nok og s\u00e5 ryger mine flammer ogs\u00e5 lige op. Men hurtigt bliver vi begge gode igen. Det gode hum\u00f8r er bare sv\u00e6rt at opretholde, is\u00e6r p\u00e5 gr\u00e5 dage uden meget s\u00f8vn. <\/p>\n\n\n\n
Ved forandringer, udfordringer, forventninger, for mange sp\u00f8rgsm\u00e5l af l\u00e6rer hun skal tage stilling til, bydeforms talen og for alvorligt tonefald, krav og pludselige ikke rare erindringer fra tidligere, forv\u00e6rrer det hendes angstanfald. Disse bryder s\u00e5 ud i hjemmet eller i bilen. Hun kan holde angsten under kontrol grundet angsten for at folk opdager hun er ved at bryde sammen. Hun vil virke st\u00e6rk og modig udadtil og aldrig svag. <\/p>\n\n\n\n
Hun fort\u00e6ller, hun tager maske p\u00e5 for at skjule overfor alle at hun har angst, og det kun er hjemme hun ikke har maske p\u00e5 og er tryg og bare kan v\u00e6re sig selv. Derfor har det altid v\u00e6ret sv\u00e6rt for alle andre end mig, at se at hun faktisk har det sv\u00e6rt og hele tiden t\u00e6nker over, alt hun g\u00f8r og alt hvad andre g\u00f8r og siger til hende. Hun tror hurtigt, hun laver fejl og dem omkring hende ikke kan lide hende. Hun er den allerbedste til at g\u00f8re sine veninder og mig glade og griner og laver sjov, og er god til at f\u00e5 venner, hvis der alts\u00e5 er b\u00f8rn omkring hende. Hvis nogen er kede af det, ved hun pr\u00e6cis hvad hun skal sige, og hvordan hun skal hj\u00e6lpe. Hun stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l og fort\u00e6ller s\u00e5 ogs\u00e5 om sig selv, og om hvordan hun tror de har det. Her i Corona tiden opdagede hun at en af hendes lidt \u00e6ldre veninder havde f\u00e5et en depression af kun at v\u00e6re hjemme. Og jeg h\u00f8rte hende stille veninden sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvilke blev svaret alvorligt p\u00e5 og de sammen kom frem til at hun var deprimeret. Veninden \u00f8nskede kun at sove hele tiden, og l\u00e5 bare og kiggede op i loftet fordi hun ikke kunne sove, ogs\u00e5 mellem fagene p\u00e5 computeren. L\u00e6rke hjalp hende og n\u00e6ste gang vi s\u00e5 hende sagde L\u00e6rke, at hun havde det bedre. <\/p>\n\n\n\n
L\u00e6rke ved godt at hun engang i mellem bliver n\u00f8dt til at tr\u00e6de lidt ud af sin comfort zone. Men det er sv\u00e6rt for mig at vide pr\u00e6cis hvor meget hun kan klare f\u00f8r hun reagerer for voldsomt. Da hun var mindre sagde hun: “Mor, jeg tager mit mod”. Og s\u00e5 gik vi en tur i regnvejret sk\u00f8nt der var en chance for at man kunne tr\u00e6de p\u00e5 en snegl. En af L\u00e6rkes store frygter. Og er det stadig idag. Lige haft en snegl oppe, men det lykkedes ikke at rede den, sk\u00f8nt jeg fulgte alle retningslinjerne p\u00e5 nettet at rede en snegl. Dog glemmer hun regnvejr n\u00e5r den store vandpytte dukker op. Det er stadigv\u00e6k stor lykke. Da hun var lille og n\u00e6rmest druknede i vandpytterne p\u00e5 legepladsen fandt jeg vaders til hende, til stor jalousi fra de andre for\u00e6ldre p\u00e5 legepladsen, hvis b\u00f8rns gummist\u00f8vler var drivv\u00e5de indeni. <\/p>\n\n\n\n
L\u00e6rke har brugt mange \u00e5r p\u00e5 at l\u00e6re at kunne sige nej, og m\u00e6rke hendes egne gr\u00e6nser og finde balancen. Som lille ganske umuligt. Og hun har ogs\u00e5 en reguleringsvanskeligheds diagnose p\u00e5 alle omr\u00e5der. S\u00e5 det at m\u00e6rke sult, p\u00e5 toilettet, tr\u00e6t, t\u00f8rst, tr\u00e6t og alle skift helt umuligt. S\u00e5 min taske pakket med nyt t\u00f8j, madpakker, t\u00e6ppe jeg selv lige kunne tage ud p\u00e5 en gr\u00e6spl\u00e6ne til mig selv, hvis hun pludselig faldt i s\u00f8vn i ladcyklen sk\u00f8nt super frisk. Her madras til hende p\u00e5 gulvet. <\/p>\n\n\n\n
Redskab som lille ogs\u00e5 nu er vand. L\u00e6ste i bogen s\u00e6rlig sensitive b\u00f8rn, at vand var magisk. Og ja giver roen og balancerer. S\u00e5 vi havde klippekort til v\u00f8mmehalen, \u00e5rskort til den bl\u00e5 planet, og en balje i h\u00e5ndvasken i k\u00f8kkent og minibadekar. Det har ogs\u00e5 v\u00e6ret en udfordring, det at sv\u00f8mmehallerne har v\u00e6ret lukket s\u00e5 l\u00e6nge. Ellers har hun altid sagt hver anden dag: “Mor jeg har brug for at komme i vandet lige nu, for ikke at f\u00e5 angst. Jeg skal i ro og kan kun f\u00e5 min uro v\u00e6r i vandet. Der er sket for meget og jeg er lige ved at br\u00e6nde sammen.” Hvis fx veninde havde sagt hun ikke var klog, fordi hun ikke gik i skole, eller hun skulle mange klasser ned, eller fors\u00f8gt at give en legeaftale alt for meget energi, hvis veninden var tr\u00e6t uden ideer. <\/p>\n\n\n\n
Hun l\u00e6rte sig selv at sv\u00f8mme som 4 \u00e5rig, fordi hun n\u00e6gtede at have b\u00e6lte og vinger p\u00e5. Det var pinligt og ubehageligt. Igen for\u00e6ldre der kiggede p\u00e5 mig med wow blikket, mens deres meget \u00e6ldre b\u00f8rn fors\u00f8gte at plaske sig igennem banerne. L\u00e6rke sv\u00f8mmede tidligt baner med mig og dykkede. Hun l\u00e6rte sig selv hovedudspring og spring fra h\u00f8je vipper. Uhhhh ikke noget for mig: “Mor du skal bare tage dit mod, jeg skal nok passe p\u00e5 dig.” <\/p>\n\n\n\n
HUn har aldrig villet g\u00e5 til noget, grundet angsten for at blive rettet. Hun retter sig selv og tr\u00e6ner meget h\u00e5rdt. Dans, gymnastik, spring, maling, boldspil, parkour og alt kreativt. Det hun s\u00e6tter sig for g\u00f8r hun til perfektion, da hun bliver ved og ved med at tr\u00e6ne sig selv. Hun ser p\u00e5 youtube hvordan andre g\u00f8r det, og det er nok til hun selv st\u00e5r der og laver piruetter og kaste sig ud i springgymnastik. Sige replikker og skuespille ligger s\u00e5 naturligt for hende, og hun begyndte at g\u00e5 til castings som 3 \u00e5rig, fordi hun selv ville. Og var p\u00e5 reklame i 3 dage og med mig afsted ogs\u00e5. Ballet 4 timer, og s\u00e5 forrest i deres store opvisning som 4 \u00e5rig i Vor frue Kirke. Selvom nerv\u00f8s ville hun. En forestilling som var s\u00e5 rodet indrettet og med s\u00e5 meget ventetid under pr\u00f8ver klarede hun ikke. S\u00e5 de sm\u00e5 tegn og afsted var vi. Dengang gik det helt galt hvis vi gik indenfor n\u00e5r lyst og det s\u00e5 var m\u00f8rkt n\u00e5r vi gik ud. Gr\u00e5d i flere timer, da dagen var forsvundet indtil jeg fandt m\u00e5nen til hende. M\u00e5nen skulle helst findes hver nat f\u00f8r hun kunne sove, og det at falde i s\u00f8vn skete helst i bilen indtil 4 \u00e5r. Da hun blev 5 \u00e5r sov hun endelig igennem og faldt selv i s\u00f8vn. Efter 5 \u00e5r med v\u00e5gne hver halve time. Og mareridt og ja bare st\u00e5 op, balje vand og s\u00e5 var dag og nat vendt rundt. Tivoli sent om aftenen, Bilka (dengang med \u00e5bent hele d\u00f8gnet. Lange gange der b\u00f8d p\u00e5 vejrm\u00f8ller og dans ned af gangene, og cykling. Vi havde hele Bilka for os selv. Oplyste legepladser og s\u00e5 stakkels underbo at vi legede med klodser. De havde et godt sovehjerte heldigvis. Men sk\u00f8nt alle disse talenter og b\u00f8rn der roste hende, troede hun ikke p\u00e5 sig selv. Jeg tog hende med til optagelses pr\u00f8verne til den kongelige balletskole, som 5 og 6 \u00e5rig. Hun n\u00f8d at v\u00e6re der. L\u00f8b glad ned af gangene og op af trapperne. Helt koncentreret og t\u00e5lmodig venten i sin balletdragt. Gik uden mor med i b\u00f8rneflokken og kom str\u00e5lende ud igen med en lille seddel. Hun kom ikke videre grundet f\u00f8rst alderen, men vi skulle s\u00f8ge igen. Og det gjorde vi, men her kom hun ikke videre grundet diagnose. Balletskolen sagde ja men ikke skoledelen. Villet ogs\u00e5 have v\u00e6ret for h\u00e5rdt, men m\u00e5ske ikke. Sm\u00e5 klasse og faste rammer og ballet. Men vi gjorde det mest for at styrke hendes selvtillid. Hun var den bedste p\u00e5 danse, styrke, smidighedsomr\u00e5det og bedste musik \u00f8re, fortalte de. <\/p>\n\n\n\n
Netop musik og dans: “Mor jeg ved ikke hvad der sker. Men n\u00e5r jeg h\u00f8rer musik kan min krop ikke lade v\u00e6re med at danse.” Og ja m\u00e5ske L\u00e6rke var bange for mennesker og bange n\u00e5r de talte til hende, n\u00e5r vi var ude, men hvis der blev spillet musik, slap alt angst og hun ville begynde at danse, i biograffen under rulletekster helst nede p\u00e5 scenen til vi blev smidt ud, p\u00e5 offentlige badev\u00e6relse til deres klassiske hyggemusik, i butikker ja alle vegne lige gyldigt hvor mange mennesker. Veninderne havde og har stor respekt for hendes talent og L\u00e6rke koreograferede danse, som de s\u00e5 kom ind og viste mig. En veninde fortalte sin mor: “N\u00e5r L\u00e6rke danser er det som om man magisk bliver draget af hendes dans og rummet fyldes med k\u00e6rlighed.” Hun er ogs\u00e5 helt tryg n\u00e5r hun er i rolle og har s\u00e5 fin replikf\u00f8ring, naturlig og l\u00e6rer de replikker med det samme og g\u00f8r dem til sine egne. Hun er p\u00e5 hjemmebane. Dejligt vi har det sammen. Vi danser sammen og koreograferer p\u00e5 skift vores rutiner og hun tr\u00e6ner med mig n\u00e5r jeg \u00f8ver op til Kid Creole koncerter, og \u00f8ver mine replikker med mig, og nogen gange har vi mor og datter castings sammen. Hun roser mig meget voksent bagefter, og siger hun synes jeg er rigtig god at spille sammen med. Hun er helt utrolig god til at rose. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Sidst jeg kom ned fra en Kid Creole optr\u00e6den hun stod og s\u00e5 p\u00e5 i Rom, blev hun ved med at rose mig og fort\u00e6lle hvor stolt hun var. “Jeg vidste du var god mor, men s\u00e5 god. Dit ansigt helt perfekt, dine trin, ingen fejl. Jeg er s\u00e5 stolt mor. Ved du hvor stolt jeg er mor.” Og hun blev ved mens hun tog min h\u00e5nd og gik ned i garderoberne. Alle falder for hende og synes bare hun er en lille solstr\u00e5le, og fort\u00e6ller mig hvor speciel hun er. <\/p>\n\n\n\n
L\u00e6rke er s\u00e5 god til at rose andre og til at tr\u00f8ste, n\u00e5r man er ked af det. Har ikke oplevet hendes veninder have denne empati og bare vide hvilke ord, de skal sige og hvorn\u00e5r det store knus gives. L\u00e6rke f\u00e5r veninderne glade, lytter og taler og giver det kram de har brug for. Hun forst\u00e5r ikke, hvorfor hendes veninder virker ligeglade, n\u00e5r hun er ked af det. De er opm\u00e6rksommer og vil gerne, hvis je lige siger hun er ret ked af det fordi de lige har holdt hende udenfor eller presset hende, s\u00e5 g\u00e5r de forsigtigt ind til hende og de taler sammen. Bare en evne L\u00e6rke har, indf\u00f8ling, jeg forklarer at det er en speciel evne hun har. Hun f\u00e5r ogs\u00e5 mig i ro hvis nu jeg f\u00e5r lidt stress, som jeg let kan f\u00e5 ved pres udefra, n\u00e5 noget, vigtigt m\u00f8de, op p\u00e5 scenen, tiden der forsvinder. Og hun er klar fort\u00e6ller hun bare, at det nok skal g\u00e5 med s\u00e5dan en dejlig rolig stemme. <\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r L\u00e6rke f\u00e5r et angst anfald herhjemme, vil hun ikke have hj\u00e6lp. Hvis jeg fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe, r\u00e5ber hun jeg skal g\u00e5 min vej, og r\u00e5ber ikke p\u00e6ne ord. F\u00f8r jul var det n\u00e6sten hver dag, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme ordene, begyndte at g\u00e5 dybt. Men ved godt at det bare er ord der stormer ud af hende sammen med al angsten kommer ud af hende. Det tager over en time. F\u00f8rst bliver hun rasende og r\u00e5ber. S\u00e5 gr\u00e6der hun og skriger og sl\u00e5r sit hoved i v\u00e6ggen eller bider sig eller sl\u00e5r sig selv, fordi som hun forklarer, at smerten inden i, er s\u00e5 stor, at hun fors\u00f8ger at overskygge den med fysisk smerte. Men det virker ikke. Hun \u00f8del\u00e6gger s\u00e5 ting og kaster rundt med ting, og til sidst bryder hun gr\u00e6dende sammen, og siger hun \u00f8nsker at d\u00f8. At alle ville have det bedre uden hende. Hun sp\u00f8rger ogs\u00e5 igen og igen gr\u00e6dende, hvorfor jeg har f\u00f8dt hende. Og siger hun lider. Og at hun kun lever for min skyld. Tilsidst kan jeg komme helt t\u00e6t p\u00e5 hende, og hun krammer sig helt t\u00e6t ind til mig og gr\u00e6der og gr\u00e6der. Endelig kan jeg tr\u00f8ste hende. Hvis jeg r\u00f8rer hende midt i stormen, bliver den blot vildere. Jeg bliver dog n\u00f8dt til at holde hende fast n\u00e5r hun er alt for selvskadende. Til sidst i krammet fort\u00e6ller hun s\u00e5, hvad der er \u00e5rsag til dette timelange angstanfald. Hun forsikrer mig ogs\u00e5, om at jeg er en fantastisk mor,og hun intet mente af det hun sagde til mig. Hun var bare s\u00e5 vred og hun aner ikke hvad der sker med hende. Hun kan ikke kontrollere sine handlinger og ord n\u00e5r angstanfaldet er i gang, forklarer hun. <\/p>\n\n\n\n
Hendes angstanfald kan ogs\u00e5 opst\u00e5 hvis hendes faste rutiner ikke bliver overholdt, eller jeg kommer til at \u00f8del\u00e6gge rutinerne. Med m\u00e5ske lige at skulle ind og hente noget selvom vi allerede er g\u00e5et ud af d\u00f8ren. For hun skal v\u00e6re den der slukker lyset og den sidste ude af d\u00f8ren og klappe d\u00f8rm\u00e5tten og s\u00e5 hurtig afsted. Eller jeg ikke f\u00e5r slukket lyset pr\u00e6cis, n\u00e5r hun hopper i seng, eller b\u00f8rsten ikke ligger det rigtige sted. Store og sm\u00e5 ting hele tiden i system. Ellers skal hun lave rutinen om igen og den er ikke kort. Morgenrutine som ikke kan slutte hvis katten ikke af sig selv hopper op af hende (som han heldigvis g\u00f8r efter lidt tid), natrutine og alle de daglige mindre rutiner, hun siger hendes stemme i hovedet bestemmer. Stemmen i hendes hoved som hun kalder miden, bliver meget vred, hvis hun ikke overholder rutinerne, og hun f\u00e5r det s\u00e5 fysisk d\u00e5rligt og ondt i maven hele dagen. Hvis vi er p\u00e5 ferie er det som om miden holder fri lidt. Ikke helt men hun f\u00e5r her mod til at st\u00e5 op mod den siger hun. Hun er s\u00e5 ked af at den bestemmer s\u00e5 meget over hende og ogs\u00e5 over mig. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Hver dag sk\u00f8nt en d\u00e5rlig tr\u00e6t dag f\u00e5r vi altid med i dagen knus og v\u00e6lten i sofaen og hygge og musik, og hendes kreative ideer tager pludselig over. Ofte dog lidt sent p\u00e5 aftenen, og jeg vil ikke stoppe hende da hun endelig har f\u00e5et ro og er igang med at give sig selv det hun har s\u00e5 meget brug for. Aftenerne og n\u00e6tterne har altid v\u00e6ret vores lykkestunder. Alle h\u00f8jtider holder vi os to sammen, og de bliver altid magiske, fantastisk stemning vi sammen kan have. Men hvis nogen lige kommer forbi, bryder det vores boble. L\u00e6rke siger, hun s\u00e5 kommer ud af vores boble og har sv\u00e6rt ved at komme tilbage igen. Jeg har bare sat det meget h\u00f8jt at g\u00f8re alt for at vi fik vores n\u00e6rv\u00e6rs lykke grine os stunder, hvor alt omkring os bare ligesom forsvinder for en stund. Smil og grin i m\u00f8rket, k\u00e6lebakke indenfor, trampolin, maling , ler projekter kagem\u00e6nd, bolde overalt og masser af musik. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
L\u00e6rke har mange udfordringer men lige s\u00e5 mange talenter. Hun f\u00e5r angstanfald men ogs\u00e5 evnen til at finde sin indre gl\u00e6de og danse, synge, spille, male, lave film midt i dagens angstanfald og dagens mange OCD handlinger. Hendes indre gl\u00f8d t\u00e6nder b\u00e5de voldsomme flammer, men liges\u00e5 mange legende og varme flammer i l\u00f8bet af dagen. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2004,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1891"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1891"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1891\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2009,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1891\/revisions\/2009"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2004"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1891"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1891"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1891"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}