Overgangshandlinger – Ingenmandsland

Hvordan skal et lille barn kunne håndtere overgange, når de voksne ikke selv kan være i disse. De voksnes stress går ud over barnet, fx den voksnes bekymring over, at en anden voksen bliver vred over en mindre forsinkelse. Eller ved aflevering i børnehaven/vuggestue. Her har jeg oplevet både som forældre og i praktik, at forældre bliver bedt om at gå skønt barnet græder. Og de siger det faktisk er forældrenes usikkerhed som får barnet til at græde. Ikke særlig rart.  Nyere forskning har også vist, at det er bedst hvis gråden ikke opstår og man har tid til at finde og bruge overgangs hullerne, fra forældre til pædagog. Og gråd metoden kan give barnet en del ar på sjælen.

Men lige nu tænker jeg mest på børn i overgang fra mor til far, fra forældre til børnehave, fra hjem til udenfor aftale, nå indkøb, overgang fra sjov leg til sidde stille og spise ved bordet. Fra vågen til søvn. Overgange er svære selv for voksne. De er utrygge og vi vil så hurtigt igennem disse, ligesom at springe ned i den kolde svømmehal. Overstå. Hurtigt afsted og så er det rart igen. Sådan er det for mange. Jeg holdt op med at komme i svømmehallen da denne overgang var for voldsom for mig. Jeg elsker at svømme men tanken om at skulle ned og få et nervechok igennem hele kroppen, er værre end nydelsen at svømme.

Vi kan som voksne komme til at stresse vores egne og andres børn i overgangsfaserne, fordi vi selv vil hurtigt igennem og få det overstået, og så også på grund af en tidsfaktor. Men ikke sikkert barnet lige kan rumme den voksnes stress i en utryg og lidt ubehagelig situation. De skal følge vores tempo, i stedet for at vi måske stille og roligt fornemmer deres tempo, så de kan lære at være i disse mange øjeblikke i løbet af en dag. Det er ikke sikkert det er godt at komme hurtigt igennem fra leg til spisning, fra inde til ude. Hvad nu hvis man lagde en leg og et grin og et smil ind i disse situationer og forsøgte at beregne mere tid. Jeg er ikke særlig god til det selv og lader tiden skride, fordi min Lærke har svært ved overgange. Men de gange det er gået rigtig godt, er når jeg ingen stress har i maven og vi tager os den tid Lærke har brug for, for at slippe det hun var i gang med og hen til det nye. Hvis maden blir kold er det bedre at den bliver kold, end at barnet føler sig forkert inden i, fordi det ikke kan være i denne lynhurtige overgang.

Lærke kom hjem fra sin far og fortalte grædende, at far havde hevet musen ud af hånden på hende ved computeren, fordi hun ikke holdt op efter fem minutter. Hun græd og sagde,” mor hvordan ved jeg hvad fem minutter er”. Hun siger tit, at så skulle det gå hurtigt og hun skulle have tøj på og ud af døren. Eller så tog han min I pad ud af hånden og sagde nu skal vi afsted. Ikke meget leg i disse overgange, men alvor. Der er tit alvor i overgange fra det ene til det andet. Ingenmandsland. Grænseland. Et ensomt sted selv for voksne. Vi stresser bare igennem. Men tænk om vi kunne gøre ingenmandsland til et eventyrligt og trygt land.

 

 

 

 

Meet the Author

Mor, skuespiller, sanger og danser. Cand.mag. i teatervidenskab og musik. Pædagogisk uddannelse og Steiner lærer uddannelse. Har arbejdet på scenen og film i 25 år - grybay.com og nu hjemme fuldtid med min datter Lærke.