{"id":1269,"date":"2018-02-27T14:49:48","date_gmt":"2018-02-27T13:49:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.grymor.dk\/?p=1269"},"modified":"2018-02-27T14:51:55","modified_gmt":"2018-02-27T13:51:55","slug":"vente-vente-vente","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.grymor.dk\/?p=1269","title":{"rendered":"Vente vente vente…."},"content":{"rendered":"

Du m\u00e5 lige vente p\u00e5 det bliver din tur. Du m\u00e5 lige vente til mor eller far kommer hjem fra arbejde. Du m\u00e5 vente til filmen kommer i biografen. Du m\u00e5 vente til vi voksne har talt, du m\u00e5 vente til maden, du m\u00e5 vente til i morgen, du m\u00e5 vente vente vente…..<\/p>\n

Ordet at vente bliver anvendt mange gange i l\u00f8bet af en dag. Er vi som voksne blevet bedre til at vente? Og hvis vi er, venter vi m\u00e5ske p\u00e5 noget der aldrig kommer til at ske? Er det sundt at vente? F\u00f8les det godt at vente? Er det godt at l\u00e6re barnet det at vente?<\/p>\n

Vi kan som voksne ikke lide at vente, men vi er mange der har l\u00e6rt, at det g\u00f8r man. Vi kan vente p\u00e5 mange ting. P\u00e5 at f\u00e5 leveret maden, p\u00e5 at m\u00f8de vores dr\u00f8mmek\u00e6rester, p\u00e5 at f\u00e5 et barn, p\u00e5 at f\u00e5 \u00f8nskejobbet, p\u00e5 at f\u00e5 den helt rigtige lejlighed, p\u00e5 at f\u00e5 ferie, p\u00e5 at komme tilbage p\u00e5 jobbet, p\u00e5 at f\u00e5 fri, p\u00e5 at komme igennem myldretrafikken osv. Det er bare det at vi ofte opdager, at det vi havde brugt tid p\u00e5 at vente p\u00e5, ikke var det vi havde h\u00e5bet p\u00e5. Livet passerer forbi mens vi venter. Men hvad kan vi g\u00f8re? Kan vi standse dette ubehag i kroppen, for det er ikke en rar f\u00f8lelse. Og den kommer, n\u00e5r vi venter.\u00a0 Og jeg taler ikke her om forventningens gl\u00e6de der giver sommerfugle i maven.<\/p>\n

Hvis man nu har pause mellem job, bruger mange m\u00e5ske tiden p\u00e5 at vente p\u00e5 nyt job, for at blive lykkelige. N\u00e5r de s\u00e5 f\u00e5r det, \u00e6rgrer de sig m\u00e5ske over ikke at have brugt tiden bedre end blot at vente. Alts\u00e5 ikke fordi man bare sidder og venter, men fordi ventef\u00f8lelsen er der konstant inden i. N\u00e5r vi finder k\u00e6resten, kan man m\u00e5ske godt t\u00e6nke tilbage og se at det ogs\u00e5 faktisk havde sine gode sider at v\u00e6re single. Nu skal der indg\u00e5s kompromisser og ting og sager. Mens man sulten venter p\u00e5 maden, kan man jo g\u00f8re det hyggeligt eller lige lave nogle mavemuskel \u00f8velser \ud83d\ude42 M\u00e5ske n\u00e5 noget husligt s\u00e5 man ikke skal det bagefter. Og ja det kan da v\u00e6re irriterende at alt ikke lige g\u00e5r i det tempo, man selv l\u00f8ber afsted i. At livet ikke f\u00f8lger trop. Men m\u00e5ske skal man netop l\u00e6re at s\u00e6tte tempoet ned, og f\u00e5 lidt tillid til at livet vil en det godt. Der kan ske voldsomme ting, hvis ens gear konstant st\u00e5r i 5. gear. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re stressende ingenting at lave mens man blot venter, n\u00e6sten mere end det at l\u00f8be rundt og n\u00e5 tusinder af ting p\u00e5 meget kort tid.<\/p>\n

Der er lige s\u00e5 mange forskellige situationer som forskellige m\u00e5der at vente p\u00e5. Hver vente situation er s\u00e6rlig og kr\u00e6ver sin m\u00e5de at blive tacklet p\u00e5 og jo bedre man bliver til det jo bedre bliver man til at leve i nuet og undg\u00e5 alt det indre stress og bekymringer der hindrer en i at s\u00e6tte pris p\u00e5 og nyde livet.<\/p>\n

Det vigtigste vi kan give videre er selv at l\u00e6re at h\u00e5ndtere ventetiden p\u00e5 og v\u00e6re bevidst om dens tiltider meget negative p\u00e5virkning, som ventningen kan give b\u00e5de den voksne og barnet. Ville det ikke v\u00e6re sk\u00f8nt hvis vores b\u00f8rn ikke arver vores til tider negative vente m\u00e5de. Vent vent vent, det bliver du n\u00f8dt til at kunne. Vente til tid er. Hvad nu hvis vi ikke l\u00e6rte vores b\u00f8rn det at vente uden tanke, men lader dem inspirerer os til at l\u00e6re at leve lige nu og her, ogs\u00e5 i en ventesituation. Vi kunne v\u00e6re aktive, kreative, legende, dansende, syngende, f\u00f8lge en inspireret tanke mm i en ventesituation,\u00a0 i stedet for at tillade m\u00f8rkets ut\u00e5lmodigheds tomheds mol f\u00f8lelse.<\/p>\n

Det absurde teater fors\u00f8gte lige som mange andre, at v\u00e6kke mennesket op af vente d\u00f8sen. Godot kom aldrig. Men det lykkedes ikke. Vi har stadig for d\u00e5rlig vane at vente. Vente p\u00e5 noget i fremtiden eller se tilbage p\u00e5 noget i fortiden. Det er s\u00e5 utrolig sv\u00e6rt at v\u00e6re tilstede i Nuet, hvilket der er skrevet utallige b\u00f8ger om. Ventningen er g\u00e5et i arv, derfor m\u00e5ske s\u00e5 sv\u00e6r at slippe for os og s\u00e5 sv\u00e6rt ikke at give videre til n\u00e6ste generation.<\/p>\n

Barnet har evnen til at leve lige nu og her, barnet kan, s\u00e5 derfor kan vi. Der findes mange selvudviklings kurser som mange voksne tager p\u00e5, men vi kunne ogs\u00e5 l\u00e6re meget af at observere barnets m\u00e5de at kunne v\u00e6re i nuet i legen med sig selv og andre, hvis denne evne ikke bliver frar\u00f8vet dem eller ikke bliver n\u00e6ret.<\/p>\n

Barnet udvikler sig i n\u00e6rv\u00e6r med andre b\u00f8rn men is\u00e6r ogs\u00e5 med for\u00e6ldre og andre voksne.\u00a0 I n\u00e6rv\u00e6ret med barnet, med venner, med familie og sig selv uden flygtige tankestr\u00f8mme, uden fortid og fremtid, kan vi ligesom barnet udvikle vores personlige og sociale identitet og kompetencer og l\u00e6re at lytte til vores indre stemme, vores hjerte. Vi beh\u00f8ver ikke altid at vente p\u00e5 et eller andet for at blive lykkelige.<\/p>\n

\"\"<\/a>N\u00e5r den voksne bestemmer dagsordenen, fx at bede barnet om at vente p\u00e5 noget, og barnet bliver ut\u00e5lmodig og ikke kan finde ud af det, er det ogs\u00e5 den voksne der skal hj\u00e6lpe barnet med at finde ideer til det barnet kunne lave i ventetiden. Kunne vi i nogen situationer anvende et andet ord end vente? Fx: “Mens mor pakker taske kunne du jo finde din bamse eller finde p\u00e5 en god historie du kan fort\u00e6lle mig nede i bilen, eller se hvor mange kolb\u00f8tter du kan sl\u00e5.”<\/p>\n

I bilen afsted p\u00e5 lang tur eller kort, kunne det hj\u00e6lpe barnet ud af ventetids ut\u00e5lmodigheds f\u00f8lelsen, hvis den man sang med barnet, spillede musik, fortalte en historie, lyttede p\u00e5 barnets fort\u00e6llinger og dags oplevelser, og m\u00e5ske kunne man t\u00e6lle farver p\u00e5 bilerne i trafikken og fx finde farverne i regnbuens farver\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n

Det jeg vil sige er at bede et barn om at vente mens man selv stresser rundt eller skal n\u00e5 noget i lynets fart, p\u00e5virker barnet og en selv, og giver barnet et d\u00e5rligt forhold til at kunne vente. For hvorfor ikke udnytte ventetiden med andre ting.\u00a0 Vi skal l\u00e6re at kunne v\u00e6re i nuet og smile til os selv og andre og lytte til b\u00e5de barnet, til vores hjerte og personlige rytme inden i, i stedet for at p\u00e5dutte b\u00f8rnene vores opfattelse af, at det er sundt at kunne vente.\u00a0 For er det det?<\/p>\n

Jeg l\u00e6rte at vente, og derfor blev jeg som voksen alt for god til at vente. N\u00e5r jeg handler og g\u00f8r noget er jeg glad. N\u00e5r jeg venter p\u00e5 noget skal ske er jeg tom og ikke glad. N\u00e5r jeg slipper det jeg venter p\u00e5 og lever i nuet bliver jeg lykkelig inden i og synes at livet er sk\u00f8nt. Jeg har opdaget hvor god og t\u00e5lmodig jeg er til at vente, og hvis jeg har ladet et tog jeg burde have v\u00e6ret p\u00e5 k\u00f8re uden mig, kan jeg m\u00e6rke det. Var ikke opm\u00e6rksom nok til at se det. Men for det meste har jeg fulgt min intuition og v\u00e6ret aktiv og taget gode chancer. Jeg l\u00e6rte at vente, b\u00e5de med ubehag men ogs\u00e5 aktivt. Jeg havde heldigvis altid mine tanker, ideer og mine helt egen verden med mig altid. Har pr\u00f8vet flere ventesituationer, b\u00e5de de korte, de mellemlange og de \u00e5re lange ventninger som barn. Kender f\u00f8lelsen og kender den i dag. Man skal virkelig g\u00f8re sig umage for at komme ud af en ond vente cirkel.<\/p>\n

I stedet for blot at vente p\u00e5 noget der skal ske eller noget man \u00f8nsker sig m\u00e5 man ogs\u00e5 g\u00f8re sig parat til hvis ens \u00f8nske sker. Olielampen skal v\u00e6re fyldt og klar.<\/p>\n

Jeg har ventet p\u00e5 en skole til min datter i snart tre \u00e5r og f\u00f8r dette p\u00e5 en vuggestue og en b\u00f8rnehave der fungerede, men i stedet for blot at vente har jeg v\u00e6ret i tiden med min datter. L\u00e6rt s\u00e5 meget og set min datter udvikle sig i en meget positiv retning. Men kunne da let have g\u00e5et rundt ut\u00e5lmodigt og irriteret over at vente og ikke st\u00e5 alene med skoling og udvikling af hendes sociale kompetencer. Men det har v\u00e6ret godt for os begge, rigtig godt og nu er L\u00e4rke mere klar til en plads i en lille skole. Denne helt specielle tid har knyttet os t\u00e6t sammen og givet os et stort tillids og k\u00e6rligheds b\u00e5nd og jeg \u00f8nsker ikke at bytte det med noget som helst andet.<\/p>\n

Men det at vente for et barn kan v\u00e6re meget voldsomt.<\/p>\n

Min oldemor sagde altid: “Lad ikke et lille barn vente”.<\/p>\n

Og min farmor gav mig ideer til lege n\u00e5r jeg skulle vente p\u00e5 hende, s\u00e5 jeg lagde slet ikke m\u00e6rke til at jeg ventede.<\/p>\n

Jeg har set hvad det g\u00f8r ved min datter, n\u00e5r hun bliver bedt om at vente. Min datters reaktion p\u00e5 at f\u00e5 at vide at hun skal vente, er at hun enten bliver helt stille og indelukket, som senere kommer ud i r\u00e5b og gr\u00e5d. De fleste gange kan vi tale om det, der er sket og hun s\u00e6tter ord p\u00e5 sine f\u00f8lelser. Hendes f\u00f8lelse, sir hun, er at hun ikke er god nok, og at personen der sir hun lige skal vente, ikke kan lide hende.<\/p>\n

N\u00e5r hun bliver bedt om at vente af mig eller andre kan jeg se hendes ansigt og kropssprog \u00e6ndre sig og hun siger n\u00e5r vi er alene, “jeg er gr\u00e5 nu”. “Ligesom du og far nogen gange er. Gr\u00e5.”<\/p>\n

Men heldigvis har vi som voksne mulighed for at fylde en ventetid med rare f\u00f8lelser der lagrer sig p\u00e5 den gode m\u00e5de. Og vi har mulighed for bevidst at v\u00e6re til stede sammen med barnet i b\u00e5de vente overgange og i stunder med kvalitets tid sammen med barnet.<\/p>\n

N\u00e6rv\u00e6ret med en voksen og som voksen er hukommelses v\u00e6rdigt.<\/p>\n

Min mor var fantastisk til at v\u00e6re i n\u00e6rv\u00e6r med mig. Bare v\u00e6re og opleve og gl\u00e6des over vandpytter, knitrende efter\u00e5rsblade og smukke solopgange f\u00f8r skolestart. Finde haletudser og tage dem med hjem. De sm\u00e5 ture til Irma efter chokolade blomster som vi n\u00f8dt, f\u00f8r hun igen skulle afsted. I disse \u00f8jeblikke var hun lige der sammen med mig. Hun var utrolig meget v\u00e6k pga arbejde og alene mor. Men disse \u00f8jeblikke i n\u00e6rv\u00e6r sammen med mig, gav mig f\u00f8lelsen af at v\u00e6re hel inden i og forbundet med min mor. Barnet ser om man \u00e6rligt har det godt, og jeg s\u00e5 min mor var \u00e6gte glad. \u00a0Det bedste jeg vidste. At v\u00e6re glad sammen. Jeg oplever n\u00e6rv\u00e6rs oplevelser med min datter og det er samme sk\u00f8nne f\u00f8lelse. Og har l\u00e6rt fra dengang hvor vigtigt disse stunder er. Glemme sig selv i \u00f8jeblikket sammen.<\/p>\n\"\"<\/a>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Du m\u00e5 lige vente p\u00e5 det bliver din tur. Du m\u00e5 lige vente til mor eller far kommer hjem fra arbejde. Du m\u00e5 vente til filmen kommer i biografen. Du m\u00e5 vente til vi voksne har talt, du m\u00e5 vente til maden, du m\u00e5 vente til i morgen, du m\u00e5 vente vente vente….. Ordet at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1294,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[9,20,6,13,33,29,12,23,15,14,17,32,10,18,22,31],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1269"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1269"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1269\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1303,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1269\/revisions\/1303"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1294"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1269"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1269"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1269"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}