Prik er Lærkes tøjhund. Han er meget speciel. Prik taler gennem mor, og Lærke kan tale med ham om alting og han er med overalt. Lærke fortæller om alle sine følelser og Prik kan danse hende glad igen. Men Prik har det med at forsvinde og blive væk. Og det er ikke godt. Så vælter tårerne ud af Lærkes øjne og hun tænker så meget på ham. Hun er bange for, at hun aldrig vil se ham igen, og at han har det rigtig dårligt.
Engang blev han væk og mor ledte overalt efter ham. Og skrev til alle hun kendte om de havde set ham. Prik var væk. Så forsøgte hun at finde en ny Prik, men den blev ikke produceret mere nogen steder i hele verden. Så fandt hun ud af, at der var en hel Prik klub i Tyskland og USA hvis børn havde mistet deres tøjhund af samme mærke. Og også her stort savn. Så folk med denne hund solgte dem meget dyrt på internettet. Mor fandt en hund på nettet som var i USA, da de syntes den lignede Prik meget, og måske var Prik. Han var simpelthen rejst til USA og nu måtte mor sende ham en flybillet hjem fra USA. De talte også om, at nogen måske havde snupset Prik med til USA, og nu havde de fundet ham. Lærke kunne godt lide ideen om, at Prik var i USA og snart kom hjem med en flyver. Det tog dog rigtig mange dage, og mor og Lærke var sikker på at Prik var faldet i søvn i flyveren eller kommet for sent til sin flyver.
Så skulle mor og Lærke ud til mors kiropraktor, og Lærke løb hen til bordet hvor hun sad og tegnede mens mor var inde i behandlerrummet. Og lige der i legetøjskurven lå Prik. Lærke blev så glad, og fortalte Prik at hun og mor troede han var i USA og nu på vej hjem til dem. Men så kunne Prik få en ven at lege med, måske en kæreste sagde Lærke.
Da de kom hjem lå den anden hund i posten. Op blev den pakket og ud kom den fineste reneste prikkede hund. Lærke sagde at den i hvert fald ikke lignede Prik, og hun godt vidste det ikke var ham, da hun først så den på et billede, men det trøstede hende lidt at lege det var Prik, og at han fløj hjem til hende. Den nye hund fik hurtigt navnet Perle. Og Lærke blev glad for Perle også, men stadig altid bare Prik med rundt alle steder.
Så var mor og Lærke i Belgien. Mor skulle optræde på scenen, og dagen efter gik det meget hurtigt med at komme ned til bilen og ud til lufthavnen, så Prik nåede slet ikke at vågne. Stor krise og mange tårer. Mor sagde “undskyld Lærke, det var min skyld”. Og hun græd. Hun var træt efter slet ikke at have sovet den nat, pga optræden og 2 timers nattesøvn. Lærke sagde,” nej mor det er ikke din skyld. Kid Creole tog den med sig, fordi han synes Prik er så sød.” Mor fik talt med Kid og han havde Prik og ville sørge for han kom sikkert hjem til Danmark igen. Men først skulle Prik en tur med til England. Lærke og Mor stod i ankomsthallen i København og stod klar til at tage imod Prik. Kid kom ud af dørene med Prik lige foran i vognen. Og ud sprang Prik lige ind i Lærkes favn og blev rigtig meget krammet. Lærke sagde, jeg har savnet dig Prik. Godt du kom hjem til mig igen.”
Derhjemme blev der lavet mad til Prik og hans seng blev omhyggeligt redt til ham.
