“Hvorfor er du med, vi havde ikke regnet med du ville komme med, hvor skal vi s\u00e6tte dig, herude p\u00e5 gangen eller…..” spurgte skoleleder og p\u00e6dagogisk leder p\u00e5 Solbakken dagbehandlingsskole L\u00e6rke om, da vi kom til m\u00f8det. L\u00e6rke sagde: “Jeg vil gerne tale med min mor.” Jeg blev ved med at fors\u00f8ge at tale til dem. Men de blev ved med kun at tale til L\u00e6rke og til hinanden, helt opr\u00f8rte. Som L\u00e6rke beskrev hidsige, strenge, meget bisset. Og det fortsatte under m\u00f8det. <\/p>\n\n\n\n
Jeg fortalte, at jeg havde sagt L\u00e6rke ville komme med til m\u00f8det, da hun jo ikke g\u00e5r i skole, men at hun kunne v\u00e6re i et rum og se Ipad eller v\u00e6re i m\u00f8delokalet med h\u00f8retelefoner og sine film. Men de lyttede ikke til mig. De blev ved med at tale direkte til L\u00e6rke, og sige til alle, at s\u00e5 blev det jo helt anderledes end de havde planlagt og det havde de aldrig pr\u00f8vet f\u00f8r. L\u00e6rke afbr\u00f8d og sagde s\u00e5: “Jeg vil gerne sidde inde hvor I sidder. Jeg lytter ikke til det I siger, fordi jeg ser film og h\u00f8rer musik imens, og har de her h\u00f8retelefoner p\u00e5. S\u00e5 gik vi derind og satte os ned. <\/p>\n\n\n\n
Tonen var meget ubehagelig, og m\u00f8det var ikke begyndt endnu. Det blev kun v\u00e6rre. <\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8lte jeg blev n\u00f8dt til at sige, at jeg var nerv\u00f8s efter m\u00e5den de tog imod os p\u00e5, om de havde andre b\u00f8rn med GUA som L\u00e6rke, p\u00e5 skolen. L\u00e6rke var i hvert fald meget bange for at g\u00f8re noget forkert, og det var lige det de havde f\u00e5et hende til at f\u00f8le. Jeg kunne ikke forst\u00e5 de talte direkte p\u00e5 den m\u00e5de til hende, og ikke talte til mig. De kiggede stort set ikke p\u00e5 mig. Kun p\u00e5 hende. Og s\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5lene. Hvordan skulle hun kunne svare p\u00e5 dem? De undskyldte men svarede ikke p\u00e5 deres viden, erfaring med diagnosen GUA.<\/p>\n\n\n\n
Lige hurtig opdatering fra sidste indl\u00e6g: Efter vi afslog pladsen p\u00e5 Fortuna skole – enkeltbarnsdelen, har vi nu af matchingudvalget – Kbh’s kommune – f\u00e5et en plads p\u00e5 Solbakken dagbehandlingsskole. Vi har ellers f\u00e5et bevilget 1:1 skoleplads, som Fortuna er (men med en del problematikker skrevet i del 3.). S\u00e5 nu syntes matching udvalget at vi skulle have en skole med 1 voksen til 3 b\u00f8rn og med en del udadreagerende b\u00f8rn og stramme regler. <\/p>\n\n\n\n
Alt det der st\u00e5r i L\u00e6rkes udrednings rapport at hun bestemt ikke vil have gavn af. S\u00e5 nu er vi tilbage hvor vi begyndte. Denne skole l\u00f8d blot endnu mere forkert end Charlotteg\u00e5rden specialskole hvor vi begyndte, og hvor b\u00e5de skolev\u00e6gring og angsten for at l\u00e6se begyndte voldsomt. <\/p>\n\n\n\n
De havde ikke l\u00e6st L\u00e6rke’s rapport og jeg blev spurgt om jeg lige ville begynde m\u00f8det med at fort\u00e6lle om L\u00e6rkes problematikker og hvad hun havde brug for. Til alle de andre skole m\u00f8der, var de forberedte og havde l\u00e6st L\u00e6rkes udredningsrapport og begyndte med at fort\u00e6lle om deres skole p\u00e5 en helt almindelig behagelig m\u00e5de. Men ikke her. Omvendt, uforberedt og grov p\u00e5g\u00e5ende tone, meget skrap i kanten. (L\u00e6rke der engang i mellem slukkede sin musik, sagde bagefter at det l\u00f8d som om jeg hele tiden blev sk\u00e6ldt ud. Hun h\u00f8rte ikke hvad de sagde, fordi de talte s\u00e5 hurtigt og en skarp tone uden klang. Bare for at sige det ikke kun var mig der syntes det.)<\/p>\n\n\n\n
Jeg sagde jeg gerne ville fort\u00e6lle, men jeg dog var meget nysgerrig omkring hvad skolen kunne tilbyde L\u00e6rke, da jeg undrede mig over hvorfor matching udvalget havde givet os denne skole, efter hun var bevilget 1:1. Og at jeg mente at have l\u00e6st p\u00e5 deres hjemmeside, at der mest var b\u00f8rn med diagnosen ADHD, som hun helst ikke m\u00e5 g\u00e5 i klasse med, da hun er alt for f\u00f8lsom og p\u00e6dagogikken ogs\u00e5 er forskellig. Jeg kiggede p\u00e5 socialr\u00e5dgiver, og spurgte om de m\u00e5ske havde givet os denne skole, fordi de ville bevilge en ekstra p\u00e6dagog til L\u00e6rke. Men nej bestemt ikke. Og spurgte s\u00e5 om de m\u00e5ske havde lavet en gruppe med mere f\u00f8lsomme, stille og t\u00e6nkende b\u00f8rn som L\u00e6rke. Det havde de helt bestemt. De mere udadreagerende b\u00f8rn var p\u00e5 en anden afdeling. Jeg spurgte ind til den klasse hun skulle g\u00e5 i, og blev glad da de sagde at der var mange piger p\u00e5 skolen nu. S\u00e5 kom det! Klassen hun skulle g\u00e5 i bestod af 8 b\u00f8rn hvor der ville v\u00e6re 2 piger med L\u00e6rke og nogle af drengene kunne f\u00e5 det sv\u00e6rt og pludselig blive vrede. Men det varede bare 5 dage og s\u00e5 kom der 15 dage hvor der ikke var noget. Men jeg kunne jo ikke forvente at de ville sige barnet ikke kunne komme i skole n\u00e6ste dag, fordi de havde f\u00e5et et vredesudbrud. Det havde jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de sagt noget om. Havde blot sagt at som det fremg\u00e5r af L\u00e6rkes rapport kan hun ikke t\u00e5le hvis b\u00f8rnene t\u00e6t p\u00e5 hende pludselig kan blive meget vrede, og dette netop ville tricke hendes PTSD fra de tidligere skolefors\u00f8g. <\/p>\n\n\n\n
Da jeg spurgte om hvordan med m\u00f8detider, pga L\u00e6rkes s\u00f8vnvanskeligheds diagnoser, og vi f\u00f8r har haft specielle aftaler om m\u00f8detider, sagde de, at de havde netop v\u00e6ret p\u00e5 angst kursus og det var videnskabeligt bevist at b\u00f8rn der m\u00f8der pr\u00e6cist kl 8 hver morgen fik det bedre. De mente ogs\u00e5 at b\u00f8rn kunne vokse fra deres diagnose, hvis de blev holdt i de fastlagte rammer. Og psykolog st\u00f8ttede op med at de fors\u00f8gte en metode og fastholdte denne et stykke tid, og hvis det s\u00e5 viste sig ikke at virke skiftede de til en anden p\u00e6dagogisk psykologisk metode. Hmmmm. Ikke det jeg har f\u00e5et anbefalet at L\u00e6rke vil have gavn af. <\/p>\n\n\n\n
Og nu de selv n\u00e6vnte det med at m\u00f8de kl 8 hver dag og strenge rammer og forskellige voksne og m\u00e5den de talte til L\u00e6rke p\u00e5 da vi ankom, syntes jeg blot jeg ville h\u00f8re om deres kendskab til GUA diagnosen, som er en del anderledes end de andre autisme spektrum forstyrrelser. Her sagde de at det er den diagnose som ikke kortlagt endnu. Tror de her talte om diagnosen GUU. <\/p>\n\n\n\n
Da jeg spurgte ind til, om hvordan de p\u00e5 den ene side arbejdede med den autisme rettede p\u00e6dagogik, L\u00e6rke kunne have brug for, men som p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 kunne reaktivere hendes angst af de krav og forventninger der er indbygget i denne p\u00e6dagogik, svarede de bestemt ikke direkte og talte blot om at de ikke brugte det at tale om specifikke diagnoser. Og da jeg n\u00e6vnte at b\u00f8rn med GUA kunne f\u00f8le det som et stort pres at blive pr\u00e6senteret for dagens piktogram skema, da de pga stor tankevirksomhed ville blive bange for, at de ville v\u00e6re udmattede til at klare punkt 5, og m\u00e5ske derfor allerede g\u00e5 i angst fra morgenstunden, kiggede de bare p\u00e5 mig uden at sige noget. Og begyndte s\u00e5 bare at fort\u00e6lle overordnet at her p\u00e5 skolen, skelnede man ikke mellem de forskellige diagnoser men s\u00e5 hvert barn med den historie det kom med og gik ikke s\u00e5 meget op i diagnoser. Og p\u00e5 den m\u00e5de kunne barnet vokse fra deres diagnose. Jeg sagde jeg selv havde gjort studier indenfor narrativ p\u00e6dagogisk psykologi men sk\u00f8nt det selvf\u00f8lgelig er vigtigt og meget positivt at tage det enkle barns narrativer med ind i afg\u00f8relsen omkring hvilken p\u00e6dagogisk fremgangsm\u00e5de\/metode man skal anvende, er det ogs\u00e5 vigtigt at kende de overordnede problematikker de forskellige diagnoser oftest kommer med, og ja selvf\u00f8lgelig kan man ikke generalisere, men ses som en hj\u00e6lp. S\u00e5 begyndte psykologen s\u00e5 lige at forklare at hun mente ikke at L\u00e6rke decideret havde diagnosen GUA da der var glidende overgange til hendes angst og PTSD osv. Psykologi sprog og fremmedord og et ligesom falsk smil. Hun kunne se diagnosen GUA kun var stillet fordi det var sv\u00e6rt at stille diagnosen pga hendes angst og PTSD og det stadig var usikkert hvilken metode der skulle anvendes. Jeg ventede til hun var f\u00e6rdig og sad s\u00e5 med L\u00e6rkes meget lange detaljerede gennemarbejdede udredningsrapport af Ole Sylvester (speciall\u00e6ge i b\u00f8rnepsykiatri og overl\u00e6ge ved Bispebjerg Hospital KBH og klinisk lektor i b\u00f8rne- og ungdomspsykiatri ved KBH’s universitet) og sagde, at der ikke var tvivl om L\u00e6rkes diagnoser, og at det stod meget tydeligt i hans konklusion hvad der ville v\u00e6re mest gavnligt for L\u00e6rke med hensyn til skolevalg. <\/p>\n\n\n\n
Pludselig sagde lederen ud af den bl\u00e5 luft: “Du havde jo bestemt dig inden du kom at du ikke ville have denne skole”. Chok! hvor kom det lige fra? Da jeg fortalte dette til L\u00e6rkes far, sagde han at han ville have rejst sig op og taget L\u00e6rke og g\u00e5et. Da han h\u00f8rte det jeg svarede sagde han, godt g\u00e5et. <\/p>\n\n\n\n
“Nej det havde jeg s\u00e5m\u00e6nd ikke. Jeg og L\u00e6rke havde g\u00e5et og talt om hvor dejligt det ville v\u00e6re hvis skolen var god. Den s\u00e5 s\u00e5 dejlig ud og ligger lige ved siden af os. Jeg kom \u00e5ben og vi gl\u00e6dede os meget. Men s\u00e5 blev vi stort set sk\u00e6ldt ud, fra vi kom ind af d\u00f8ren. F\u00f8rst her begyndte jeg at t\u00e6nke at det nok ikke var en skole der ville gavne L\u00e6rke og kunne give hende den tryghed hun har brug for, hvis ikke hun skal f\u00e5 skoleangst igen igen. Jeg havde selv aldrig oplevet noget lignende.” <\/p>\n\n\n\n
Jeg fortalte at jeg selv havde l\u00e6rt p\u00e5 et m\u00f8de omkring b\u00f8rn med diagnosen GUA, at man som voksen bare m\u00e5 l\u00e6gge sig fladt ned og se hvad barnet kan den dag. Hvis man presser og stille mange krav, udl\u00f8ser man blot panikanfald og s\u00e5 angst og s\u00e5 hos L\u00e6rke kommer skyldf\u00f8lelsen af ikke at kunne bevare roen og kontrollen. De kiggede igen p\u00e5 mig med helt tomme \u00f8jne, og svarede igen med deres erfaringer omkring deres faste rammer og der skal v\u00e6re plads til alle b\u00f8rn lige meget hvilke diagnoser de har. Og hun ville ikke kunne regne med at have en voksen hos sig hele tiden. Og det ville jo ikke g\u00e5, hvis jeg ikke bakkede op omkring deres p\u00e6dagogik og metoder. <\/p>\n\n\n\n
Tilsidst sad jeg bare og kiggede p\u00e5 lederen helt tom i hovedet for tanker, bare kiggede hende ind i \u00f8jnene. Hun blev lidt forfjamsket, smilede lidt for f\u00f8rste gang og gav hurtigt ordet til psykologen om hun lige ville fort\u00e6lle lidt om deres psykologiske indsats. <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 et tidspunkt sagde den p\u00e6dagogiske leder glad at det var vigtigt for dem at de havde et rigtig godt samarbejde med barnets for\u00e6ldre. Jeg undlod at kommentere \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n
Ved afslutningen sagde jeg im\u00f8dekommende om vi m\u00e5tte se skolen og nej det m\u00e5tte vi bestemt ikke. Vi blev vidst rundt p\u00e5 de andre skoler vi bes\u00f8gte, derfor jeg spurgte. Efter jeg sagde jeg fandt det m\u00e6rkeligt ikke at m\u00e5tte se en skole, f\u00f8r vi skulle beslutte os, fik vi en dato til dette. <\/p>\n\n\n\n
L\u00e6rke og jeg gik derfra og var s\u00e5 glade det var overst\u00e5et. Vi havde overlevet! Og selvf\u00f8lgelig et meget stort nej til denne skole. <\/p>\n\n\n\n
Vi skulle slet ikke have f\u00e5et denne skole. Der er slet ikke ressourcer nok eller viden nok indenfor GUA omr\u00e5det. M\u00e5ske derfor de f\u00f8lte sig pressede, da jeg stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l. De var ikke forberedte, da de ikke havde l\u00e6st L\u00e6rkes rapport. Men det var Sputnik skole ogs\u00e5, som vi fik og tog til m\u00f8de hos. De var forberedte. Det var et behageligt m\u00f8de, og jeg var \u00e6rlig og sk\u00f8nt jeg sagde at jeg ikke troede skolen ville v\u00e6re den rette, var de bare rigtig s\u00f8de og havde en del mere viden p\u00e5 feltet. Vi fik ogs\u00e5 et brev fra kommunen hvor der stod at Sputnik skole selvf\u00f8lgelig ikke var den rigtige nu hun var bevilget til en skole med normering 1:1. Derfor helt uforst\u00e5eligt de har matchet L\u00e6rke med Solbakken skole. Vi krydser fingre og venter igen. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Hvorfor er du med, vi havde ikke regnet med du ville komme med, hvor skal vi s\u00e6tte dig, herude p\u00e5 gangen eller…..” spurgte skoleleder og p\u00e6dagogisk leder p\u00e5 Solbakken dagbehandlingsskole L\u00e6rke om, da vi kom til m\u00f8det. L\u00e6rke sagde: “Jeg vil gerne tale med min mor.” Jeg blev ved med at fors\u00f8ge at tale til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1766,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1783"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1783"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1783\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1810,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1783\/revisions\/1810"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1766"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1783"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1783"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1783"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}