Man m\u00e5 hele tiden sl\u00e5 sin intuition indf\u00f8ling til n\u00e5r man har et barn med GUA. Her findes ikke et fast handleplansm\u00f8nster. G\u00e6lder alle b\u00f8rn. Det f\u00f8lsomme t\u00e6nksomme GUA barn f\u00e5r bare s\u00e5 store angst\/panik anfald n\u00e5r deres gr\u00e6nser bliver overtr\u00e5dt grundet planer, rammer udt\u00e6nkt af voksne skal overholdes. Man kan ikke bare tro at barnet trives og har det godt n\u00e5r bare dagen er piktogram sat.\u00a0 Ikke alle f\u00f8ler sig trygge i rammer. Min datter f\u00f8ler sig kvalt og f\u00f8ler hun ikke bliver h\u00f8rt. Hvis hun f\u00f8ler sig presset ind i faste rammer hvor hendes stemme ikke bliver h\u00f8rt og hendes behov ikke m\u00f8dt, f\u00f8ler hun sig kvalt og hun f\u00f8ler hun er ligegyldig. Hun g\u00e5r ind i sig selv og f\u00f8lger bare med og f\u00e5r meget stor nedsmeltning n\u00e5r hun kommer hjem. Det med rammes\u00e6tning og faste skoletider og faste skole dage for b\u00f8rn med diagnoser, er s\u00e5 godt for dem, for s\u00e5 skal de ikke selv t\u00e6nke over hvad de skal og de f\u00f8ler sig trygge. G\u00f8r de nu ogs\u00e5 det? Er det ikke bare det letteste for skolen og de andre b\u00f8rn. Har ofte h\u00f8rt dette og s\u00e5 is\u00e6r ogs\u00e5 undskyldningen. Men det bliver vi n\u00f8dt til at f\u00f8lge pga de andre b\u00f8rn. Og s\u00e5 st\u00e5r jeg der og t\u00e6nker. Hvor passer mit barn ind i s\u00e6tningen – men de andre b\u00f8rn, skal vi ogs\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5.\u00a0 S\u00e5 ligegyldigt om min pige bliver helt knust over en fx f\u00e6lles tvunget udflugt ud af huset, som fremkalder hendes store angst inden i for netop alt ukendt: Hvor langt skal de g\u00e5, hvem skal hun g\u00e5 ved siden af, hvor skal de egentlig hen, hvorn\u00e5r kommer de tilbage, mon benene kan holde til hele turen?<\/p>\n
Jeg har siddet til utallige skolem\u00f8der og i b\u00f8rnehaven og lyttet til det samme igen og igen, omkring disse rammer som alle b\u00f8rn \u00e5benbart trives i, sk\u00f8nt b\u00f8rn jo er s\u00e5 forskellige. Kommer s\u00e5 i en anden s\u00e6tning til m\u00f8derne. Og de piktogrammer. De er jo meget sjove. Billederne og lidt sp\u00e6ndende. Men hvis barnet ikke kan v\u00e6re med til at \u00e6ndre et udefrikvarter til indend\u00f8rs frikvarter er billeder pludselig mere angstprovokerende. Og ikke f\u00e5r lov til at sige nej tak. Hele dagen st\u00e5r der og kan ikke \u00e6ndres pga gruppen og sundheden i at barnet l\u00e6rer at f\u00f8lge planen.<\/p>\n
I skolen synes hun det er sjovt at h\u00f8re om hvordan dagen skal forl\u00f8be. Skemaet, planen er kun rar for hende, hvis hun er medbestemmende. Og hvis hun kan f\u00e5 lov til at blive p\u00e5 skolen hvis hun ikke har mod p\u00e5 en g\u00e5 tur eller musiktimen som ligger uden for skolens bygning.\u00a0 Men at det er helt naturligt. Hun kan ikke bare sige, jeg vil ikke med. De skal vide at det er sv\u00e6rt for hende at skulle ud af huset, og sige at hun kan b\u00e5de lave det her p\u00e5 skolen eller tage med ud p\u00e5 denne tur eller til dette fag. Valgmulighed. S\u00e5 v\u00e6lger hun det hun allerhelst vil, uden at indr\u00f8mme at hun er bange for det andet.<\/p>\n
Jeg kan se at hun efter en skoledag har brug for en dag, med et meget langt karbad og ro til at tulle rundt i sine egne tanker uden en fast struktur p\u00e5 dagen. S\u00e5 jeg ser at strukturen og rammerne som skulle give ro og tryghed, s\u00e6tter L\u00e6rke p\u00e5 overarbejde. Hun er okay i det, n\u00e5r hun er der, men har dagen efter bare brug for ro. Vand har altid hjulpet. Ofte sv\u00f8mmehal, lange karbade eller ture til stranden, dog mest kun for at samle sten og muslinger. Der er jo alt muligt ude i havet, alger og fisk og krabber.\u00a0 Et t\u00e6nksomt barn s\u00e6tter mange sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, og har hurtigt ideer til gode l\u00f8sninger, som ubevidst forhindrer dem i at blive overstimuleret og miste kontrollen inden i. Den gammeldags for\u00e6ldre s\u00e6tning: “Fordi jeg sir det” virker ikke.<\/p>\n
Der er ikke nogen dage som er ens og L\u00e6rkes uge kan ikke skema fasts\u00e6ttes.\u00a0 Faste skoledage, fast ugedag hos far, fast uge aktivitet er der ikke noget der hedder. Vi kan fors\u00f8ge men hvis disse presses ned over hovedet p\u00e5 L\u00e6rke og hun har en dag hvor hun er skr\u00f8belig inden i, f\u00e5r hun angst og det kan tage flere dage at f\u00e5 modet til en skoledag igen, eller en dag hos sin far igen. Hver dag m\u00e5 for\u00e6ldre og l\u00e6rere bruge den intuitive indf\u00f8ling og lytte og se barnets behov. Og hele dagen. Angsten kan komme uventet og de sm\u00e5 signaler og stilheden hos ihvertfald L\u00e6rke kan fort\u00e6lle at noget er galt, og der lige skal en pause til. Rammer virker ikke altid lige hensigtsm\u00e6ssigt. Sp\u00f8rgsm\u00e5l duer heller ikke, da barnet ikke vil v\u00e6re til besv\u00e6r, og vil ikke bede om hj\u00e6lp. Som for\u00e6ldre m\u00e5 man v\u00e6re st\u00e6rke og sige nej og sige vi holder fri i dag. Ikke lade sig presse af en l\u00e6rer der fort\u00e6ller hvor vigtigt det er at overholde aftaler og strukturen i barnets hverdag. Hvem er det egentligt mest vigtigst for? Samfundets opbygning, skolens opbygning og ja her mange sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn???<\/p>\n
Nu synes L\u00e6rkes far igen at vi skal have en fast aften men jeg kan ikke love det og han bliver irriteret p\u00e5 mig. Jeg har fors\u00f8gt at presse hende afsted, men det koster tillids opbygning efterf\u00f8lgende og nedsmeltninger i vredes udbrud og angst og masser af t\u00e5rer. Hun var bare ikke st\u00e6rk nok den dag eller aften til at komme i skole, eller skulle til sin far. Har l\u00e6rt nu, at jeg skal tage konflikten og lytte til min intuition og min viden omkring L\u00e6rke. Signalerne er der og de skal tages seri\u00f8st. Jeg er aldrig i tvivl de dage hun er st\u00e6rk og har mod p\u00e5 at skulle ud i verden. Og disse dage er det sundt og godt. Og hun kommer stolt hjem og fort\u00e6ller alt det hun kunne og at hun ikke var bange og hun havde haft det rigtig sjovt.<\/p>\n
Vil ikke skulle diskutere faste dage. Min hverdag er konstant p\u00e5 standby og har aldrig kunnet lave en fast aftale. L\u00e6rke kan dagen f\u00f8r en aftale med sin far, virkelig gerne ville, men n\u00e5r dagen s\u00e5 kommer kan dette have \u00e6ndret sig.\u00a0 S\u00e5 er der netop dage hvor hun bare rigtig gerne vil hjem til sin far, og da det ikke er planlagt g\u00e5r det ofte ikke. Jeg fors\u00f8ger s\u00e5, at vi laver noget andet sp\u00e6ndende s\u00e5 hun ikke f\u00e5r f\u00f8lelsen af afvisning hvilket tager meget h\u00e5rdt p\u00e5 hende. Virkeligheden med L\u00e6rke er at dagene er svingende og planer \u00e6ndres, str\u00f8mmen \u00e6ndrer kurs. Hver dag er ny og kan ikke puttes ned i en bestemt ramme. En bestemt dagsrytme. Det ville da v\u00e6re lettest men g\u00f8r ogs\u00e5 levende at v\u00e6re i nuet og blive n\u00f8dt til at lytte til barnets behov. L\u00e6rke har hele tiden taget kvantespring n\u00e5r hun f\u00f8ler sig tryg i lange perioder. Pludselig kan hun noget helt nyt, som fx sove ude hos sine veninder. Og hun er s\u00e5 stolt og s\u00e5 glad for hun selv har valgt det til. Intet pres. Hun siger ogs\u00e5 selv, jeg vil i skole mor. Jeg er klar i dag. Og s\u00e5 er hun en glad og modig pige n\u00e5r jeg henter hende. Stadig brug for en rolig dag dagen efter, men ingen nedsmeltninger. Og giver fornyet styrke og mange skridt frem. Hver gang med pres s\u00e5 skridt tilbage. det kan slet ikke betale sig for nogen.<\/p>\n
Ved pres ja s\u00e5 kommer angsten. Angsten for ikke at kunne pr\u00e6stere. Angsten for at falde igennem. Angsten for sk\u00e6ldud.<\/p>\n
Da hun var helt lille 4 \u00e5r gammel og vi skulle overholde en far aftale, sad vi i bilen og hun var helt i stykker. Hun ville ikke op til ham. Hun elsker ham. Men lige den dag manglede hun overskud. Jeg sagde vi kunne k\u00f8re igen men s\u00e5 sagde hun. “Jeg vil ikke g\u00f8re min far ked af det. Jeg er klar nu. Jeg har lukket mig hjerte.”<\/p>\n
Skriver alt dette for at understrege vigtigheden i at respekterer og se barnets tegn p\u00e5 fx ikke at skulle noget. At h\u00f8re sit barn sige hun lukker sit hjerte er s\u00e5 vildt hjertesk\u00e6rende. Ikke lade sig presse af ydre omst\u00e6ndigheder. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for den voksne at navigere rundt i det sociale voksen farvand, og af angst g\u00e5r vi selv over vores egne gr\u00e6nser for at undg\u00e5 konflikter eller f\u00f8lelsen af ikke at kunne finde ud af det sociale spil, tr\u00e6de nogen over t\u00e6erne eller skille os ud og eller faktisk blive mobbet. Vi fors\u00f8ger at l\u00e6re barnet sociale kompetencer, og kan selv have s\u00e5 sv\u00e6rt ved disse. Jeg har l\u00e6rt af erfaring hvor vigtigt det er at kunne sige nej og stille sig op og sige fra overfor sit barn. Og sige Nej Tak! Hellere tage en konflikt, g\u00e5 imod den fastsatte diskurs, v\u00e6re tro overfor sig selv, sit barn, ens intuitive indf\u00f8ling. Man er den bedste til at kunne fornemme, m\u00e6rke hvad ens barn har behov for, for at han eller hun kan vokse og blive st\u00e6rk og f\u00e5 styrke til selv en dag at kunne navigere med mod, selvv\u00e6rd og selvtillid ud i det voksne sociale farvand.<\/p>\n
N\u00e5r barnet er klar er det klar. G\u00e6lder alle b\u00f8rn, efter min mening. N\u00e5r barnet er klar til at skulle hjemmefra s\u00e5 er det tid men ikke sekund f\u00f8r. Efter L\u00e6rkes d\u00e5rlige f\u00f8rste skole fors\u00f8g fik hun s\u00e5 meget angst at hun stortset blev inde d\u00f8re i 3 m\u00e5neder og kun ville have de samme gamacher p\u00e5. Nogle der allerede var temmelig slidte. De dage hun turde komme med ud i verden var buskerne p\u00e5. Det gav hende tryghed. En dag da jeg havde sat dem over i vaskemaskinen, gik det l\u00f8s. M\u00e5tte t\u00f8rre dem med en h\u00e5rt\u00f8rrer og p\u00e5 igen. N\u00e5r huller var for store m\u00e5tte jeg kun sy dem mens bukserne var p\u00e5. Men det var det der skulle til. Da hun s\u00e5 begyndte p\u00e5 Karlsvognen skole, var hun b\u00e5de klar til en ny skole og nyt t\u00f8j. S\u00e5 hvis der skal tre m\u00e5neder eller l\u00e6ngere i samme lasede bukser og helst ikke uden for en d\u00f8r, s\u00e5 er det det der skal til. N\u00e5r blomsten er klar s\u00e5 springer den smukt ud i eget tempo.
\nDet sker med L\u00e6rke. Men kun med min t\u00e5lmodighed i hendes kasten med ting, og kun hvis jeg f\u00f8lger min intuition og ser hendes tegn p\u00e5 dage hvor stille og ro og blive hjemme, og lader hende f\u00e5 disse dage g\u00e5r det rigtig godt.<\/p>\n
“Jeg kan m\u00e6rke jeg ikke er s\u00e5 bange for alting mere”<\/p>\n
“I dag har jeg har brug for at blive hjemme mor”<\/p>\n
“Jeg har brug for du er hjemme hos mig”<\/p>\n
“Jeg har ikke energi til at lave mig selv om som jeg g\u00f8r n\u00e5r jeg er andre steder”<\/p>\n
“N\u00e5r jeg er meget ked af det og r\u00e5ber du skal g\u00e5 v\u00e6k, skal du bare komme og kramme mig”<\/p>\n
“Jeg t\u00f8r aldrig bede om hj\u00e6lp, hverken i skolen eller herhjemme n\u00e5r jeg er meget ked af det”<\/p>\n
“Jeg elsker dig mor. Du er den bedste mor i hele verden. Jeg er heldig du er min mor. Du er s\u00e5 sk\u00f8r og sjov og s\u00e5 s\u00f8d”<\/p>\n
Hver aften har jeg reflekteret over hele dagen, alle ord og handlinger. Er blevet bedre til at se de sm\u00e5 signaler og kunne sige fra over for omgivelserne, n\u00e5r aftaler m\u00e5 udskydes, men det har v\u00e6ret sv\u00e6rt. B\u00e5de at st\u00e5 op for os og vores behov, og komme over min egen angst. L\u00e6rke’s far er ogs\u00e5 blevet bedre, men det er lettere for mig, da jeg er sammen med hende hele tiden og selv f\u00f8lsom, mange tanker og kender angst f\u00f8lelsen inden i.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Man m\u00e5 hele tiden sl\u00e5 sin intuition indf\u00f8ling til n\u00e5r man har et barn med GUA. Her findes ikke et fast handleplansm\u00f8nster. G\u00e6lder alle b\u00f8rn. Det f\u00f8lsomme t\u00e6nksomme GUA barn f\u00e5r bare s\u00e5 store angst\/panik anfald n\u00e5r deres gr\u00e6nser bliver overtr\u00e5dt grundet planer, rammer udt\u00e6nkt af voksne skal overholdes. Man kan ikke bare tro at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1459,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[54,9,52,53,65,6,36,63,64,29,59,15,57,17,16,58,61,56,55,18,60,62],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1511"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1511"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1511\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1518,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1511\/revisions\/1518"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1459"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1511"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1511"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1511"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}