Undskyld – hvorfor er det så svært at sige?

Jeg har observeret at vi voksne kan være alt for hurtige til at forsvare os selv og især komme med mange lange forklaringer, om hvorfor vi lige kom til at råbe af vores børn, i stedet for bare at give en undskyldning. Det er jo ikke børns skyld at tiden er så knap, og vi hele tiden skal så mange ting, og arbejdet er krævende og køen i supermarkedet lang.

Vores børn er jo bare børn, og de spørger meget, og de kan virke urimelige, og vi taler om ulvetimen. De er så følsomme og mærker tydeligt vores stress og uro, og et oprør mærker de inden i. Tit ved de slet ikke hvorfor de pludselig bliver helt på tværs. Men når vi så før sovetid ligger og reflekterer over dagen og de konflikter der har været, kan vi nu se sammenhængen i børns urimelige væremåde og vores stress, og hvad der er sket i løbet af dagen og om vi har haft tid til fuldstændig nærvær, uden mobil telefoner og fremtids tanker i hovedet. De er små antenner og opsnapper alt, tit som støj på deres egen frekvens.

Men sagen er den, at alle de forsvars taler, i stedet for et undskyld, og alle de råb og små skælden ud, kan være med til at få barnet til at føle sig forkert inden i, og ikke stole på deres egen indre sandhed, den indre stemme, og være med til at nedbryde selvværd. Vi kan jo næsten ikke holde skæld ud fri zone og bliver selv påvirket af dagens indtryk, men hvis vi dog kunne være bedre til bare at sige undskyld i stedet for at forklare og overlæse vores børn/barn med arbejde, indkøbskøer, trafik mylder og alt hvad en hverdag kan byde os forklaringer, ville det dog være bedre. De har så meget selv at skulle forholde sig til. Og kunne de kaste forklaringer efter os, kunne de fortælle hvorfor de er så urimelige, så som børnehave konflikter, skole mobning/krav, træthed, angst og alle de mystiske følelser de tager med sig rundt omkring, og også om os, forældrenes forvirrede blikke og uro. De bliver også påvirkede af smilende voksne, der faktisk ikke er glade men triste. De ser smilet, men mærker tristhedens stemning inden i. Børn kan sørme også have det svært i hverdagen. En undskyldning og et kram og et rum til at høre om barnets følelser, og hvad barnet har gennemlevet uden at forklare dem, hvorfor læreren eller venen måske gjorde sådan i en given situation. Igen forklaringer. Kunsten bare at lytte og høre barnet og give et ’jeg forstår dig’ tilbage i lytningen. Så føler barnet sig ikke forkert, og føler ikke at sine følelser er forkerte.

Vi har så svært ved blot at lytte til hinanden. Vi sir noget og mødes med en lignende historie eller et forsvar, forklaringer. Men mødes sjældent med følelsen af faktisk at blive hørt. Lytte og kunne fortælle det modparten lige har sagt og eventuelt gerne genfortælle med forståelsen af modpartens følelse bag: Jeg hører dig fortælle …… og når jeg hører dette, forstår jeg godt, du er ked af det eller føler dig vred. Det kan virke banalt men virker rigtig godt, både for børn og voksne. Herefter hvis modparten ønsker hjælp, kan man foreslå en handling, eller man kan så forklare, hvorfor man gjorde som man gjorde, til den voksne. Undskyldning til barnet er helt perfekt bare. Lytte lytte og ikke blot lytte tavst. Lytte ved at genfortælle, rigtig godt til barnets forståelse og læring af følelses paletten inden i .

Alt for tit – det er ikke min skyld – det var fordi sådan og sådan – hører vi børn sige til hinanden og til de voksne. Det kommer et sted fra. Hvorfor er det så svært bare at sige undskyld? Hvorfor virker det så selvretfærdigt med alle de forklaringer, og det var jo så ikke min skyld og derfor behøver jeg ikke sige undskyld. Hvorfor er undskyld et så svært ord for mange?

Man kan lære så utrolig meget af børn om sig selv og om de forskellige situationer, konflikter der løbende opstår.

Undskyld og sige man vil gøre sig umage for at det ikke sker igen. Vi er blot mennesker, ikke robotter. Derfor kan vi lave fejl, råbe, sige undskyld, tilgive og elske.

Måske vi kræver for meget af os selv og vores børn. Og derfor de mange forklaringer og forsvars taler.

Børn har udtalt flere steder, at de føler de bliver slået, når den voksne råber og skælder ud. De har svært ved at høre de højtråbende mange ord ud af den voksnes mund. Mange støjfulde skældud ord, kan give barnet følelsen af, at de ikke er elsket mere, og at de bør ændre sig selv.

Et ægte undskyld – en healende proces, en lapnings proces og også en vise vejen frem i barnets sociale læring. Et lille enkelt stærkt ord som er så meget bedre end de mange ord i forklaringernes forsvars tale, som sikkert ender i, at det hele er fordi barnet tabte sin mælk om morgenen. Igen nedbrydelse af barnets indre selvværd og selvforståelse.

Vi voksne må æde nogle kameller og forsøge bare at sige undskyld uden forsvarstalen, så undskyld forsvinder i ordenes støj og travlhed. Også til hinanden. Det er okay at fejle. Det er mere end okay at kunne sige undskyld. Undskyld betyder at man er ked af det, og man vil forsøge ikke at gøre det igen.

 

 

 

Meet the Author

Mor, skuespiller, sanger og danser. Cand.mag. i teatervidenskab og musik. Pædagogisk uddannelse og Steiner lærer uddannelse. Har arbejdet på scenen og film i 25 år - grybay.com og nu hjemme fuldtid med min datter Lærke.

Comments on this entry are closed.