Jeg var til en samtale p\u00e5 en dagbehandlingsskole for at se om den passede til min datter. Der blev sagt nogle ting, som jeg i den grad undrede mig over fx:<\/p>\n
\u201dDet er vigtigt at b\u00f8rnene falder hurtigt ned igen efter en sjov aktivitet, hvor de har v\u00e6ret helt oppe at k\u00f8re i gl\u00e6de. Endorfinerne pisker rundt i kroppen, i den fysiske leg, men s\u00e5 skal de ogs\u00e5 falde ned, s\u00e5 de ikke bliver overstimulerede. Og de skal jo l\u00e6re, at der b\u00e5de er sjove og kedelige fag i skolen. S\u00e5 de kan l\u00e6re at g\u00e5 p\u00e5 arbejde senere.\u201d<\/p>\n
Hvorfor skal der v\u00e6re kedelige fag i skolen og hvorfor t\u00e6nke p\u00e5 arbejde i 1. klasse?<\/p>\n
Skolen kan og burde v\u00e6re inspirerende og opmuntre til l\u00e6ring med fx fort\u00e6llinger, bev\u00e6gelse, natur, musik, sang og bev\u00e6gelse. Eleven l\u00e6rer, n\u00e5r l\u00e6reren g\u00f8r sig umage, og n\u00e5r l\u00e6reren viser begejstring og gl\u00e6de. Hvis eleven keder sig b\u00f8r l\u00e6reren g\u00f8re sig mere umage og evt\u00a0 skolesystemet \u00e6ndres. Lyt til b\u00f8rnene. Der m\u00e5 findes en givtig inspirerende glad indl\u00e6rings opskrift i folkeskolen.<\/p>\n
Med hensyn til musik fik jeg at vide, at de b\u00f8rn der \u00f8nskede musik, fik h\u00f8retelefoner p\u00e5, for ikke at forstyrre de lydsarte elever.\u00a0 Jeg kan ikke forst\u00e5, hvorfor det er de b\u00f8rn, som bruger musikken til b\u00e5de at finde ro i arbejde og til at finde balance i stemninger inden i n\u00e5r de er alene og\u00a0 n\u00e5r de er sammen med andre, at det er de b\u00f8rn som, skal have \u00f8reb\u00f8ffer p\u00e5. Musik har en terapeutisk virkning. S\u00e5 hvorfor er det stilheden, der prioriteres h\u00f8jst. Hvorfor kan de s\u00e5 ikke skiftes. Nogle dage kunne de lydsarte b\u00f8rn have h\u00f8rev\u00e6rn p\u00e5 og andre dage kunne de musik glade b\u00f8rn have \u00f8reb\u00f8ffer p\u00e5. Eller dele dagen op, s\u00e5 hver dag med og uden \u00f8reb\u00f8ffer p\u00e5. Jeg tror b\u00f8rnene bliver isolerede fra det sociale samv\u00e6r, hvis de altid skal have h\u00f8retelefoner eller h\u00f8rev\u00e6rn p\u00e5.\u00a0 Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 det, at det kan v\u00e6re ubehageligt for f\u00f8lsomme b\u00f8rn, ja for alle b\u00f8rn at have p\u00e5 i l\u00e6ngere tid ad gangen. Man kan ogs\u00e5 blive s\u00e5dan lidt virkelighedsfjern, n\u00e5r man har h\u00f8retelefoner p\u00e5. Visse h\u00f8rev\u00e6rn kan man \u00e5bne for lyden, til det man nu kan holde til. S\u00e5 her kan virkeligheden, lydene omkring h\u00f8res, hvis dette \u00f8nskes. Jeg er bare i chok over at musik skal gemmes v\u00e6k. Jeg er fortaler for musik, og ser den store virkning det har p\u00e5 mange forskellige mennesker og b\u00f8rn.<\/p>\n
Og hvorfor m\u00e5 b\u00f8rnene ikke v\u00e6re rigtig vildt glade l\u00e6ngere tid ad gangen, end de 15 minutter jeg fik at vide at b\u00f8rnene kunne holde til? Hvordan vurdere l\u00e6reren at gl\u00e6den skal stoppe for at barnet ikke bliver overstimuleret og viser det senere derhjemme? Kan barnet ikke ogs\u00e5 godt blive trist over at skulle falde hurtig ned og m\u00e5den barnet m\u00e5ske falder ned p\u00e5 i en m\u00e5ske for hurtig mindre glad stemning. Og lade dette komme til udtryk senere derhjemme. Skiftet mellem b\u00e5de aktiviteter og skiftet mellem f\u00f8lelsestilstande.<\/p>\n
Jeg spurgte ind til, hvordan de forberedte b\u00f8rnene p\u00e5 sjov aktivitets slut og hvad der skete i hullet mellem det sjove og s\u00e5 det kedelige, som de sagde var vigtigt, b\u00e5de for det senere arbejdsliv og s\u00e5 for at b\u00f8rnene ikke blev overstimuleret. Jeg fik at vide at de forberedte b\u00f8rnene med time visuel ur, som vidste n\u00e5r de 15 minutters fx stikbold sluttede. Jeg spurgte om hvordan overgangen mellem de to ting foregik, men det var der ikke lagt v\u00e6gt p\u00e5.<\/p>\n
Jeg har i mine mange \u00e5r med min datter og ogs\u00e5 med andre b\u00f8rn og i praktik i institutioner, lagt meget m\u00e6rke til hvor voldsomt skiftet mellem aktiviteter f\u00f8les for det enkelte barn. Nogen klarer det bedre end andre, men det burde de ikke klare alene. Skift er sv\u00e6rt.<\/p>\n
Hullet mellem aktiviteter fylder s\u00e5 meget i b\u00f8rnene. Uvisheden, f\u00f8lelsen af at falde ned i et dybt hav uden bund. Uret bliver stillet. Den voksne siger at b\u00f8rnene kan spille bold i 15 minutter og s\u00e5 skal de stoppe. Uret der viser tiden visuelt stilles m\u00e5ske og den voksne f\u00f8ler at han eller hun nu har gjort alt de kunne for at forberede b\u00f8rnene, s\u00e5 de ikke bliver overraskede negativt n\u00e5r legen stopper.<\/p>\n
Men legen stopper jo stadigv\u00e6k. Uret er standset og hvad skal der nu ske? B\u00f8rnene er glade og i h\u00f8jt hum\u00f8r og tiden stopper. Alt st\u00e5r stille. Tankerne g\u00e5r p\u00e5 overarbejde. For hvad skal der ske nu. Det var s\u00e5 sjovt, men hvad nu? Nogen af b\u00f8rnene siger, ej ikke stoppe nu, vi har det lige s\u00e5 sjovt. Og m\u00e5ske bliver de ved med at sige det, og den voksne bliver ligeledes ved med at sige, ja desv\u00e6rre det er kedeligt, men jeg havde sagt det, og uret stoppede p\u00e5 aftalt tid. Barnet bliver ved. Ikke fordi barnet er uopdragent og p\u00e5 tv\u00e6rs, men fordi barnet ikke vil drukne. Pausen mellem aktiviteterne, uvisheden s\u00e6tter s\u00e5 store spor, og kan g\u00f8re en hel dag d\u00e5rlig i barnets erindring, sk\u00f8nt s\u00e5 utrolig mange sk\u00f8nne stunder. STOP. I stedet for at forberede barnet p\u00e5 at legen stopper, kunne den voksne forberede barnet p\u00e5 en anden aktivitet. Og hvis barnet stadig ikke t\u00f8r give slip p\u00e5 aktiviteten og de f\u00f8lelser der var med i denne leg, s\u00e5 vil det hj\u00e6lpe hvis den voksne kommer i b\u00f8rneh\u00f8jde, og s\u00e6tter sig ind i, hvad der rent faktisk sker inde i barnet. Giv barnet fornemmelsen af forst\u00e5else og h\u00f8r p\u00e5 barnet.<\/p>\n
Mange b\u00f8rn f\u00f8ler ubehag i dagens mange skift. Sm\u00e5 som store. Selv voksne kan f\u00f8le sig utrygge, hvis de ikke ved hvad der skal ske.<\/p>\n
Vigtigt at b\u00f8rn for medbestemmelse. Ikke at de skal bestemme alting, men s\u00e5 de har f\u00f8lelsen af at blive h\u00f8rt og respekteret i en form for medbestemmelse, s\u00e5 de kan f\u00f8le sig trygge. Det vil vi ogs\u00e5 helst v\u00e6re.<\/p>\n
Man kan jo lege med barnet p\u00e5 vej til n\u00e6ste aktivitet, som fx \u201dhvem kommer f\u00f8rst\u201d. Eller tal med h\u00e5nden. \u201dJeg vil blive her og spille videre\u201d. Og den anden h\u00e5nd svarer: \u201dJa det var rigtig sjovt, men jeg er helt nysgerrig p\u00e5 hvad vi nu skal, og i \u00f8vrigt er jeg sulten, s\u00e5 skulle vi ikke g\u00e5 hen og f\u00e5 lidt frokost\u201d. F\u00e5 lidt sjov med i spil her. En hurtig opdigtet sang, melodi, eller en farvel sang og en goddag sang til det nye, og en fantasi vej derhen. Tag barnet i h\u00e5nden, leg, v\u00e6r med det, g\u00f8r barnet trygt. Se det barnet rigtigt siger, og ikke det barnet siger for at skjule sin frygt.<\/p>\n
Der er ikke tale om et barn, der skal s\u00e6ttes p\u00e5 plads, men et barn der ikke t\u00f8r slippe, der er bange for at falde og drukne, et barn der ikke t\u00f8r vise sin angst. Det er godt at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende med barnet i aktiviteten, men ogs\u00e5 i alle de sm\u00e5 og store overgange.<\/p>\n
Voksne kan m\u00e5ske forst\u00e5 det, hvis man sammenligner f\u00f8lelsen, med den der kan opst\u00e5, n\u00e5r en god opslugende roman er\u00a0 l\u00e6st f\u00e6rdig. Det poetiske rum, n\u00e6rv\u00e6ret med historien slutter,\u00a0 og man kan f\u00e5 f\u00f8lelsen af ensomhed og tomrum. Det tager lidt tid at finde sig selv. Det er sv\u00e6rt lige at komme i gang med en ny bog, ny film eller med andre interesser. Vi voksne kan ogs\u00e5 have sv\u00e6rt ved at sige p\u00e5 gensyn, farvel n\u00e5r vi har haft en rigtig god stund sammen med familie og venner. Selvom vi skal ses igen. Man m\u00e5 finde sin dynamik frem, for at komme videre.\u00a0 Og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt.<\/p>\n
Revet med og opslugt af en film, bog, teaterstykke, tv serie kender vi nok alle, og det er sv\u00e6rt lige at slippe stemningen. Vi som voksne har brug for en rolig overgang til noget andet.
\nVi finder ofte noget andet at tage os til, spiser en mad :-). Det kan selv for os voksne v\u00e6re sv\u00e6rt at finde vej tilbage ind i os selv og finde balancen. Voksne kan ligeledes have brug for en pause, en lille stund for at omstille sig fra arbejde til familielivet og omvendt. At omstille sig h\u00f8rer jeg tit voksne tale om.
\nS\u00e5 at forberede b\u00f8rnene p\u00e5 et skifte g\u00f8res ikke blot ved at stille et ur, der visuelt viser tiden. B\u00f8rn bliver jo flere gange dagligt suget ind i et n\u00e6rv\u00e6r med andre b\u00f8rn og voksne, aktivitet, en film, en historie der bliver l\u00e6st op. Slut prut finale er ikke helt nok til at slippe og sige farvel og se frem til andre gl\u00e6der.<\/p>\n
S\u00e5 lad ikke barnet st\u00e5 alene der, hvor barnet er allermest utrygt. I skiftets store tomme rum.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg var til en samtale p\u00e5 en dagbehandlingsskole for at se om den passede til min datter. Der blev sagt nogle ting, som jeg i den grad undrede mig over fx: \u201dDet er vigtigt at b\u00f8rnene falder hurtigt ned igen efter en sjov aktivitet, hvor de har v\u00e6ret helt oppe at k\u00f8re i gl\u00e6de. Endorfinerne […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":611,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[9,20,6,8,13,12,15,14,16,10,18],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/988"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=988"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/988\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":999,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/988\/revisions\/999"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/611"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=988"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=988"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.grymor.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=988"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}