Særlig sensitive børn, mere generelt om HSP

Om særlige sensitive børn – HSP børn (efter Lise August foredrag, og andre bøger om emnet) Her mange gode ting om følsomme børn og mange redskaber jeg har kunnet anvende hos os:

Der er forskellige grader af sensitivitet. Alle børn er sensitive. Men 20 % er særligt sensitive. Det er ikke en diagnose som fx ADHD. Der er ingen behandling og det kan ikke kurerers. Det er bestemt meget positivt at være særlig sensitiv.

HSP børn ser alle små nuancer og detaljer og reagerer på det. Hvis ting er blevet flyttet kan der reageres voldsomt, eller hvis man har fået klippet sit hår, kan det også være en stor forandring. De er meget påvirket af lyde, og reagerer på dårlig akustik, kan fare helt sammen af angst. Det samme gælder for skarpt lys og lugte. De har en følsom hud, og smerte er voldsommere hos HSP børn. Og igen der er mange forskellige grader af særlig sensitiv. Min Lærke græder/skriger voldsomt i smerte over at få redt hår, og da hun var mindre skreg hun ved vand i håret. Jeg selv er lysfølsom, og meget svært ved høje lyde og grimme lugte. Nogen har det bedst med at få mad hele tiden, ellers bryder de sammen. De registrerer det mere ved smerte, sult, lys, larm, lugte. Deres hjerne bearbejder tingene dybere. De kan ikke selv bestemme, da nervesystemet er skruet anderledes sammen. Det ligger på et højere niveau, der opfatter alting. Hjernen arbejder på fuld tryk hele tiden.

De kan være humør kommentatorer og sige fx ”nu er du sur, nu er du glad”. De fornemmer tit før du selv gør hvilket humør du er i. De ved hvis du siger ja men mener nej, at det er et nej. De hører dit skjulte nej, og det bruger også energi. De tror de har oplysningspligt, så de siger det, sådan som de hører eller ser det.

De kan sygne helt ind, falde ind i sig selv, gemme sig væk hvis de ikke føler sig set, elsket og accepteret. Men føler de sig trygge og elsket får man god feedback, og de er skønne at tale med og være sammen med. Selv i en tidlig alder tænker de over alting, og kan stille store spørgsmål og kan bruge store ord for deres alder. Og den moralske dimension: De kan bekymre sig meget om verdens tilstand og ønsker at hjælpe sultne børn, forsømte og truede dyr.

De har en meget stor social indlevelse med opfindsomme lege med mange detaljer, og yderst kreative kan de være i deres opfindsomhed. De vil også tit intuitivt vide, hvis der er fare på færde, hvis de leger med andre, og enten nå at løse problemet eller skynde sig væk. Lærke ved en masse ting intuitivt, så jeg er holdt op med at sige, at det tror jeg ikke. Fordi hun ved tit før tingene sker, skønt jeg har fået oplyst noget andet, eller folk har fortiet eller overset at fortælle mig. Følsomme børn har brug for ro, da de tænker rigtig meget over alting og tager alt ind, alle detaljer. Alt går dybere i dem.

De kan blive meget tryghedssøgende og kan have svært ved at sove om natten. Man kan ikke bare sige ”tag det ikke så tungt, bare kom videre”. De ved ikke hvordan man gør det og kan ikke lære det. De kan ikke blive mindre påvirkelige og følsomme, men de kan lære at bruge det følsomme bedre og lære sine grænser bedre at kende og lære at sige fra over for omverdenen og ja til sig selv. Især hvis de blive forstået og respekteret. Man må kikke på deres ressource sider. Og forstå dem når de ligger og tuder og råder på gulvet. Så må man som kigge tilbage på dagen og se, at der nok har været lidt for mange indtryk, og så give dem plads og ro og tryghed og en rolig stemme.

HSP børn tager gode beslutninger, hvis de har god tid til det. Bliver de presset går det ikke så godt. Deres overvejelser er dybere. De betaler en pris – ulempe – de kommer hurtigt op i gear, har større bevægelighed i stressniveau. I overstimuleret tilstand påvirkes hjerterytmen og åndedræt, og skænderier kan ikke løse særlig meget. Barnet kan ikke tage imod og høre, når de er overstimulerede. Alt er gearet helt op inden i dem og de er nærmest gået helt i stykker og skal have tid til at koge ned, stresse ned. Og det kan tage tid.

For meget nyt selvom det er positivt kan føre til overstimulering. Også skænderier, forandringer og alt for mange indtryk uden pauser og ro. Nye ting de skal prøve for første gang, som at skulle til tavlen eller på lejrtur er mere krævende for HSP børn end for andre.

De har svært ved at geare ned selv, når de er overkørt. Og så får de en nedsmeltning og man må som forældre være meget tålmodige. Hvis de ikke får hjælp til at komme ned vil de føle angst og ubehag inden i. Det tager ca. 20 minutter for et HSP barn at komme tilbage fra overstimulering, en nedsmeltning, men kun hvis barnet føler tryghed, mens det tuder, sparke og siger ubehagelige ord. Man må ikke reagerer på det med råb og skæld ud, skønt det kan være svært.

De skal have støtte til at håndterer deres følelser. Man kan hjælpe dem med at sætte ord på det, de føler. Og når de er faldet ned, tale situationen igennem med dem, og eller som jeg ofte gør og har gjort, taler igennem en yndlingsbamse eller tegner hændelsesforløbet ned sammen. Og tale om hvordan de ellers måske kan udtrykke deres følelser. Hvis barnet ikke har sprog kan det hjælpe at den voksne forsøge at sætte ord på barnets følelser. Synes selv det har hjulpet rigtig meget.

De bliver bedre til mange ting, når de får hjælp. De er meget modtagelige i trygge omgivelser.

HSP børn bliver mere påvirket i hjemmet og ude end andre. De er mere udsatte for stress. Uden trygge rammer og ved en kaotisk opvækst kan de udvikle psykiske sygdommer. Så ved problemer og belastninger er de mere sårbare, men med god støtte er de også mere modtagelige end andre. Så modtagelighed på godt og ondt.

Og det er vigtigt at vi ser på de lyse sider også. Og gerne roser HSP børn, da de er så udsatte for negative bemærkninger, såsom at de tuder meget, eller er for forsigtige , bangebuks, mystiske, anderledes og hysteriske.

Man må rigtig gerne sige til dem, at det er i orden at bruge lidt længere tid, før de kaster sig ind i en leg med andre. De har brug for lige at se situationen og de andre an. Deres pauser bliver tit ikke accepteret, så vigtigt at sige, at det er helt okay. Og eventuelt sige ”uhmm dejlig ro og fred” bare med få ord. For at sige, at man ved at barnet nyder det, for at sige at det er helt okay lige at ville være sig selv. Og rose barnet for fx at kunne fordybe sig. Kigge på en bille i meget lang tid, i stedet for kun kort tid og så afsted og lege videre. Men bare sidde der og tage alle detaljer ind. Og tænke på alt det, der kommer til dem imens de iagttager. Man må gerne give barnet positive ord om sig selv. God ven, indfølende, kærlig…. De bliver så tit misforstået så de har brug for positive ord om sig selv.

Nogen gange kan det være svært at komme ind til et teenage barn, og man siger at der er lukket pga ombygning. Men P3 havde et program om HSP børn som blev deres mest hørte program. Så de lytter, måske bare ikke fra mor og far.

Når de skal prøve ting for første gang, går det tit galt, og der må man så være med til at støtte dem i at prøve igen. Og at de ikke må dømme sig selv bare fordi det ikke gik så godt første gang. De kan lige få lov at trække sig lidt tilbage og få lidt ro og så prøve igen. HSP børn virker nemlig ikke så godt under pres. Så kører de op og det kan blive svært i overstimulering at lykkes. Men de skal bare forsøge igen og igen, og så vil det tit lykkes. Bare vigtigt for dem at de forstår hvad der sker med dem, når de ikke lykkes som deres kammerater. Men når det så lykkes bliver de tit de bedste.

Det er et genetisk betinget træk. De er enten forsigtige eller det helt modsatte. En dobbelthed. De kan være modige og så pludselig tænke i situationen, hvorfor sagde jeg nu ja til det. FX at spille en hovedrolle i skolens stykke. Nogen træder på bremsen og andre på speederen for derefter lige pludselig at træde på bremsen, hvis de kan selv.

Efter en overstimulerende dag, kan de have brug for ekstra meget aktivitet. De kan slet ikke falde ned. Lige meget om det har været positiv eller negativ overstimulering. De har brug for hjælp til at falde ned igen.

HSP børn bliver mere ramt, når de er forelskede. De føler dybere. De kan også blive hurtigere forelsket end andre, især i utrygge rammer. Så søger de en klippe, og her kommer forelskelse ofte ind i billedet også i voksen alder.

HSP børn reagerer mere på den mad de får, og har større tendens til allergier end andre. Og især sukker reagerer de på. Det er vigtigt med motion og kosten. Kosten er med til at stabilisere barnets humør og sukker kan tricke en overstimulering. Samt for nogen også mælk og gluten. HSP børn har meget svært ved kritik ,og når de er overstimulerede er det endnu sværere. De kan rykke meget i alle former for trygge forløb, da de er så modtagelige. Aldrene kan svinge meget. Man kan være yngre på det følelsesmæssige område og så være ældre på det mentale område. Så der kan være forskel på den følsomme alder og den mentale alder. Og det er vigtigt at være opmærksom på dette, inden man bliver vred over noget; fordi det er barnet da for stor til, især med alle de fremmedord barnet bruger.

I skolen kan HSP børn have brug for at blive skærmet lidt af, eller eventuelt sidde ved vinduet så deres øje kan få ro ved at kigge ud engang imellem. Da de tager alt ind, også alle i klassens følelser. De kan ikke lukke af. Eller ha lov til at forlade klasseværelset når de føler sig klemt. Eller have et lille telt som den sensitive lige kan kravle ind i en gang imellem.

Får nogen virker det at bruge en gylden paraply eller boble der beskytter dem. De har et meget rigt indre liv, så fantasien kan godt bruges til at hjælpe dem, med at få deres eget rum i en overfyldt hverdag.

Der er også nogen HSP børn som nærmest kan beskrives som dramaqueens. Det er dem der er meget udadvendte og de har en høj måde at udtrykke sig på. Deres følelsesmæssige udbrud er meget store. Det er deres stil og det behøver ikke at være så slemt som det ser ud. Man skal stadig sætte grænser, men altså ikke lige tale bestemt når de får deres nedsmeltninger. Og så kan man begynde at skelne mellem gråd, dele den op i grader.

Hvis morgenerne er helt kaotiske kan det hjælpe at snakke dem igennem med barnet før man går i gang. Og vigtigt at forældrene har masser tålmodighed, at de har energi og er veludhvilede så de ikke mister besindelsen. HSP børn kan have meget svært med larmen i institutioner. Kan afhjælpes med øretelefoner, høreværn, afslapningsmusik for at regulere nervesystemet.

Man lærer ikke om overstimulering på pædagog studiet, kun at børnene ikke må understimuleres. Der er ofte ingen områder i vuggestuerne til afslapning medmindre børnene skal sove. De har ikke nogen rolige steder at gå hen og bare være. Og pædagogerne har lært at de hele tiden skal aktiveres med leg eller andre stimulerende opgaver som kan hjælpe dem i at udvikle sig. HSP børn kan ikke glemme voldsomme film eller billeder. HSP børn har tit få venner. Drenge kan have en enkelt ven hele skoletiden og det er helt rigeligt og skønt for dem. En god ven at gå ture med, eller lave andre rolige ting med. Piger kan have et problematisk socialt liv, fordi de er så hensynsfulde og kan ofte være pleasere. De mærker så tydeligt alle de andres følelser og ønsker at hjælpe. De skal have at vide at det er okay at tage lidt tid til dem selv, ellers får de ikke taget den ro de trænger til. De kan mærke andres forventninger meget tydeligt og hvis de bare følger med disse og ikke selv får mærket efter og får ro til dem selv kan det ende i raseri udbrud. Så de skal have opbakning og få at vide at de gerne må tænke på sig selv.

Man skal tage signaler alvorligt. Man skal tale roligt og også forklare at det er menneskeligt at fejle. HSP børn har svært ved at fejle og svært ved at modtage kritik. De tænker og øver sig så meget så de netop ikke fejler, men når de skal prøve noget nyt er de så spændte at de tit fejler første gang men kommer stærkt tilbage igen med støtte og opbakning.

Aktiviteter i hjemmet. Vigtigt ikke at have alt for mange planer. Der skal være mere ro i weekenderne og gerne hele pyjamasdage hvor man slet ikke rigtig kommer ud af senge hyggen.

Mange undervurderer ro og nærvær. Fx bare at sidde og kikke på en bille i timevis kan være en stor oplevelse. HSP børn har brug for en hjemmedag også i skoletiden.

Fjernsyn kan overstimulere HSP børn især voldsomt tv. Men det kan også skabe ro for dem, hvis det er kvalitets fjernsyn der er hyggeligt og roligt. HSP børn holder meget af kvalitet. TV kan påvirke immunforsvaret, siger nye undersøgelser. Så vigtigt at klæde barnet på med nogle grænser, lære barnet at kunne sige nej til at se voldelige film de ikke bryder sig om sammen med vennerne. Så de ikke kommer til at føle de bør sige ja, og ligge under for gruppepres.

Man skal passe på jokes, da de har antennerne ude og tænker grundigt over alting. Så en joke som skynd jer ind for gården bliver snart oversvømmet, kan få et HSP barn til at tænke rigtig meget. Jamen hvor lang tid tager det for hele jorden at oversvømme. De har lige opsnappet noget på tv om fx naturkatastrofer. De tager alt ind og bearbejder det som vigtige sammenhængende oplysninger. Selv jokes, satire og ironi.

Man bør give det 7 forsøg før en ny vane bliver droppet. Det kan tage tid, da HSP børn har svært ved alle forandringer. Det tager lang tid at vænne sig til nye ting og situationer. Der er ved nye begyndelser målt forhøjet stress niveau op til et halvt år før de indtræffer. Fx skift til børnehaven.

I vuggestuen og børnehaven er det meget vigtigt med tryghed og varme. Og de bør ikke være væk mere end 4 timer af gangen, hvis de skal afsted. Og brug for en fridag engang imellem. Gerne en om ugen som minimum. Og de har brug for en konstant tryghedsfigur når omsorgsfiguren, mor eller far eller en anden ikke er der. Så når barnet bliver hentet bør spørgsmålet lyde ”har mit barn været trygt” og ikke ”hvor meget har I lavet af sjove ting sammen”.

Forældre kan få lov at blive lidt længere i vuggestuen, indtil en tryghedsramme er opnået. Det vigtigste er trygge rammer og indkøringen vil ofte tage en del længere end for andre børn. Når barnet skal noget nyt, skal man klæde barnet på med strategier og fortælle dem alt hvad der skal ske. Barnet må ikke gå uforberedt. Og man kan hjælpe barnet til at forbedre sig og være vedholdende.

I vanskelige følelsesudbrud, nedsmeltninger, er det vigtigt at få barnet til at falde til ro. Man må forsøge at sætte sig ind i barnets følelser og sætte ord på barnets følelser. Hjælpe barnet til selv at forstå hvad der sker. Barnet har svært ved at sætte ord på sine egne følelser og bliver bare mere og mere ked af det. Og det er vigtigt at man ikke selv bliver smittet og ramt af følelsen. Barnet har ikke brug for at forældrene også får en nedsmeltning. Og hvis man gør, må man forsøge ikke at vise det. Hjertekoheræns teknikker kan hjælpe. Man må fokusere på målet og nå sit barn roligt. Eventuelt sætte sig tæt på barnet, hvis barnet ikke vil røres ved eller holdes om, og bare være lige der, så barnet kan komme, når det er klart. Og man kan forsøge at få opmærksomheden rettet på noget andet.

Man kan når barnet er roligt igen tale om andre måder at udtrykke sig på, komme med flere udtryksmuligheder til barnet.

Man kan også aftale et sted at gå hen hvor der er ro, hvis barnet har brug for det i en travl hverdag med fx søskende.

Hvis barnet har to hjem er det vigtigt at begge hjem er sensitive hjem.

Man kan også give barnet redskaber til at håndterer smerte bedre. HSP børn bliver hårdere ramt, når noget er vanskeligt, men de kan også gøre større brug af vores støtte, da de er så modtagelige på både godt og ondt.

Det er godt med procesrettet ros. Der er så meget straf fra kulturen. Så de skal roses for de processer, hvor de fx afbalancerer sig selv, deres nervesystem.

Fx, HSP børn er måske ikke dovne, men sidder bare og afbalancerer nervesystemet. Hjernen kører hele tiden på højtryk. Og de er heller ikke kedelige, når de lige har brug for ro. De har et rigt indre liv som er meget spændende.

Og det er godt at de tager sig tid til at træffe et valg. Der må ikke jages med dem. De træffer meget gode valg når, de har ro og tid, men omvendt meget dårlige under tidspres. De må finde roen til at mærke egne følelser og herudfra træffe en beslutning. Bruge den tid der skal til. Og så skal de lære ikke at fokusere på det de har fravalgt, men det de har valgt. Og det kan være svært. Og en overforsigtig adfærd skal ikke kurereres, men skal have tid og rum.

De kan have meget svært med død. Det kan hjælpe at tale med barnet om hvad de lavede sammen med personen eller kæledyr, og hvordan barnet kan blive ved med at huske og tage med sig i hjertet. De kan ikke bare glemme, så bedre at de lærer at tage personen med ved at huske noget rigtig godt og tale om det.

Når man sætter grænser, må man ikke hæve stemmen, tonefaldet, for så gør de bare tingene ud af frygt. De skal have en fornuftig begrundelse, så de forstår det.

HSP børn skal overveje deres venner. Om de er gode for dem, eller de bliver presset udover deres grænser. Igen vigtigt at forældre hjælper og støtter dem i at kunne sige fra og have respekt overfor egne grænser.

De skal også lære at sige nej rigtig højt, hvis nogen skubber dem og tager deres ting fx i vuggestuen. Dem der ikke lærer det er okay, lader sig bare overmande hele tiden og bliver gennemsigtig og trådt på.

HSP børn har en stor retfærdighedssans. De kan ikke have, når andre ikke overholder reglerne. Og så skal der forklares igen. Med fx at i det hjem har de ikke de samme regler som hjemme hos os. De skal have forklaret grundene. Børnene kan også være mindre og derfor endnu ikke have lært den regel, og så kan de putte det der er sket over i uretfærdighedskassen fx. Igen fantasien der kan bruges til hjælp. Så de skal både lære sig i ikke at finde sig i alt og samtidig lære at være mere overbærende med andre.

Søvnproblemer kan komme af overstimulering og utryghed. De har bare brug for kropslig kontakt og ro og nærvær, og de er meget tryghedssøgende. Knuger sig ind til den de føler sig tryg hos, når der lige sker noget utrygt. Så derfor vigtigt at de har sådan en person omkring sig.

Godt med gode rutiner før nattesøvn, det gir tryghed, og stadig er der nogen der ikke lige kan falde i søvn men har brug for at slå ti kolbøtter før de falder ned. Der skal man møde dem oppe i deres gear og så langsomt forsøge at få aktivitets niveauet ned. Så føler barnet sig accepteret og ikke forkert. De kan også have ting med som gør dem trygge. HSP børn har dybere følelser. Og det er trygt og godt at sove sammen.

Man må passe på med kritik. De kan hurtigt føle sig udstedt af flokken, især hvis de er umulige og man der skælder dem ud. Man må være tålmodig. De må helst ikke føle sig kritiseret, og godt at tale om dagens hændelser inden sovetid, for måske at undgå de voldsomme mareridt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Meet the Author

Mor, skuespiller, sanger og danser. Cand.mag. i teatervidenskab og musik. Pædagogisk uddannelse og Steiner lærer uddannelse. Har arbejdet på scenen og film i 25 år - grybay.com og nu hjemme fuldtid med min datter Lærke.

Comments on this entry are closed.

Previous:

Next: