Mandag den 18. juli 2022 blev Malou (min hankat) indlagt grundet urineringsproblemer. Ved ankomst anbefalede dyrlægen indlæggelse samt undersøgelse for evt. nyresten/krystaller, idet de mente blæren var overbelastet og et kateter derfor nødvendigt. Jeg oplyste ved indlevering, at Malou ikke havde spist tilstrækkeligt de sidste par dage. Jeg oplyste at min kat aldrig før havde haft problemer, og det var første gang han havde udvist tegn på at have problemer med urinvejene.
Jeg er meget utilfreds over hele behandlingsforløbet på dette døgnhospital. Min kats trivsel blev negligeret under den alt for lange indlæggelse og indlæggelsesproceduren medførte yderligere sygdomme og problemer for min kat. Jeg endte en uge senere med en ung kat uden penis og en regning på 74 000 kr.
Jeg klagede til hospitalet og fik en samtale med chefkirurg Anders Jensen, der ville forklare mig hele behandlingsforløbet ud fra journalen og hans samtale med dyrlægerne. Han havde ikke været til stede denne uge, og ikke set min kat. Han sagde, at jeg kunne klage, men han ville ikke ændre sin mening.
Indlæggelsesproceduren: Min kat blev ikke set som en helhed og han trivsel blev negligeret og dette medførte flere sygdomme til hans problem liste.
Blandt andet: kronisk stress betinget feber (hypertermi), stress betinget anoreksi (tabte sig 1 kg på 5 dage!), og risiko for udvikling af fedtlever. Aggressiv adfærd -som virker helt uvirkeligt når man kender katten, og infektion i urinvejene.
Det kan yderligere påvises, at Malou ikke blev indlagt med en urinvejsinfektion, idet infektionen opstod ved indsættelse af kateter. Han havde heller ikke krystaller eller nyresten, ved indlæggelse.
Dyrlægernes faglighed: Som Anders selv siger om dyrlægernes vurderinger: ”der må jeg bare sige, at jeg har mere erfaring.” Jeg spørger nr. 2 dyrlæge Susan om der er en anden mulighed end kun at gå og se tiden an på hospitalet, men det er der ikke. Dagen efter siger nr. 3 dyrlæge Katrine at der findes en operation, der kunne være rigtig god til min kat, og hjælpe ham med hans urinvejsproblemer.
Dårlig kommunikation: Manglende information omkring en operation der skulle hjælpe ham, så regningen steg unødvendigt.
Manglende forespørgsel omkring min kats spisevaner og kost præferencer, der gjorde han ikke fik ernæring i 4 dage. Eller en sonde lang tid før, så han kunne undgå flere sygdomme.
Personale brugte forskellige ord i foderskemaet skønt samme betydning, meget misvisende: Anders Jensen (Chef kirurg): ”Ja men det er forskellige mennesker der har skrevet forkert, ikke forkert men skrevet forskelligt. Det er forskellige mennesker der skriver forskelligt.”
Anders Jensen tegnede et helt andet sygebillede af min kat, meget mere alvorligt end dyrlægen, Frederik der var på de 2 første dage gav mig. Hvilket gjorde jeg positivt gik med til at fortsætte forløbet.
Journal: Jeg mener denne er efterrationaliseret efter min klage, opført usandheder i journalen. Men dette kan jeg ikke dokumentere blot sige jeg ikke er enig i deres behandling af min kat og slet ikke enig i en ekstra weekendindlæggelse.
Økonomi: 74000 kr. for en uge – heraf 15000 kr til Himmelev dyrelægeklinik for operationen.
Hele historien mandag til tirsdag
Mandag og tirsdag:
Den første dyrlæge Frederik, var kun nervøs første dag, hvis han fandt nyresten eller krystaller, og det gjorde han ikke. Dag 2 var han mere optimistisk omkring hans sygdom og behandling.
Han fortalte ikke om hvor voldsomt akut nyresvigt min kat havde, og hvad det kunne betyde på længere sigt, og at det stadig slet ikke var sikkert at han kunne blive rask, som Anders Jensen Chefkirurg, (der ikke havde set mig kat, ikke været på hospitalet denne uge), fortalte mig flere gange i løbet af vores samtale da Malou var kommet, rask.
Anders Jensen: ”Malou kommer ind og er i et akut nyresvigt, et voldsomt akut nyresvigt, den har et kreatinin på næsten 1100, og den har et højt calium og det indikerer overfor os at den slet ikke kan tisse og når den har et højt calium så kan man også få problemer med hjertet og sådan noget. Så det er en meget meget kritisk patient.”
Havde jeg fået dette at vide om tirsdagen, havde jeg haft et meget bedre grundlag for at beslutte om de skulle fortsætte behandlingen, men det fik jeg ikke.
Under indlæggelsen fandt jeg ud af, at Malou ikke havde fået noget at spise i 4 dage, på nær 3 godbidder. Ved indlæggelsen informerede jeg om, at han ikke havde spist og han havde kastet op nogle dage. Dyrlægen forsikrede mig om, at han ville få alt han skulle bruge og blive passet rigtig godt på.
Men i disse dage tabte han sig 1 kilo og hans feber steg og han fik en infektion som følge af kateteret.
Ud fra journalen steg hans feber, fordi han sov i et meget varmt rum, og han tabte sig fordi han ikke fik mad.
Først torsdag, på 4. dagen fik han en sonde så han kunne få direkte ernæring, da hans proteintal var faldet, og han kunne være i fare for at få fedtlever.
Dyrlæge Susan sagde, at hun havde vurderet at det var okay ikke at give ham sonde, fordi han havde spist 3 godbidder om onsdagen. Så ingen mad i 4 dage og nogle dage før indlæggelsen. Det var ikke det dyrlægen, de 2 første dage lovede. Han forsikrede mig, at min kat nok skulle blive passet rigtig godt på, og at de ville sørge for han fik vand og ernæring.
Jeg blev ikke spurgt om hvad Malou spiste hjemme, og hans spisevaner. Jeg mener at hans chancer for at kunne spise og måske undgå en sonde og blive kritisk syg, med for lave proteintal, ville have været bedre, hvis han ikke kun havde fået tilbudt mad 2 gange i døgnet og faktisk fået tilbudt mad, han kan lide.
I journalen står der, at han ikke spiser noget, men der står i et skema ud fra få tidspunkter på døgnet – at han bliver fodret, og andet sted at han bliver tilbudt mad. Han spiser intet, så meget misvejledende at skrive – fodret.
Anders Jensen: ”Ja men det er forskellige mennesker der har skrevet forkert, ikke forkert men skrevet forskelligt. Det er forskellige mennesker der skriver forskelligt.”
Da jeg spørger ind til hvordan det kan være han lå i et varmt rum, som gjorde ham dårlig, svarede Anders:
Anders: “For det første så har vi jo et sted hvor han ligger for sig selv, de ligger ikke sammen, og væk fra hunde, og vi har jo den ene kattestand, og der kan godt være flere blæsere så jeg tænker ikke det har været, at feberen kun skyldes at det har været varmt, det kan lige så godt være fordi den her infektion der også er konstateret.“
Hertil svarede jeg: ”Men det er kun fordi der bliver lagt vægt på og skrevet i journalen, at det er et varmt rum – det står udfor hans temperaturstigning i journalen. Der står ikke noget med, det kan skyldes en infektion. Og der står de forsøger at afhjælpe det med blæser og køletæppe lidt senere på ugen. Og feberen kom før infektionen kom.”
Jeg fortæller ham, at det ikke kun er mig der har haft denne oplevelse i denne uge, nemlig at rummet er for varmt, der er mange skiftende dyrlæger, stemning af stress og travlhed denne uge. Jeg får igen følelses af at Anders taler udenom problemet, og igen fortæller om hvor syg Malou var.
Jeg spørger hvorfor hospitalet ikke tager ansvaret for, at personalet har negligeret min kats trivsel.
Anders Jensen: ”Vi kan sagtens diskutere om det ene var rigtig den ene dag eller det andet var rigtigt den anden dag og det vil jeg ikke modsige på nogen måde og jeg vil gerne anerkende dine spørgsmål, men når vi går i helikopter perspektiv så har vi faktisk en meget meget syg kat der ændrer sig til at blive en rask kat på en uge. Og der må jeg bare desværre sige at det ikke er alle der når derhen. Og slet ikke på en uge. Og nogen skal leve med dårlige nyretal resten af deres dage. ”
Onsdag og torsdag ved dyrlæge Susan:
Susan oplyste mig om onsdagen, at både nyretal var blevet bedre, så det var positivt, så hvis han kunne tisse selv om torsdagen, vurdering hun at han kunne komme hjem torsdag. Hun havde ikke testet proteintal onsdag, da han spiste 3 godbidder, skønt han ikke havde spist i mange dage.
Her lød regningen på 29000,-
Om torsdagen ringede Susan og sagde at hun havde taget kateteret ud, da hun vurderede og håbede på han selv kunne tisse. Men det kunne han ikke, så hun ringede og spurgte, om hun måtte sætte det op igen, men det ville koste mig 4000 kr. Jeg var ikke oplyst om at det ville koste mig 4000 kr at prøve at se om han kunne tisse. Anders sagde senere, at jeg fik alle priser at vide undervejs, men jeg fik ikke at vide hvad denne tisseprøve ville koste mig.
Susan oplyste mig om, hun herefter havde kørt nogle test på ham, og her fundet ud af, at hun alligevel ikke ville kunne sende ham hjem den dag, skønt han kunne tisse. Blærevæg var stadig hævet dog faldende, og hun nævnte anæmisk tilstand på grænsen grundet meget mistet blod, og hun kunne være bekymret for albumin tilstand grundet lave proteintal. Proteintallet lå på 24 % da han blev indlagt. Men nu faldet til 20 %. Og hvis 15 % ville det være kritisabelt sagde hun, så lige nu var det bedst han fik en sonde så han endelig kunne få ernæring, da han ikke havde spist noget på hospitalet endnu og hun ikke kunne sende ham hjem, da hans tilstand var kritisk.
Jeg sagde her jeg ikke kunne forstå de ikke havde givet ham mad før, eller sat sonde op før, især da Frederik første dag havde lovet mig han ville få både mad og vand og et godt sted at sove. Det var en vurderingssag, fortalte hun. Men kritisk underernæret var han nu og i journalen blev der noteret at de skulle holde øje med fedtlever.
Hans tal vidste han ikke var underernæret da han kom ind. Men jeg skulle betale for prøver og sonde fordi hospitalet ikke havde sørget for han fik mad i rette tid 4500 kr. Og katte kan ikke gå mange dage uden mad, uden at få skade på deres lever
Hvis hun havde taget prøverne inden tisse testen, og her sagt han ikke ville kunne komme hjem alligevel og jeg kendte til prisen, havde jeg valgt at vente med tissetesten.
Jeg spurgte Susan, om der var andre muligheder, end at få kateter fastsat igen og bare se tiden an. Det var eneste mulighed, sagde Susan.
Dagen efter finder jeg så ud af, at der faktisk er en anden mulighed – en operation: En penis amputation som på 7. dag gør ham rask, da han endelig kan få alt snask, der har sat sig fast i urinrøret ud. (Og han kommer hjem dagen efter, med piller for infektionen kommet på hospitalet, og piller mod fortykket blærevæk. Sammen med appetit stimulerende creme, hvilket ikke var nødvendigt, når hans yndlingsmad blev stillet frem til ham. Han spiste som aldrig før.)
Fredag til mandag ved dyrlæge Katrine:
Om fredagen ved vagtskifte om morgenen får Malou nu dyrlæge Katrine. Hun fortalte, at hun om morgenen havde undersøgt om der var nogen kirurger til stede på hospitalet, der kunne udføre denne her operation. Men der var ingen kirurger, der kunne udføre dette indgreb, og da der var sommerferie, havde de ekstra travlt. Hun ville spørge igen om mandagen først, måske var der en Niels der kunne, og hvis han ikke havde tid, så ville hun mandag undersøge, om han kunne blive opereret ude af huset.
Jeg sagde, jeg gerne ville have operationen med det samme, men det kunne jeg ikke, da klokken var over 16, så han blev nødt til at være indlagt en weekend og med weekendtillæg. Hvis jeg havde fået oplysningen om operationen om torsdagen af Susan da jeg spurgte hende om mine muligheder, kunne jeg selv have ringet rundt, og Susan kunne torsdag have undersøgt muligheden for operationen på hospitalet og hos deres samarbejdspartner på Himmelev dyrelægeklinik.
Og hvis Katrine tidligt morgen havde undersøgt om operation ude af huset ville være en mulighed. Jeg kunne også selv nå at ringe rundt nu de havde så travlt, og jeg kunne have sparet endnu 3 overnatninger.
Anders fortalte til vores møde, at han bakker dyrlægens beslutning op i, at hun vælger, han ikke kan opereres om fredagen grundet hans endnu forhøjede nyretal dagen forinden. Men det var ikke det hun sagde, og ikke derfor jeg ikke fik operationen til ham fredag. Det var kun fordi der ingen kirurger var til stede og hun skriver i journalen:
”Ejer spørger ind til om OP ikke kunne gøres nu, sagt at det pt. er for sent. Det er en specialiseret operation og vores kirurgpersonale i dag har ingen erfaring. Kan evt. gøres mandag, kan ikke love det, men vi skal nok finde en løsning. Alternativt kan vi sende ham et andet sted hen til OP”
Anders: Jeg mener ikke den kunne opereres om fredagen
Gry: Men det mente Katrine
Anders: Men det mener jeg ikke, og der må jeg bare sige at jeg har mere erfaring.
Jeg siger igen at jeg mener, jeg burde have haft muligheden for en operation fredag, når nu dyrlæge ansat på hospitalet, som så Malou, ikke nævnte at han ikke kunne opereres grundet forhøjede nyretal.
Anders: ”Man kan sagtens operere inden, det er der nogen der gør, men man løber bare så en risiko….”
Jeg burde have haft muligheden for at vælge. Og jeg mener ikke jeg bør betale for weekendindlæggelsen.
Anders: ”Men det er klart, at det i sidste ende er din kat, så det er dig der skal tage beslutningen.”
Lige præcis. Dyrlæge Susan burde have oplyst mig om at denne operation fandtes. Første dyrlæge kunne også have fortalt mig omkring operationen, hvis han ikke fik det bedre.
Mandag:
Katrine og kirurg Olav anbefalede operationen mandag morgen, skønt han måske tissede lidt selv, men kirurgen var meget overbevist om, at det var den bedste løsning på kattens problem, og der ingen videre bivirkninger var. Og ellers kunne jeg risikere at det bare kom igen, da han havde set det i mange tilfælde, at kastreret hankat havde svært ved at komme af med alt igennem det lille urinhul.
Hvis kirurgen var så sikker, kan jeg slet ikke forstå de på dyrehospitalet ikke nævnte denne operation meget tidligere. De nævnte kun nyrestens operation hvis der var sten.
Her oplyser Anders Jensen mig om at en penis amputations operation er det sidste han ville anbefale, da
”det er absolut den sidste mulighed fordi de har også mulighed for at få tilbagevendende urinvejsinfektioner når man ligesom har lavet den form for operation”. Dette fik jeg ikke at vide, da jeg spurgte ind til eventuelle svære bivirkninger ved indgrebet, da jeg skulle træffe beslutningen om en operation. Anders Jensen mente til vores samtale, at det var den bedste løsning nu han ikke kunne tisse af sig selv.
Så jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke blev oplyst om denne mulighed når jeg spurgte ind til, om hvad der kunne gøres hvis han fortsat ikke tissede af sig selv.
Jeg mener at hospitalet, burde kompensere mig for denne weekend og for sonden og kateter opsætningen, grundet manglende oplysning om pris på denne tisseprøve, og sonden grundet manglende fodring i 4 dage især på den baggrund at de ikke tilbød ham mad min kat kan lide og kun få gange i løbet af døgnet.
Manglende undersøgelse af en operation der kunne hjælpe ham, gjorde at min kat skulle være indlagt 3 overnatninger ekstra. Jeg fik ikke fortalt noget om denne operation, så jeg selv havde haft muligheden for at finde en kirurg ude af huset, som de selv skulle gøre, da de ikke havde kirurg på hospitalet til denne operation. En penis amputation, som der står på deres hjemmeside at de tilbyder, til hankatte der har dette problem.
”De sterile blærebetændelser skyldes stress, hvor øget mængde stresshormon har en negativ påvirkning på blærens slimhinde, hvilket skader slimhinden og medfører blødning. ” – kattens værns hjemmeside
Han havde ikke infektion og krystaller i blæren da han blev indlagt. Men det fik han under dette meget stressede ophold på hospitalet.
Hvordan kunne han overhovedet blive rask her? Havde han kunne beholde sin penis hvis de bare havde sørget for et godt miljø til ham, bedre ? Og faktisk givet ham mad. Og ikke blot tilbudt ham to måltider dagligt med mad han ikke kan lide.
Var det virkeligt nødvendigt, og er det fagligt korrekt i denne situation. Efter obstruktionen faldt nyretallene meget hurtigt, og min kat burde have haft tilbudt at komme hjem. Dette kunne være klaret indenfor de første 3 dage. Jeg havde gerne kommet til kontrol med ham, så han kunne få ro og pleje hjemme i vante omgivelser. Det kan undre en katteejer at der ikke tænkes i de baner. Især når en kat er så angst under en indlæggelse. Anders Jensen sagde at de aldrig sender en kat hjem med urinkateter, skønt de gør det andre steder. Når de vælger ikke at gøre dette, må man forvente at ens kat får den nødvendige pleje og behandling, som den har brug for, for at blive rask.
Taxameteret tikker, nye dyrlæger møder ind, ingen tager rigtig ansvar, dette har været den triste historie for min unge kat, som endte med at få amputeret sin penis.
Var det nødvendigt? Katten har aldrig før haft nogen problemer med urinvejene.
Burde der ikke være en sammenhæng mellem den tid, der bruges på en kat under indlæggelse, sværhedsgraden af et indgreb og størrelsen på regningen til os som klienter???
Det er i dette tilfælde løbet helt løbsk for Anicura – både fagligheden og økonomien er dyb kritisabel.
Men Anders Jensen er uenig og vil ikke indgå et forlig.
Jeg håbede hospitalet ville kompensere mig for 20000,- og tage ansvar for deres kritisable behandlingsforløb. Hospitalet havde for travlt til at sørge for, at min kat fik ernæring og at han ikke væltede rundt i hospitalets hedebølge og hver dag fik det dårligere, uden at det blev taget alvorligt. Han blev så stresset at han blev aggressiv. Det fortæller mig at den er helt gal. Han er den mildeste kat, der ikke kan gøre nogen fortræd. Jeg har 2 andre voksne katte. De elsker hinanden, men ikke længere, da min hunkat ikke længere kender ham. Så desværre nyt hjem til hende, så der ikke sker Guldklumpen noget.
