Min angst har p\u00e5virket mit liv og mine tanker meget og g\u00f8r det stadigv\u00e6k. Men min styrke har hjulpet mig igennem min angst s\u00e5 mange gange.<\/p>\n
I det sm\u00e5 har jeg altid v\u00e6ret bange for at tage min telefon n\u00e5r den ringer. Og det at ringe til nogen har jeg haft meget sv\u00e6rt ved. Selv at ringe og bestille mad eller en tandl\u00e6getid. Jeg f\u00f8ler mig mere sikker ved sms og emails hvor jeg ikke skal tale med nogen. N\u00e5r jeg ringer bliver jeg r\u00f8d i hovedet og bliver varm og kold p\u00e5 samme tid.<\/p>\n
Jeg er ogs\u00e5 nerv\u00f8s n\u00e5r nogen skal komme p\u00e5 bes\u00f8g i min lejlighed. Det g\u00e5r altid fint men bagefter er jeg tr\u00e6t og har ikke overskud til at v\u00e6re glad mor. S\u00e5 har jeg brug for en alene stund hvilket ikke er muligt.<\/p>\n
Jeg har stor sceneskr\u00e6k dage op til jeg skal p\u00e5 scenen eller p\u00e5 filmset. Men s\u00e5 snart inde p\u00e5 scenen eller p\u00e5 films\u00e6t er angsten v\u00e6k. Jeg er bange hver dag for at g\u00f8re forkert.<\/p>\n
Jeg t\u00e6nker over hvert lille ord jeg bruger. Og er stadig meget usikker p\u00e5 om jeg har sagt noget forkert overfor mine venner og m\u00e5ske kommende venner. Angsten g\u00f8r jeg ikke rigtig t\u00f8r \u00e5bne mig og have tillid at personen kan lide mig som den jeg er. I min skole i 4. klasse kan jeg huske at jeg p\u00e5 vej til Ordrup Station hjem til \u00d8sterbro, var s\u00e5 bange for at min veninde i klassen havde syntes at jeg havde sagt forkert farvel til hende.<\/p>\n
Hver aften f\u00f8r jeg sover reflekterer jeg over min dag. Men jeg overreflekterer og dr\u00f8mmer videre om natten. Jeg er s\u00e5 bange for at g\u00f8re forkert overfor min datter og overfor de mennesker jeg rigtig godt kan lide.<\/p>\n
Jeg skjuler jeg er nerv\u00f8s og ogs\u00e5 hvis jeg er syg og trist. Jeg fik fortalt i gymnasiet at jeg virkede arrogant. Sandheden var at jeg var s\u00e5 nerv\u00f8s n\u00e5r jeg gik ned gennem gangene. Jeg kiggede lige ud og fors\u00f8gte at skjule det. Jeg havde ikke t\u00e6tte venner. En pige jeg talte med og som jeg fors\u00f8gte at blive venner med, men turde ikke. Hun vendte sig ogs\u00e5 imod mig da rygter begyndte omkring hvordan jeg fik mit 13 tal i sidste 3. g opgave. De var ikke sande, men hun troede mig ikke fordi hun var et konkurrence menneske. At vinde kom f\u00f8r venskab. Min intuition ikke at \u00e5bne mig var god nok her.<\/p>\n
Hver gang jeg fik et teater, danse, skuespiller, sangjob f\u00f8lte jeg at jeg havde snydt dem, fordi s\u00e5 god kunne jeg ikke v\u00e6re. Det samme med alt andet jeg havde succes med, f\u00f8lelsen af at jeg ikke var god nok, og de bare havde overset det. Men fortalte mig selv gang p\u00e5 gang at jeg havde tr\u00e6net hele mit liv, og den ros jeg fik var sand. I Tyskland da jeg f\u00f8rste gang skulle se det f\u00f8rste afsnit af en tysk tv serie – Dr. Monika Lindt p\u00e5 RTL primetime, troede jeg producer drillede mig, da han hentede mig op hvor hele holdet sad. Han sagde at jeg skulle gl\u00e6de mig og jeg godt kunne v\u00e6re stolt. Jeg grinede lidt forlegent og sagde bare ja ikk? Jeg er ikke helt s\u00e5 god vel. Jo du er mere end god. Jeg troede ham f\u00f8rst da jeg s\u00e5 afsnittet og blev overrasket over hvad jeg s\u00e5 p\u00e5 den positive m\u00e5de. Blev s\u00e5 glad. Men herefter stadig altid de tanker – gjorde jeg det nu godt nok.<\/p>\n
Da min datter var mindre, var jeg s\u00e5 bange for ikke at kunne klare dagen. V\u00e5gnede op fra f\u00e5 timers s\u00f8vn hver morgen og var allerede bange. Tog en time af gangen og det lykkedes hver dag alligevel, at vi havde det s\u00e5 hyggeligt og sjovt bare os to hjemme eller midt i vrimlen. Da hun kom til verden m\u00e5tte jeg komme over min angst. Det var og er sv\u00e6rt. Jeg skal v\u00e6re st\u00e6rk for hende. Jeg var ikke st\u00e6rk lige efter f\u00f8dslen. En vanskelig f\u00f8dsel og klarede utrolige smerter grundet mange misforst\u00e5elser blandt jordm\u00f8dre og l\u00e6ger. Men efterf\u00f8lgende gik jeg helt ned fordi jeg skulle dele stue med en anden familie. Jeg kunne ikke bede om hj\u00e6lp om natten og var s\u00e5 bange for at v\u00e6kke dem, at jeg sad hele natten ude p\u00e5 gangen med L\u00e6rke. L\u00e6rkes far Jesper og jeg skiftedes om n\u00e6tterne. Det sagde han var bedst, for s\u00e5 fik den ene s\u00f8vn. Jeg var bare s\u00e5 alene n\u00e6tterne p\u00e5 hospitalet og det fortsatte de 4 m\u00e5neder vi endnu var sammen. P\u00e5 hospitalet de 7-8 dage vi var indlagt,\u00a0 var jeg bange. Sygeplejerske masede bare hendes hoved ind til min bryst men n\u00e5r de slap og gik ud af rummet holdt hun atter op med at amme. Jeg sagde det men fik ikke hj\u00e6lp.\u00a0 Fors\u00f8gte hele natten men hun ville ikke. Jeg sad bare derude, og h\u00e5bede sygeplejerske selv ville komme hen til mig og sp\u00f8rge om jeg vi var okay. Men det gjorde de ikke og jeg turde ikke igen bede om hj\u00e6lp. H\u00f8rte dem bare sidde inde i deres rum og drikke kaffe og sludre h\u00f8jlydt.<\/p>\n
Heldigvis s\u00e5 en \u00e6ldre mere erfaren sygeplejerske at L\u00e6rke tabte v\u00e6gt og havde f\u00e5et gulsot. Vi havde sagt sammen igen og igen i 5 dage at hun blev mere og mere stille og ikke ville spise. Men alt var fint sagde de. Endelig kom vi i gode h\u00e6nder og egen stue. Jeg kunne tr\u00e6kke vejret igen og kunne ligge i sengen om natten.<\/p>\n
Danseshow og forestillinger fra 1991 og fast p\u00e5 teatre, turnerer i ind og udland fra 1993-2001 havde jeg sceneskr\u00e6k. Men at st\u00e5 p\u00e5 scenen var det bedste sted jeg kendte til at v\u00e6re tilstede. Her var ingen angst, ingen tung fornemmelse inden i. Lethed og gl\u00e6de og grin og uden alle tankerne. Alt det sociale omkring forestillinger, show og turn\u00e9er var sv\u00e6rt for mig. Jeg var stille og usikker inden i. Vidste ikke hvad jeg skulle sige og v\u00e6re og hvad jeg skulle tage p\u00e5. Is\u00e6r blandt de 9 andre piger p\u00e5 Cirkusrevyen 1995 var det sv\u00e6rt for mig at finde ud af hvordan jeg passede ind, og samme f\u00f8lelse fortsatte inden i igennem alle mine teater film show jobs og ogs\u00e5 p\u00e5 den lange turn\u00e9 med Linie 3 i 93. Alle pigerne var s\u00e5 s\u00f8de og vi havde det sjovt. Men f\u00f8lte hele tiden jeg var forkert. Og manglede et v\u00e6relse alene. S\u00e5 jeg s\u00f8gte de store tomme scener om dagen hvor jeg \u00f8vede mig p\u00e5 mine monologer til optagelsespr\u00f8ve p\u00e5 skuespillerskolen. Jeg var \u00e5benbart s\u00e5 stille at teknikere og skuespillere\/sangere lavede v\u00e6ddem\u00e5l hvor langt jeg ville komme. H\u00f8jst til forpr\u00f8ven eller 1. pr\u00f8ve. Dog ikke Preben Kristensen. Han s\u00e5 mig en dag og var imponeret og tilb\u00f8d at hj\u00e6lpe mig. Jeg kom til den sidste pr\u00f8ve men fik s\u00e5 her at vide at jeg var en poet og en poet skulle v\u00e6re digter og forfatter og ikke skuespiller og s\u00e5 havde jeg ogs\u00e5 behov for at skulle ud i verden og m\u00f8de kaos og st\u00e5 i en p\u00f8lsebod og fx pr\u00f8ve at blive overfaldet. Seri\u00f8st. Men det satte sig i mig. Preben blev p\u00e6nt vred p\u00e5 lederen og ville bare ringe og sk\u00e6lde ham ud. Og kaos havde jeg allerede m\u00f8dt rigeligt af i min dysfunktionelle opv\u00e6kst med meget alkohol og angst for hvordan aftenerne ville forl\u00f8be, om jeg kunne n\u00e5 at hoppe ud af mit vindue, f\u00f8r lyn og larm blev for voldsom. Jeg lukkede mig ind i min egen verden p\u00e5 mit v\u00e6relse med musik og min dans. Fra 8. klasse koreograferede jeg vores store musical stykker til drama og det blev jeg ved med i gymnasiet og lige herefter store amat\u00f8rmusicals og prof mindre forestillinger ogs\u00e5 hvor jeg selv sang med. Og da jeg flyttede hjemmefra kunne jeg heller ikke slappe af derhjemme. S\u00e5 sammen med universitetet var jeg s\u00e5 heldig at v\u00e6re ansat som danser med mindre roller og understudy p\u00e5 nogle af hovedrollerne i musicals i 7 \u00e5r p\u00e5 de store danske teatre.<\/p>\n
Scenen, skuespillet, dansen, sangen var mit sted hvor jeg kunne tr\u00e6kke vejret roligt og ikke v\u00e6re bange for hjemmets ofte tordenvejr og senere min egen angst for ikke korrekt at kunne navigere i det sociale farvand. Meget lettere hele tiden at have travlt med forestillinger, recordings, pr\u00f8ver, castings, tr\u00e6ning og uddannelser. Er nu oppe p\u00e5 en del. En cand. mag. i teatervidenskab, musik og sprogpsykologi, Steinerskolel\u00e6rer uddannelse P\u00e6dagoguddannelse (n\u00e6sten f\u00e6rdiggjort) og et \u00e5r p\u00e5 clairvoyance, healer, medie uddannelse, og s\u00e5 diverse sm\u00e5kurser i positiv psykologi, og kommunikation\/ledelse og healer uddannelse i USA samt afd\u00f8dekontakt p\u00e5 Stansted England og danse\/drama kurser i Danmark, Bruxelles og Paris. Bliver mere i balance med mine tanker n\u00e5r de f\u00e5r lov til at studere. S\u00e5 flyver de ikke rundt og g\u00f8r mig bange og helt indadvendt. Og endnu bedre s\u00e5 havde jeg ikke fri om dagen ved forestillinger om aftenen til at se nogen. Og beh\u00f8vede ikke indr\u00f8mme jeg ikke ville og turde. N\u00e5r jeg havde fri ville jeg bare v\u00e6re sammen med min gravhund Bastian der altid var hos mig. Som mindre var det tryggeste sted v\u00e6k fra mine tanker n\u00e5r jeg dansede klassisk ballet, enten i hjemmet til vinylpladernes klassiske toner, eller i balletsalen hos Jette Muus. Jeg var kun bange for ikke at blive placeret forrest eller f\u00e5 ros, for s\u00e5 kom usikkerheden som et lyn ned i mig. I stedet for at flygte tr\u00e6nede jeg h\u00e5rdere. Jeg blev dog ogs\u00e5 altid placeret forrest til tr\u00e6ning og til opvisninger.\u00a0 Mange \u00e5r efter fandt jeg ud af at hun havde sagt til min mor, at hun syntes jeg skulle s\u00f8ge optagelse p\u00e5 den kgl balletskole. Men det fik jeg ikke at vide. Det var mit h\u00f8jeste \u00f8nske fra jeg var 6 \u00e5r gammel. Men jeg kom p\u00e5 scenen og kom til at danse alligevel, bare ikke klassisk ballet. Og min mor ville bare beskytte mig. Det kender jeg nu alt for godt til i mit liv som mor. P\u00e5 en m\u00e5de gav min angst for ikke at v\u00e6re god nok og ikke n\u00e5 nok i mit liv, mig styrke til at tr\u00e6ne og forts\u00e6tte sk\u00f8nt diverse afslag men min bliven ved efter t\u00e5rerne var udt\u00f8mte og skaderne helet, gjorde jeg kom p\u00e5 scenen og p\u00e5 filmset hele mit dejlige liv, b\u00e5de ind og udland. S\u00e5 det var ikke kun pga stormvejret i hjemmet fra jeg var 12 \u00e5r gammel, det var ogs\u00e5 mine egne tanker inden i der aldrig stod stille. Det med hjemmet p\u00e5virket mig mere privat og i forhold og noget med at have skyldf\u00f8lelse og gerne vil please. Men selv det finder jeg styrken til at komme over. Det tror jeg er uundg\u00e5eligt. Der kommer altid noget godt ud af noget skidt. Det har min datter ogs\u00e5 opdaget og fort\u00e6ller mig hvis jeg selv glemmer det, og ja det h\u00e6nder jo. Ligesom jeg kan glemmer jeg har chokolade til smeltning i mikrob\u00f8lgeovnen.<\/p>\n
Jeg har aldrig haft et andet arbejde p\u00e5 n\u00e6r en m\u00e5ned hvor jeg hjalp min lillebror i hans vinbutik. Jeg spurgte om jeg skulle springe til da hans medarbejder havde sagt op i en december m\u00e5ned. Hans ord var: “Jo men tror du du kan det, du har jo aldrig lavet andet end at st\u00e5 p\u00e5 scenen og indspille film.” Jeg svarede: “Det tror jeg nu nok jeg kan. M\u00e5 jeg ikke f\u00e5 lov at pr\u00f8ve.” Det gik fint med jeg var glad for det kun varede en m\u00e5ned, og jeg herefter fl\u00f8j tilbage til Hamborg og indspillede TV serie. Var lidt mere p\u00e5 sikker grund, men jeg havde f\u00e5et l\u00e6rt en masse om vine og portvine og det er altid godt. Jeg er meget meget glad for at jeg har v\u00e6ret s\u00e5 job fork\u00e6let. Og jeg har v\u00e6ret god til at f\u00f8lge min intuition og v\u00e6re klar og \u00f8nske inden i hvad jeg virkelig godt kunne t\u00e6nke mig.<\/p>\n
Da jeg var ca 12 \u00e5r og i Cirkusrevyen for f\u00f8rste gang. Dr\u00f8mte jeg om at jeg selv ville st\u00e5 deroppe og danse og str\u00e5le med alle de smukke dansepiger og det skete. Og senere da jeg s\u00e5 en udstilling p\u00e5 Louisiana med blomstermotiver, s\u00e5 jeg denne her meget st\u00e6rke film af Pipilotti Rist som jeg ikke kendte p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. Jeg stod og \u00f8nskede at jeg en dag ville spille en kvinde i en af denne kunstners film og blive udstillet p\u00e5 Louisiana. Jeg ops\u00f8gte det ikke selv, t\u00e6nkte ikke over mit \u00f8nske f\u00f8r jeg en dag \u00e5r efter blev spurgt om jeg ville medvirke og indspille i b\u00e5de Schweiz og Brasilien. Ja Tak!!! S\u00e5 vildt. Og da jeg en dag s\u00e5 en danser\/sanger springe ind i en hovedrolle p\u00e5 Det Ny teater hvor jeg selv medvirkede, \u00f8nskede jeg at det ville blive mig en dag. Og det gjorde det p\u00e5 N\u00f8rrebros Teater. Og ja ikke en hemmelighed at jeg altid \u00f8nskede mig at kunne sige jeg ogs\u00e5 var skuespiller.<\/p>\n
Og s\u00e5 kom rollerne, f\u00f8rst i Tyskland og sidenhen i Danmark. Det tog sin tid i Danmark at bevise mit v\u00e6rd. Fordi jeg ser ud som jeg g\u00f8r og er en rigtig god danser var det sv\u00e6rt at svinge sig ud af denne kasse. Men dog altid de mindre roller. Jeg overh\u00f8rte Lisbeth Dahl fort\u00e6lle Britt Bendixen under pr\u00f8verne p\u00e5 cirkusrevyen sige:”Gry f\u00e5r rollerne fordi hun er god”. Et svar p\u00e5 Britt’s sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvorfor hun ikke brugte en af de dansere der havde v\u00e6ret med flere gange. Jeg blev ret glad fordi jeg bestemt ikke f\u00f8lte mig p\u00e5 sikker grund i hele denne ops\u00e6tning hverken socialt eller p\u00e5 scenen. Samtidigt k\u00f8rte jeg pr\u00f8ver p\u00e5 Amager Scenen hvor jeg nogle dage ikke var p\u00e5 toppen, pga ekstremt pres med 9 forestillinger p\u00e5 Cirkusrevyer og s\u00e5 daglige pr\u00f8ver p\u00e5 teatret. Jeg var ligefrem ved at blive fyret af koreograf fordi jeg ikke var helt opm\u00e6rksom grundet sygdom. Han r\u00e5bte af mig mens jeg bare stirrede ud i luften. Jeg var ved at besvime, kunne slet ikke fokuserer eller h\u00f8re noget. Kirsten Price sagde at hun kunne se jeg havde det d\u00e5rligt og han skulle lade v\u00e6re at r\u00e5be af mig. Hun fik mig v\u00e6k fra scenen og overtalt til at g\u00e5 hjem og hvile mig. Jeg burde jo have lagt mig syg, men det kunne jeg aldrig finde p\u00e5. Tog bare smertestillende. Var altid den der blev p\u00e5 benene sk\u00f8nt jeg var den, som instrukt\u00f8r var bange for ikke kunne tage presset. Mit udseende. Hele tiden vise at jeg var st\u00e6rk. Var angst de s\u00e5 mig som svag.<\/p>\n
Jan Hertz havde set mig og mine dansere p\u00e5 store amat\u00f8r ops\u00e6tninger og l\u00f8b efter mig en dag, og spurgte hvor han kunne finde mig og mine piger. S\u00e5 ringede han og jeg var med i M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia. Han ville helst have mig p\u00e5 scenen og spurgte om jeg kunne anbefale en koreograf. Han havde t\u00e6nkt p\u00e5 Britt Bendixen men s\u00e5 anbefalede jeg Niclas Bendixen. Jan Hertz var usikker men jeg forsikrede ham om at Niclas godt kunne st\u00e5 p\u00e5 egne ben uden sin mor. Jan Hertz s\u00e5 s\u00f8d. Jeg sagde en replik p\u00e5 scenen, og Jan udbr\u00f8d. Den pige kan sige replikker giv hende nogle flere, og James Price som b\u00e5de var kapelmester p\u00e5 Cirkusrevyen og denne musical sagde at jeg sagtens kunne klare nogle solo sanglinjer fordi jeg kunne synge. Selvom det var i 1995 husker jeg det s\u00e5 tydeligt. Havde altid lav selvv\u00e6rd og altid f\u00f8lelsen af at skulle bevise at jeg h\u00f8rte til. Kom fra den klassiske og den moderne danseverden og det var min mor der havde sendt mig ud til Britt Bendixen fordi jeg gerne ville p\u00e5 scenen. Det gjorde hun rigtigt. Efter 3 m\u00e5neder var jeg med i gruppen af dansere der blev sendt afsted p\u00e5 diverse danseshows og hun var s\u00e5 utrolig s\u00f8d. Hun fik mig mere ned p\u00e5 jorden i min dans i stedet for at virke for let. Hvilket jeg ikke troede jeg gjorde da jeg var s\u00e5 bange for at v\u00e6re for tyk og tung. S\u00e5 ogs\u00e5 bange for det og jeg spiste n\u00e6sten intet i lange perioder. F\u00f8rst da jeg s\u00e5 mig selv p\u00e5 et videob\u00e5nd danse i Holstebro revyen, s\u00e5 jeg at jeg n\u00e6sten ikke r\u00f8rte jorden og fl\u00f8j i mine spring og s\u00e5 p\u00e5 ingen m\u00e5de tyk ud. S\u00e5 begyndte jeg at arbejde p\u00e5 at f\u00e5 benene p\u00e5 jorden. Ikke med v\u00e6gten. F\u00f8lte mig stadig tyk. Var blevet kaldt tykke af min mor som lille og jeg troede hun mente det, men hun har sagt senere det var bare i sjov fordi jeg jo bestemt ikke var tyk.<\/p>\n
Jeg f\u00f8lte mig hjemme p\u00e5 Pejseg\u00e5rden og det var en rar fornemmelse. Vi var nogle stykker der n\u00e6rmest boede der. Britt var en utrolig dygtig l\u00e6rer og mentor og Niclas ogs\u00e5. Endelig et sted hvor jeg f\u00f8lte jeg h\u00f8rte til og havde en plads og venner og ingen angst. Hvis jeg blev nerv\u00f8s eller usikker p\u00e5 om jeg h\u00f8rte til, var Britt der bare lige pludselig ud af den bl\u00e5 luft og med f\u00e5 ord og hendes smil faldt jeg til ro.<\/p>\n
Her en lidt s\u00e6r angst tanke. Som har gjort det mega besv\u00e6rligt for mig at rejse med andre. N\u00e5r jeg skal rejse med nogen p\u00e5 jobs pakker jeg minimalt.\u00a0 Synes det er pinligt med en stor taske. Kan blive lidt problematisk n\u00e5r lang tid v\u00e6k. Da jeg skulle v\u00e6re v\u00e6k 3 uger i Brasilien for at skyde en film for Pipilotti Rist til Venedig Biennalen og til Louisiana havde jeg pakket to mini tasker. Fordi jeg skulle m\u00f8de hele filmholdet der kom fra Schweiz. S\u00e5 jeg rullede alt mit t\u00f8j og pakkede om mange gange. Da jeg skulle hjem sad jeg i lang tid ovenp\u00e5 mine to taske for at kunne lukke dem. Og p\u00e5 turne i England og USA med Kid Creole and The Coconuts. Kid Creole kommenterede hvor lidt jeg havde med. Og mega sv\u00e6rt lige at tage noget ud uden alt v\u00e6ltede ud. Og jo p\u00e5 nyt hotel hver dag og afsted igen og ingen plads i kufferten til at pakke hurtigt. Hvorfor??!!!<\/p>\n
I denne pigegruppe var det ogs\u00e5 sv\u00e6rt at finde ud af pigedynamikken og gjorde det ikke lettere da jeg blev bedt om at synge en solosang, som pigen der havde v\u00e6ret der l\u00e6ngst f\u00f8lte sig berettiget til. Blev udsat for mange ubehageligheder fra hendes side, men ville ikke sige nej til denne store chance. Og et minde som at st\u00e5 og synge One for My Baby som afslutning p\u00e5 koncerten i Birmingham den dag Frank Sinatra d\u00f8de, glemmer jeg aldrig. Og min mor og stedfar var k\u00f8rt helt fra Bruxelles for at se koncerten den dag. Der var ingen hotelv\u00e6relser ledige fordi pr\u00e6sidenten skulle se vores koncert den aften. Han kom ikke til Kid Creole koncerten den aften pga en stor mindeskoncert andet sted i Birmingham, men det gjorde mine for\u00e6ldre og jeg var lykkelig. I al utrygheden under min opv\u00e6kst havde vi ogs\u00e5 vores lykkestunder, p\u00e5 rejser og n\u00e5r min stedfar var rigtig glad. S\u00e5 er han den dejligste far. De sov inde p\u00e5 mit meget lille en sengs hotelv\u00e6relse. Vi plejede at f\u00e5 store v\u00e6relser men denne dag var det umuligt. Min mor s\u00e5 en anden koncert i England og her k\u00e6mpe l\u00e6kkert suite v\u00e6relse. Jeg har altid v\u00e6ret aller gladest og s\u00e5 stolt n\u00e5r min mor var hos mig og s\u00e5 mig. Hun var ogs\u00e5 den der sagde til mig, den dag jeg sprang ind i hovedrollen p\u00e5 N\u00f8rrebros Teater, og jeg sad i min angst og ikke turde ringe og sige at jeg kunne rollen. Hun sagde: “Det er ogs\u00e5 bare det du har ventet hele dit liv p\u00e5.” Godt sagt. Jeg lagde p\u00e5 og k\u00f8rte hen til teatret og gik ind p\u00e5 teaterdirekt\u00f8r – Leon Fedder’s kontor, og sagde: “Du skal ikke aflyse, jeg kan rollen. Du ved jeg kan rollen. Busserne er k\u00f8rt fra Jylland og Fyn. Men nu s\u00e6tter jeg mig udenfor og venter mens du taler med Gud og m\u00e6rker inden i hvad du f\u00f8ler rigtigst.” Han kom ud efter 5 minutter og sagde. Du er p\u00e5 om en time. Jeg fik travlt, lykkelig og stresset og skulle forsikre alle at jeg havde styr p\u00e5 rollen og sceneskift og kostumer ned i detaljen. Havde lavet et udf\u00f8rlig skema over alle scener med kostumer og ind og udgange og hvad jeg skulle tage med ind og ud osv. Det havde jeg lavet for lang tid siden. Jeg bliver st\u00e6rk i pressede situationer. Jeg n\u00e5r ikke at bekymre mig, falder ikke over mine egne tanker eller sp\u00e6nder ben for mig selv, mens jeg snubler over min angst og fanger mig selv i en altopslugende illusions negativ angst baseret selvopfattelse.<\/p>\n
S\u00e5 den dag trodsede jeg min angst og sprang ind i en hovedrolle p\u00e5 2 timers varsel uden pr\u00f8ver, p\u00e5 n\u00e6r mine egne forberedelser. Instrukt\u00f8ren havde talt om at hovedrollen bedst ville passe til mig til audition, men en kontrakt var allerede indg\u00e5et med en anden pige f\u00f8r optagelses pr\u00f8verne. Jeg fik mindre roller i musicalen med lovning p\u00e5 dubleant jobbet. Derfor jeg havde sagt til Leon Fedder den dag, at han vidste jeg kunne rollen, da han havde set mig til optagelsespr\u00f8verne og talt med instrukt\u00f8ren om mig. Men grundet indviklinger med andre ansatte blev hele dubleant ideen aflyst, men der havde jeg allerede indstuderet hovedrollen selv. En danser spurgte mig om vi kunne aftale ikke at \u00f8ve p\u00e5 rollerne og jeg sagde ja,og \u00f8vede ikke mere p\u00e5 den. Men jeg kunne den og havde gjort alle forberedelser grundet aftalen med b\u00e5de skuespilleren og teaterdirekt\u00f8ren, da jeg skrev under p\u00e5 min kontrakt.<\/p>\n
Jeg havde ikke haft pr\u00f8ver. Men vidste inden i jeg kunne og havde tillid til at jeg ville kunne huske hvad jeg havde indstuderet selv. Jeg har aldrig v\u00e6ret lykkeligere p\u00e5 teatret end den dag jeg sprang ind i rollen. Og aldrig lykkeligere i mit liv. Jeg glemte helt mig selv og sprang ud i det dejlige bl\u00e5 hav og f\u00f8lte en meget varm omfavnelse. Denne lykke f\u00f8lelse inden i kun overg\u00e5et den dag jeg f\u00f8dte min L\u00e6rke.<\/p>\n
Alle var s\u00f8de ved mig efter forestillingen, og jeg fik at vide af en dygtig skuespiller, at jeg nu var skuespiller mens han holdt p\u00e5 sit hjerte, og respekt for at jeg havde gjort rollen til min og ikke kopieret den. Men en pige f\u00f8lte sig overset og det lykkedes hende at vende alle imod mig. Hun vidste ikke, at de havde aflyst dubleant sikkerheden grundet de hellere ville aflyse end have hende i en rolle. Konfliktsky men meget s\u00f8d teaterdirekt\u00f8r var ikke tilstede de tre dage jeg var p\u00e5 som hovedrollen, og fortalte ikke alle hvordan det faktisk hang sammen. Alle hviskede og jeg flyttede alt op i en krog t\u00e6t p\u00e5 scenen, ellers l\u00f8b mine \u00f8jne i t\u00e5rer. Jeg lukkede alt ude og fokuserede kun p\u00e5 min rolle. Alle danserne turde ikke tale med mig pga de usande rygter. Men nogle f\u00e5 af skuespillerne st\u00f8ttede mig og \u00e9n kom med gode r\u00e5d til dagen efter jeg var p\u00e5. Han inviterede mig ogs\u00e5 med op til Bodil Kjer hvor han boede. Jeg tr\u00e6ngte ogs\u00e5 til at komme v\u00e6k fra det hele derinde. Hun havde set mig p\u00e5 scenen og tilmed rost mig. Han fortalte at hun var helt nerv\u00f8s jeg skulle komme, fordi hun syntes jeg var s\u00e5 smuk og talentfuld p\u00e5 scenen. Jeg var s\u00e5 nerv\u00f8s for at bes\u00f8ge mit store forbilleder siden helt lille. Vi var begge s\u00e5 generte og sagde ikke s\u00e5 meget, men hyggede og gik tur ved havnen. Og r\u00e6ven skulle hun fodre f\u00f8r vi kunne spise. Forstod hvorfor jeg var nerv\u00f8s men Bodil Kjer. S\u00e5 smuk s\u00e5 talentfuld s\u00e5 s\u00f8d. Den st\u00f8rste \u00e6re at f\u00e5 lov at bes\u00f8ge hende.<\/p>\n
Mine tre dage som Sally i Me and My Girl gjorde jeg s\u00e5 godt, at teaterdirekt\u00f8ren gav mig den rolle han havde overvejet mig i i sit n\u00e6ste teaterstykke Koks i kulissen. Han havde allerede spurgt om jeg ville p\u00e5 plakaten og muligvis spille en af hovedrollerne, men han skulle lige v\u00e6re sikker. Og det blev han heldigvis. Og jeg fik nu kontrakt og blev betalt for dubleant p\u00e5 begge de to kvindelige hovedroller hvis en af dem blev syg igen. Og forbundet skrev et brev, hvor der stod, at jeg som skuespiller havde taget en enorm chance og sat min karriere p\u00e5 spil ved at g\u00e5 p\u00e5 scenen uden pr\u00f8ver og at alle dem der ikke havde bakket mig op havde v\u00e6ret ukollegiale overfor mig, netop det som kvinden havde beskyldt mig for, og som desv\u00e6rre havde rygtes til de andre teatre i Danmark. Tror ikke skuespillerforbundets ord tog rygterne v\u00e6k. Men rygterne \u00f8delagde ikke min gl\u00e6de eller fik mig til at tro at jeg havde gjort noget forkert, for det havde jeg ikke. Jeg m\u00e6rkede f\u00f8lelsen af at kunne sv\u00f8mme p\u00e5 det dybe hav og bare flyde med og nyde det og v\u00e6re der i nuet i rollen i samspil med de andre skuespillere, og allerbedst endelig troede min mor p\u00e5 at jeg kunne spille skuespil.<\/p>\n
Tilbage til angsten som i ovenst\u00e5ende historie heldigvis ikke \u00f8delagde mine chancer, men som desv\u00e6rre ofte har fremkaldt nogle d\u00e5rlige vaner i mig. Jeg opdagede at hvis jeg fandt en mand p\u00e5 teatret jeg kunne flirte med blev jeg tryggere. For s\u00e5 vidste jeg at der var en der godt kunne lide mig og jeg f\u00f8lte mig passet p\u00e5. Jeg kunne godt lide personen selvf\u00f8lgelig. Men opdagede at f\u00f8lelserne havde tendens til at oph\u00f8re n\u00e5r teaterstykket var slut og et nyt begyndte. Var heldigvis ikke altid tilf\u00e6ldet. Og m\u00e5 sige jeg har taget min del af hjertesorger. Men l\u00e6rt ikke at v\u00e6re s\u00e5 naiv og huske at f\u00f8lge min intuition og v\u00e6re mere forsigtig, men f\u00f8lelser er jo f\u00f8lelser. Og s\u00e5 har jeg en borderline diagnose men indadvendt s\u00e5 de fleste ser den ikke. Men jeg kan tydeligt beskrive hvad der sker inden i og hvorn\u00e5r jeg var impulsiv og ikke t\u00e6nkte konsekvenser og hvad der kunne f\u00e5 mig helt rigtig vred og ked p\u00e5 samme tid. Og det med at tr\u00e6kke mig fra omverden og ikke have social tillid. Har f\u00e5et f\u00f8lelses stabiliserende piller fra l\u00e6gen, som g\u00f8r jeg lige f\u00e5r 5 sekunder f\u00f8r jeg reagerer og f\u00f8r jeg g\u00f8r noget impulsivt. En lille t\u00e6nkepause som ogs\u00e5 giver mig et billede af konsekvenserne af mine handlinger. De hj\u00e6lper mig ogs\u00e5 til at finde mine egne gr\u00e6nser og kunne sige stop.<\/p>\n
Jeg er af visse personer blevet beskyldt for at f\u00e5 mine jobs p\u00e5 grund af at jeg har forf\u00f8rt mig til jobbet. Men dette har ikke v\u00e6ret tilf\u00e6ldet. Det har altid v\u00e6ret vigtigst for mig er at f\u00e5 jobs p\u00e5 baggrund af mit talent.<\/p>\n
I dag er jeg 44 \u00e5r og jeg har opn\u00e5et s\u00e5 meget og utrolig glad jeg ikke lod min angst dikterer mit liv og oplevelser og arbejdsmuligheder. Min st\u00e6dighed vandt over min angst hvis jeg fx ikke m\u00e5tte g\u00e5 til audition grundet for sen tilmelding. S\u00e5 fik jeg ringet op og sagt hvad de ville g\u00e5 glip af hvis jeg ikke m\u00e5tte m\u00f8de op. Jeg var helt r\u00f8d i ansigtet og koldsved ned af ryggen men jeg gjorde det. Jeg kom ogs\u00e5 med i forestillingerne.<\/p>\n
Jeg har altid v\u00e6ret bange for at miste min gl\u00e6de inden i n\u00e5r jeg havde den. Den forsvinder nogle gange i lang tid, men jeg ved den altid dukker op igen. Da jeg var lille og gik mig en tur rundt p\u00e5 \u00d8sterbro og var glad i solen, vidste jeg at jeg ville v\u00e6re i mere trist hum\u00f8r uden smil dagene efter. Var n\u00e6sten altid en uge uden gl\u00e6de og s\u00e5 en dag eller to p\u00e5 max gl\u00e6de og jeg gik og sagde til mig selv at jeg elskede mit liv. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Nu kan jeg finde gl\u00e6de hver dag, men kun fordi jeg hj\u00e6lper mig selv til det og ved min datter har brug for disse stunder og mit smil. Jeg fandt ud af det, da L\u00e6rke en dag sagde, du smiler ikke mere mor. Jeg var s\u00e5 presset af kommune m\u00f8der. Efter den dag lovede jeg mig selv at smile. Og g\u00f8re noget fjollet sammen s\u00e5 vi f\u00e5r grinet. Det virker indad s\u00e5 nu kan jeg finde gl\u00e6den p\u00e5 en mere overskyet dag.<\/p>\n
Jesper har altid i vores tid sammen og stadigv\u00e6k bakket mig op og fortalt jeg bare skal slappe af fordi jeg er s\u00e5 dygtig. Og allervigtigst er n\u00e5r han forsikrer mig om at jeg er en god mor. Intet betyder mere for mig end at v\u00e6re det. Jeg kan nu uden nerv\u00f8sitet g\u00e5 til diverse mange skolem\u00f8der og kommunem\u00f8der med henblik p\u00e5 hvad der er bedst for min datter. N\u00e5r det kommer til hende, kan jeg alt og jeg er st\u00e6rk inden i og udadtil.<\/p>\n
Jeg har st\u00e6digt altid fors\u00f8gt at g\u00e5 imod min angst. Har fors\u00f8gt at tage telefonen, og s\u00e5 uheldigt f\u00e5et sp\u00f8rgsm\u00e5l fra pressen om hvordan jeg fx forholdte mig til hackere og om jeg hvad jeg synes om h\u00f8jh\u00e6lede sko. Men lader nok mobilen ringe uden at svare i dag. Kan bedst lide f\u00f8rst en sms om hvad det drejer sig om s\u00e5 jeg ligesom kan overveje svar og s\u00e5 jeg ikke blir helt bange for ikke at vide hvad nogen vil tale med mig om.<\/p>\n
Jeg sagde ja til udfordringen om lige at stille mig op foran 200 mennesker og tale om det at v\u00e6re mig. Meget med at kunne se det positive i noget der virkelig ikke er s\u00e6rlig sjovt. Her var andre talere og jeg var der for at lytte ikke for at tale. Var s\u00e5 glad bagefter. Folk havde grinet og nogen kom og sagde tak fordi jeg delte og det var stor inspiration.<\/p>\n
Og jeg har altid v\u00e6ret bange for det \u00e5bne hav og hajer. Jeg udfordrede mig selv og tog Advanced Scuba dykker certifikat og ud og dykke fra b\u00e5d i Thailand. Jeg var mega bange men nede i vandet var jeg ikke bange. Her fandt jeg ro og n\u00e6rv\u00e6r og tankemylder oph\u00f8r.<\/p>\n
I skolen begyndte jeg i gymnasiet at skrive utrolig grimt, fordi dem ved siden af mig ikke m\u00e5tte se de noter jeg skrev. For t\u00e6nk hvis de syntes de var d\u00e5rlige og ville grine. Jeg kunne n\u00e6sten ikke selv l\u00e6se dem.<\/p>\n
Jeg holdt op til klassisk ballet da jeg var 13 \u00e5r, fordi jeg pludselig f\u00f8lte at jeg var meget tyk og ikke kunne springe let og elegant h\u00f8jt nok. I stedet for at fort\u00e6lle min angst sagde jeg bare at jeg ikke havde lyst mere. Jeg fortr\u00f8d men turde ikke g\u00e5 tilbage igen. Min l\u00e6rer var ked jeg holdt op. Den koreografi jeg ikke troede jeg kunne, som skulle til opvisning, havde hun kun med fordi jeg dansede den s\u00e5 smukt. Men ogs\u00e5 fordi min mor sagde hun havde v\u00e6ret b\u00e5de lidt vred og \u00e6rgerlig over jeg stoppede,turde jeg slet ikke begynde igen. Det ville v\u00e6re pinligt syntes jeg dengang.<\/p>\n
Om natten hvis jeg er stresset kan jeg v\u00e5gne og tro jeg er sp\u00e6rret fuldst\u00e6ndig inde og ikke kan f\u00e5 vejret. I halv v\u00e5gen tilstand. Jeg f\u00e6gter med armene og gisper efter vejret og nogle gange er jeg st\u00e5et op og ledt efter d\u00f8ren. Men g\u00e5et ind i en modsat v\u00e6g. Siger til mig selv, du er v\u00e5gen, du kan godt f\u00e5 vejret, du er hjemme, rolig. Men tager noget tid. Men sker kun i meget pressede perioder.<\/p>\n
Jeg har mine egne redskaber nu med at g\u00e5 ture med min hund og f\u00e5 trukket mit vejr. Jeg flyver for hurtigt v\u00e6k og kan ikke f\u00e5 f\u00f8dderne ned p\u00e5 jorden, f\u00f8les det som. S\u00e5 ved jeg at jeg lige skal have lidt ro. Jeg har haft sv\u00e6rt ved at finde mine egne gr\u00e6nser men ogs\u00e5 haft sv\u00e6rt ved at sige fra og til og ordet Nej har jeg arbejdet l\u00e6nge for at kunne sige. Ogs\u00e5 s\u00e5 det kan h\u00f8res og ikke et lille nej tak som ikke h\u00f8res. Jeg indspillede en film der gik lidt ud over gr\u00e6nserne, fordi jeg blev forelsket i rollen, og s\u00e5 jeg her havde muligheden for at finde mine gr\u00e6nser og l\u00e6re at sige Nej. Det blev jeg n\u00f8dt til at kunne i denne film. Og jeg sagde Nej. Blev ikke helt h\u00f8rt, men jeg m\u00e6rkede min gr\u00e6nser. Jeg skulle ogs\u00e5 l\u00e6re her som mor at finde mine gr\u00e6nser. Rykkede dem hele tiden. Selvom L\u00e6rke og hendes veninder blev mere og mere h\u00f8jlydte og bad om noget hele tiden. Jeg t\u00e6nkte det g\u00e5r nok men lige pludselig kunne jeg bare ikke mere og fik sk\u00e6ldt ud. S\u00e5 l\u00e6rte jeg at f\u00e5 sagt stop i tide f\u00f8r mine alt for sarte \u00f8rer gik i ringetone. Efter en af mine venner havde v\u00e6ret her, sagde han om mit service niveau m\u00e5ske var lidt for h\u00f8jt. Og ja det kunne jeg godt se. Jeg kan stadigv\u00e6k godt lide at her er rum og plads til at v\u00e6re b\u00f8rn. Men jeg har l\u00e6rt det med lige at sige pause og lige lukke min d\u00f8r i ny og n\u00e6 og lave noget af mine egne ting og tr\u00e6kke vejret.<\/p>\n
De mange \u00e5r alene med min datter, hvor jeg kun kunne v\u00e6re lige der for hende sammen med hende, blev en stor gave til mig. Min angst for at v\u00e6re mig, mit behov for at leve igennem en rolle og en maske, forsvandt lige s\u00e5 stille, da jeg ikke kunne gemme mig mere i denne verden, og \u00f8nskede min datter skulle se mig som jeg var og mit eget \u00f8nske om at kunne g\u00e5 ud i verden og v\u00e6re den jeg er uden at tage en rolle p\u00e5 mig, en maske, makeup, en kasket. Den kommer dog p\u00e5 med solbrillerne pga sol, fregner, gr\u00f8nne \u00f8jne og migr\u00e6ne. S\u00e5 kun af praktiske \u00e5rsager og ikke fordi jeg er bange. Og jeg blev n\u00f8dt til bare at s\u00e6tte mig ned p\u00e5 fortorvet med L\u00e6rke midt i vrimlen, hvis hun gik i stykker inden i over et eller andet, en flue generede hende eller en fremmed sagde noget til hende eller hun spildte noget p\u00e5 sin bluse. Hun gik i s\u00e5 voldsom angst at jeg m\u00e5tte holde pause med hende, f\u00e5 sat hende ned med det samme s\u00e5 hun ikke bare l\u00f8b ud p\u00e5 gaden. At jeg ikke har presset hende ud og v\u00e6ret her har gjort hun er vokset s\u00e5 meget. Mange veninder og kan tage med til familiefest hvis hun har veninde med. Der er langt igen is\u00e6r med skoler men hun er glad og udadvendt og laver sine film til youtube med mig og alene og danser og tegner derud af. En lille solstr\u00e5le. Mange siger jeg har givet s\u00e5 meget af mig selv i denne tid, men jeg har f\u00e5et lige s\u00e5 meget tilbage igen. Det som min datter sagde til mig en dag “Mor, jeg kan m\u00e6rke jeg ikke er s\u00e5 bange mere”, kan jeg ogs\u00e5 sige nu. Men angsten er der stadig ved pr\u00e6stationer, og n\u00e5r telefonen ringer og f\u00f8r bes\u00f8g og at blive syg, da jeg ikke kan ligge ned som situationen er. Men den indre styrke blevet st\u00e6rkere til ikke at blive fanget af angsten. L\u00e6rke og jeg luft bokser den v\u00e6k n\u00e5r den kigger frem. Og nu forst\u00e5r jeg bedre de vigtige ord Jens Arentzen sagde til mig under optagelserne til 4 stjerners middag, da L\u00e6rke var 9 m\u00e5neder gammel. Han ser mennesker. Han sagde: “Du skal huske at tage din plads i verden, ellers ved vi andre ikke hvor vi har dig henne.” Jeg h\u00f8rte kun det lidt negative at andre mennesker ikke kunne lide jeg var genert og stille. Men at jeg som menneske har en plads i verden, har jeg f\u00f8rst nu efter min f\u00f8rste sangtime hos Bonna S\u00f8ndberg med hendes ord, forst\u00e5et og f\u00f8lt ordene manifestere sig inden i mig. At der er en plads til mig i verden og jeg skal tage den og udfylde den og v\u00e6re og vise den jeg er som menneske. Bonna S\u00f8ndberg sagde jeg havde en bed\u00e5rende stemme og meget talent og jeg kan mere end jeg selv tror. Hun fik mig i denne time i ro og med hendes varme h\u00e6nder ved mit hoved og lyden af hendes stemme og hendes ord fik hun trukket den sidste angst – at jeg ikke er god nok – ud af mit hjerte. Og hun gav mig et rigtig godt arbejdsredskab til at komme i ro. At t\u00e6nke lange tanker. Der er tid nok i livet til at ens tanker gerne m\u00e5 v\u00e6re lange og rolige. G\u00e5r stadig hurtigt oppe i mit hoved men nu bevidst og det hj\u00e6lper n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 disse ord. S\u00e5 mens hun giver mig redskaber til at falde ned og komme ind i min krop og v\u00e6re s\u00e5 rolig jeg nu kan v\u00e6re, kan jeg endelig begynde at arbejde rigtigt med min stemme og finde min stemme inden i ogs\u00e5. Jeg har altid sunget men har ikke haft ro og tillid til min stemme. Men altid f\u00f8lt gl\u00e6den inden i n\u00e5r jeg sang, som kirkesanger, i musicals og koncerter og i studie. Men har altid v\u00e6ret usikker. Jeg har m\u00f8dt fantastiske mennesker i mit liv som har set mig og fortalt mig at jeg er dygtig, men f\u00f8rst nu begynder jeg stille at m\u00e6rke min egen styrke og beh\u00f8ver ikke flyve rundt og g\u00f8re alt for at passe ind og hele tiden f\u00f8le jeg skal bevise mit v\u00e6rd b\u00e5de som kunstner og som menneske. Jeg kan tr\u00e6kke vejret stille og roligt og nu f\u00f8le gl\u00e6den komme indefra i stedet for den skal komme udefra.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Min angst har p\u00e5virket mit liv og mine tanker meget og g\u00f8r det stadigv\u00e6k. Men min styrke har hjulpet mig igennem min angst s\u00e5 mange gange. I det sm\u00e5 har jeg altid v\u00e6ret bange for at tage min telefon n\u00e5r den ringer. Og det at ringe til nogen har jeg haft meget sv\u00e6rt ved. Selv […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1567,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[54,6,67,66],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1520"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1520"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1520\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1609,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1520\/revisions\/1609"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1567"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1520"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1520"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1520"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}