Skolestart – den første måned

Det er ikke altid let at begynde i skole. Slet ikke for Lærke. Hun er så bange for ikke at være dygtig nok. Hun bliver træt efter halvanden time og vil hjem. Hun kan ikke mere. Mange indtryk, mange mennesker, og hun har brug for at komme hjem til det hun kender og føler sig tryg ved. Hun er i skole mandag onsdag og fredag lige nu 11-13 ca. Vi startede op med de almindelig lange dage men efter to uger med blot 4 skoledage i alt, gik Lærke helt ned. Hun havde sagt hun savnede sin mor, men lærer eller pædagog havde første gang spurgt om hun ikke kunne vente, og den næste gang sagt at mor var på vej, skønt jeg faktisk sad og ventede på at timen var overstået. Jeg og lærere og pædagoger havde aftalt Lærke at de ville sms’e eller ringe til mig med det samme. Og jeg havde lovet Lærke at det ville de gøre. Jeg hentede en vred Lærke der stormede ud, mens hun hev sit hår af hovedet og bed sig selv i armen og råbte, at hun ville dø. Den store vej var lige der, men heldigvis løb hun ikke ud foran en bil den dag. Det kom dagen efter. Jeg blev skældt ud hele vejen hjem. Jeg havde svigtet hende. Ligesom dengang jeg og hendes far havde holdt hende fast i tandlægestolen, til narkose og tandudtrækning da hun var 3 år gammel. Det hele kom frem nu. Dengang et stort overgreb og et svigt. Og hun savnede sine to tænder der ikke ville vokse ud. Tandlægen havde sagt at de ville vokse ud når hun var 6 år gammel. Og det var et halvt år siden nu. Hun skreg, at de aldrig ville vokse ud, og jeg jeg ikke elskede hende. Ingen elskede hende. Jeg talte roligt med hende, men hun kunne ikke falde ned.

Hvorfor kunne de ikke bare have ringet til mig? De sagde at de jo ikke kunne vide at jeg allerede var der, men hvordan kunne de vide om jeg var på vej, som de fortalte Lærke. Hvorfor gik de ikke ud og ventede med hende? Hvorfor viste de hende ikke, at de faktisk lyttede og respekterede hendes store savn følelse.

Lærke faldt til ro med noget tv, da vi kom hjem og blev først glad hendes veninde kom på besøg.

Men hun ville ikke i skole i de kommende to uger. Ikke før jeg og Jesper havde holdt møde med skolen og forklaret dem vigtigheden i at ringe til mig. Tryghed og respekt.

I al tiden føltes det som om Lærke blev sat tilbage i følelses håndtering. Der skulle det mindste til og hun løb væk. En dag løb hun ud på vores vej og ventede på at en bil ville køre hende ned. Derefter stak hun af ind på Vestre Kirkegård. Hun græd og skreg og ville ikke hjem. Hun ville have en anden mor og hun ville dø. Hun skreg at alle ville få det bedre hvis hun var død. Jeg troede disse store følelses udbrud var næsten overstået, men nu tilbage på fuld blus.Jeg talte stille og roligt til hende. Fortalte hvor meget jeg elsker hende, og jeg ville aldrig stoppe med at lede efter hende, hvis hun løb væk. Jeg forklarede at det krævede mod at komme hjem igen, og at det var lettere at flygte, Mange mennesker flygter fra et og andet hver dag. Lærke taler meget om at tage sit mod. “Jeg tar mit mod, mor, jeg tør godt”. Fordi hun kender det ord, og forstår meningen med det, og hun elsker når hun tør noget nyt og tar sit mod, sagde jeg dette til hende, skønt det kan lyde lidt voksent. Men hun taler meget voksent og klogt.

Da vi kom hjem krammede hun mig og sagde “tak mor fordi du fik mig til at komme tilbage, jeg elsker dig”!

img_7412

Skolemødet begyndte med, at lederen for 1-3. klasse godt kunne forstå, at det var vanskeligt at få Lærke i skole, nu hun var vandt til at gå derhjemme, og om det kunne hjælpe med taxa kørsel, så jeg ikke skulle køre hende afsted. Jeg sagde straks, at Lærke var mere end klar til at begynde skole. Hun havde modet og glædede sig utrolig meget til skolestart. Den første dag var også gået rigtig godt, lige på nær vi var ved at blive kørt ned af en dreng på vejen ud af skolegården, og der ingen pædagoger var på det tidspunkt De havde travlt med at holde en anden dreng nede 10 meter fra os. Men drengen og Lærke blev rigtig gode venner de følgende dage, så heller ikke denne situation gjorde, at Lærke ikke ville i skole. Jeg måtte forklare, at det var da de brød deres aftale om at ringe til mig.

Bydeformen er også meget svær for Lærke. Hun går helt i baglås hvis nogen taler i bydeform til hende, og det bruges meget på specialskolen Charlottegården, og jeg har fået forklaring hvorfor. “Vi kan ikke spørge børnene, så vil de bare sige nej,” svarede skoleleder.  Som om der kun findes bydeform og spørgeform. En skole der arbejder efter Teacch, som netop står for at   respektere børn. Vil voksne tales til i bydeform? Jeg bliver vred inden i, når nogen taler til mig i med denne form. Jeg forstår Lærke. Hun er alt for tænkende, følsom og intelligent til at blive tiltalt på denne måde. Hun har fortalt, at hun føler at jeg, hendes far alle der anvender bydeform, hader hende, og at vi ikke elsker hende. Jeg siger straks undskyld og formulerer mig på en bedre måde, når det sker. Men hun siger, at det ikke var rart og vi må kramme og jeg må forsikre hende om at jeg elsker hende.

Lærke husker så godt. Jeg har engang sagt, at jeg ikke brød mig om hendes plageri, da Hun siger nu, at jeg engang sagde at jeg ikke elskede hende og jeg ikke kunne lide hende. eg forklarer hende hver gang hvorfor, jeg sagde som jeg gjorde, det var ikke okay, sådan som jeg sagde det. Og jeg sir undskyld og forsikrer hende 100 gange, at jeg elsker hende og jeg kan lide alt ved hende. Også at hun er fræk og også når hun plager. Jeg er bare også hendes mor, og skal fortælle hende når hun går over stregen, over grænser. Hun kan gå fra at være fræk og virke, som om hun kan det hele til pludselig at ligge under sengen og sige, at hun er forkert, og at det ville være bedst at hun ikke var der.

Hun har endnu ikke fået lysten tilbage til at gå i skole. Når jeg afleverer hende, spørger hun om hun ikke må blive hjemmeskolet. Jeg siger at jeg synes vi skal give skolen en chance til, det kan blive sjovt og godt. Nu ringer de til mig, så snart Lærke savner mig. Hun savner mig meget hurtigt.

Meet the Author

Mor, skuespiller, sanger og danser. Cand.mag. i teatervidenskab og musik. Pædagogisk uddannelse og Steiner lærer uddannelse. Har arbejdet på scenen og film i 25 år - grybay.com og nu hjemme fuldtid med min datter Lærke.

Comments on this entry are closed.